Fordommene stortrives i 8220. Det oplever Brabrands beboere, når de fortæller, hvilket postnummer, de har hjemme i. Men beboerne selv er ikke enige i de mange markante meninger.
Af Clara Pontoppidan, Josephine Bech & Emilie Bjergegaard
I et villakvarter på Ørvadsvej i Brabrand bor Sanne Birkebæk og hendes familie. Her har de boet siden 1999. Allerede dengang stod fordommene om bydelen og bankede på døren.
“Jeg kan huske, da vi sagde til min svigermor, at vi skulle kigge på et hus i Brabrand, spurgte hun om hvor langt, der var op til Gellerupparken derfra. Det er jo stadig tæt på men alligevel langt fra,“ fortæller Sanne.
Den dag i dag, 21 år senere, kan Sanne stadigvæk føle, at hun er nødt til at forklare, at de ikke bor i den del af Brabrand, hvor Gellerupparken ligger.
”Den største fordom omkring Brabrand er jo netop, at vi bor tæt på en ghetto, og at folk tænker, der er kriminalitet, og at det er utrygt at bo herude,” mener Sanne.
Fire kilometer fra Sannes bopæl bor Hagi Tani med sine to børn på Sigridsvej i Gellerup. Postnummeret er stadig 8220, men vi befinder os nu i netop dén del af Brabrand, som mange af fordommene centrerer sig omkring.
Industrioperatør-jobbet på Aarhus Universitetshospital i Skejby indgyder til en del skæve blikke, når Hagi fortæller, hvor han har sin hjemstavn.
Når folk ikke har hjemme i, eller opholder sig i Brabrand, er det nemt at gøre sig bange anelser om, hvad der reelt set foregår dér. Nyhedsudsendelser og sociale medier spiller en betydelig rolle i skabelsen af et bestemt, og i høj grad negativt billede af, hvad livet som brabrandgenser byder på.
”Når der endelig er fokus på Brabrand, er det som regel dér, hvor fordommene opstår, fordi omtalen ikke er god. Særligt TV2 Østjylland medvirker til at tegne et billede af, hvordan Brabrand og særligt Gellerup er,” siger Hagi.
Fordommenes trivsel
Som beboere i en bydel med en af landets største ghettoer må Sanne og hendes familie lægge øre til de mange fordomme. Sannes datter, som går i 2. G på Marselisborg Gymnasium, oplever også, at de unge har fordomme om Brabrand.
“Min datter er nærmest den eneste, der kommer fra Brabrand på Marselisborg Gymnasium, hvor de unge har fordomme om at bo herude. Så spørger de, om det er et sted, man kan tage ud og komme på besøg, og så har de forestillinger om, at det er et sted, hvor folk går med knive og skyder, og hvor biler bliver brændt ned. Det er lige indtil, de har været her, så finder de ud af, at det er stille og roligt.“
Men hvorfor kan folk ikke bosætte sig i Brabrand, uden at blive mødt med skepticisme og fordømmende miner? Det er der én altovervejende grund til, mener Hagi.
”Mange har ikke en indsigt i den dybde, som Brabrand også har,” siger Hagi.
En tidligere artikel ”Gellerup har anden højest andel af indvandrere i hele landet” viser, at 67 procent af alle, der bor i Gellerup, er indvandrere eller efterkommere heraf.
”På grund af ghettoen står Brabrand jo højest på listen, men der er gang i kæmpe projekter herude, som skal forny Brabrand. Blokke bliver revet ned, nye skyder op og der bygges nye kollegier. Strukturen i Brabrand er ved at ændre sig, og det vil det blive ved med at gøre,” forklarer Hagi.
Tilbage på Ørvadsvej har Sanne kun oplevet, at alle fordomme bliver gjort til skamme. Hun har aldrig følt sig truet eller utryg
”Jeg arbejder selv som pædagog i en børnehave i Gellerup, og her har jeg aldrig oplevet, at det har været utrygt at være i det område, som nogen har mange fordomme om,” siger Sanne.
Det er et let genkendeligt problem, at medierne fremhæver visse sider af et område med den sørgelige eftervirkning, at Brabrands lyspunkter efterlades i skyggen. Sanne såvel som Hagi fremhæver de dragende naturområder, de mange aktiviteter og projekter, som Brabrand også er synonymt med.
”Lige nu findes blandt andet ’Unge 4 Unge’, hvor unge mennesker strømmer til. Her findes ildsjæle, der satser alt på at gøre en indsats for Brabrands unge, for at aktivere dem,” fortæller Hagi.
Sidste års DR-program ”180 dage i ghettoen” forsøger at tage alle os, der ikke bor i Brabrand, med ind i fordommenes kerne, Gellerupparken. Hvad enten det er gennem en tv-skærm eller i virkeligheden, hersker der enighed blandt de to brabrandgensere om, at de fleste fordomme bliver afkræftet, så snart man sætter sine ben i 8220.
”Dem, der bor i ghettoen nu, vil blive boende der, og folk vil blive ved med at bosætte sig dér. De har en fælles familie, en kerne og et netværk. Det er meget store familier, der samles, og sådan er det i de fleste udenlandske kulturer. Folk med anden etnisk baggrund er ikke vilde med at sende bedstemor og bedstefar på plejehjem. Det er nok også derfor, at familierne bliver i området,” forklarer Hagi.
Brabrandgensiske boligovervejelser
”Det var ikke udelukkende fordommene, der gjorde, at jeg ikke flyttede til Brabrand, men jeg havde bekymringer omkring at kunne få lov at bo i fred”, forklarer 32-årige Daniel Svane, der sidste år overvejede at erhverve sig en bolig i Brabrand.
20 år er der gået. To årtier fra at Sanne flyttede ind på Ørvadsvej til, at Daniel også spekulerede i forstadsboliger. Alligevel bærer fordommene ikke præg af tidens tand.
Daniels venner rådede ham til at vælge Skejby over Brabrand, fordi de mente, at området har problemer med bander, kriminalitet og ghettodannelse. Også Daniel selv har én stor fordom forbundet med Brabrand.
”Jeg har en fordom om, at hvis man sætter de fattigste borgere i det samme område, så udvikler tingene sig altid dårligt,” forklarer Daniel.
Daniel er ikke helt alene med de overvejelser. Blandt beboere i tre af de mest kendte områder, Mjølnerparken, Vollsmose og Gellerupparken, svarede kun to procent, at de gerne ville bo i et område med flertal af indvandrere. Det viser en undersøgelse fra 2006 af professor Hans Skifter Andersen. Undersøgelsen viser også, at kun få mener, at områdernes omdømme er godt. Det er især danskere, der sjældent synes dette, og kun hver fjerde af de etniske minoriteter.
Brabrands fordomme i fremtiden
Det billede, som medierne tegner af Brabrand, karikerer byområdet, så bøller, skudepisoder og tasketyverier tildeles hovedrollerne. Men det er ikke den rene sandhed.
”Mange ved ikke, at der for eksempel findes en fritidsklub, der hedder Cirkus Tværs. Den holder etniske unge væk fra gaderne. Her undervises i mange former for dans og akrobatik,” fortæller Hagi.
Hvis folks tilflytning til Brabrand ikke skal ledsages af forudfattede meninger i fremtiden, så er det hverdagens lyspunkter og de mange initiativer, der konsekvent skal fremhæves.
Selvom skræmmetal fra Danmarks Statistisk kan risikere at nedgradere Brabrand til en slags dansk pendant til Mexico City, er virkeligheden nok en anden, der ikke er væsensforskellig fra Aarhus C.
”Der er selvfølgelig lidt turbulens, så at sige, men det vil der også være mange andre steder. Det vil også ske i midtbyen og særligt i nattelivet,” pointerer Hagi til slut.