• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Lokale Fortællinger

En Vores Brabrand blog

  • Forside
  • Musikken i Aarhus Vest: 10 kunstnere der repræsenterer dit hood
Her er du: Forside / Kultur og fritid / En landsby med respekt for sig selv må have en bar

En landsby med respekt for sig selv må have en bar

27. marts 2019 by kulturstien8220

Barbestyrer Steffen Stubkjær er ikke bleg for selv at tage en tjans bag bardisken

I det nordlige Brabrand ligger Skjoldhøjkollegiet i det stille industrikvarter på Spobjergvej. Men hver fredag, når klokken slår 22, åbner kollegiets bar og bliver et samlingssted for kollegiets beboere.

Af Lærke M. Nielsen

”Jeg ville være med til at føre historien videre. Ja, blive en del af kongerækken, om du vil.” Sådan forklarer Steffen Stubkjær med et grin sin beslutning om at søge stillingen som bestyrer af baren på Skjoldhøjkollegiet.

Posten som bestyrer har Steffen Stubkjær efterhånden bestredet i to år. Før det arbejdede han som menig bartender i baren. Det er ganske længe inden for kollegieverdenen, hvor beboerne på de små værelser hurtigt udskiftes efterhånden som uddannelser bliver færdiggjort – eller mere attraktive boligmuligheder i midtbyen opstår. Selv er Steffen Stubkjær flyttet til Tilst, men for ham var afskeden med kollegiet ikke en afsked med kollegiebaren. Seks gange i ugen tilbagelægger han derfor gåturen på en halv time mellem hans hjem og baren.

”Det gør det selvfølgelig lidt besværligt, og kræver en del planlægning. Men det går.”

En lille landsby

På Skjoldhøj er der plads til 1006 beboere, hvis alle værelser er udlejet. Kollegiet er altså på størrelse med en mindre landsby, og har da også mange af de tilbud, som hører sig hertil. Således kan man finde dagpleje, en dagligvareforretning, et udvalg af foreninger og altså en bar på kollegiets område.
Baren har eksisteret siden 1981, og den er vigtig. Det mener Steffen Stubkjær, for den er en del af kernen i det sociale liv på kollegiet. Her kan man altid gå ned, hvis man sidder og keder sig en fredag aften.

”De fleste af vores gæster kommer alene, for de ved, at der altid er mennesker at snakke med hernede,” fortæller Steffen Stubkjær stolt. ”Det har en stor betydning for kollegiet, for foreningerne er vigtige men koncentrerede dele af kollegiet, som er båret af fælles interesser. Men i baren kan alle komme.”

Og de kommer. Skjoldhøj ligger et godt stykke fra Aarhus natteliv, og på et stramt studiebudget kan en taxaregning være en stor udgift. Så er det trods alt nemmere at tage i den lokale bar, hvor priserne også matcher de studerendes tegnedrenge.

Sodavands-pong

Selvom barens økonomi er uløseligt forbundet med salg af alkohol, er det ikke kun et sted, man tager ned for at tylle shots og drikke øl. Et favoritspil blandt gæsterne er beerpong, men det er legen som der er i fokus.

”Sidst jeg spillede beerpong hernede, spillede jeg med sodavand,” erindrer Steffen Stubkjær.

Og kigger man på Skjoldhøj barens semesterplan, vil man da også se et bredt udsnit af forskellige begivenheder. Alt fra fastelavn til små koncerter og brætspilsaftener står på menuen, når baren på Skjoldhøj åbner dørene.
De begivenheder er vigtige for at holde gejsten oppe som bestyrer:

”Det er sådanne aftener jeg lever for – når baren er fyldt, og folk hygger sig på kryds og tværs.”

 

 

 

 

 

Filed Under: Kultur og fritid Tagged With: 8220 Brabrand, kollegiebar, Skjoldhøj

Primary Sidebar

Kategorier

  • Aktuelt
  • Beskæftigelse og integration
  • Børn og unge
  • Brabrand bag facaden
  • Brabrand i fritiden
  • Brabrand i hverdagen
  • Brabrand på arbejde
  • Brabrand på farten
  • Brabrand Times
  • Brabrand under udvikling
  • Erhverv og byggeri
  • Gåtur
  • Græsrødderne
  • Kultur
  • Kultur og fritid
  • Religion
  • Social og sundhed
  • Tæt på Brabrand
  • Trafik og miljø
  • Vest for Ringvejen

Se øvrige blogge

Footer

Vores Brabrand
Engdalsvej 96
8220 Brabrand

voresbrabrand@gmail.com

CVR nr. 38776169

Søg på Vores Brabrand

  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Copyright © 2017 Vores Brabrand - all rights reserved