Palæstinensisk madklub hylder deres rødder igennem madkulturen fra hjemlandet. Arrangementer med fællesspisning danner bro mellem danskere og palæstinensere.
Af Mie Lykke Sørensen og Emma Karlebjerg
Farver oplyser det ellers matte køkkenbord. Duften af hvidløg, persille og spidskommen spreder sig i rummet, og skaber hurtigt tankeflugt til et marked i Mellemøsten. Fra det åbne vindue bryder en dansksproget summen for en stund illusionen. Men Maleks rutinerede håndbevægelser, former fortsat det, der skal blive til en falafel, og trækker et sus af det østlige middelhav til det kolde nord.
Malek El Batran arrangerer månedligt palæstinensiske madoplevelser for danskere. I aften står den igen på hans kendte hjemstavnsret, som tiltrækker over 20 spiseglade unge hver gang. Spørger man Malek selv, kan maden noget, udover at stille sulten. Den samler, inkluderer og introducerer ikke mindst danskere til et Palæstina, som er mere end borgerkrig og politiske uenigheder:
“Jeg vil gerne have, at danskere kender mere til Palæstina end krig og besættelsesmagt. Folk skal ikke kun have en dårlig forbindelse til landet,” fortæller Malek.
Kulturen lever videre i maden
Det var med den tanke i baghovedet, at Malek startede sin madklub i 1988 i Svendborg. Siden er han flyttet til Brabrand, men madklubben består med stolthed. En stolthed, som kommer til udtryk i Maleks entusiastiske fortællinger om falaflens historie, som han har taget med sig til Danmark:
“Vi palæstinensere kender vores kultur. Vi kender det ved, hvordan vi laver mad, og vi ved, hvordan en falafel skal smage. Falaflen stammer fra noget, der hedder Levanten, som er Jordan, Syrien, Palæstina og Libanon. Den er den opskrift, jeg prøver at tage med videre,” siger han, imens han ifører sig et stykke stof i palæstinensiske farver om halsen.
Et åbent køkken
For Malek er det vigtigt at videreføre madtraditionerne og derigennem skabe en forbindelse mellem de to kulturer. Det understreges i en bemærkning om, at “falafler er meget populære, lidt ligesom hotdogs.” Køkkendøren står derfor altid åben, hvor Malek med udstrakte arme og falafelform i hånden inviterer indenfor:
“Folk kommer og spørger om, jeg vil lære dem at lave falafel. Så kommer de nogle gange lidt tidligere, hvor de hjælper med maden. Efter de har prøvet det der hjemme, kommer de tilbage, og siger: ‘Jeg prøvede at lave falafel. Det lykkedes!’ Arrangementer er åbent for alle. Man tilmelder sig og så kan man komme og spise for 25 kroner,” siger han indbydende.
Maden er samlende. Hyggen er omdrejningspunktet. Og i den palæstinensiske madklub, er der plads til alle, uanset rødder. Inklusiv os, der blev budt på hyggeligt samvær, og så mange falafler vi kan spise, når der atter spreder sig en krydret duft i rummet.