Det er ikke alle, som oplever kedsomhed som en følge af corona-krisens krav om social isolation. Særligt i småbørnsfamilierne gør hjemmepasning det svært at få hverdagen til at hænge sammen under corona lockdown.
Af Rikke Engsig Nielsen, Rikke Drøgemülle, Marianne Nielsen & Nicolaj Lønborg Andersen
På hjemmekontoret i Brabrand forsøger Andreas Scharnberg at skrive mails, mens hans to-årige datter, Aya, hiver ham i buksebenene og spørger ham, hvad de skal lave. Han underviser til dagligt på Danmarks Medie og Journalisthøjskole i Aarhus. I denne tid underviser han dog virtuelt hjemme fra huset i Brabrand, mens hans datter tumler rundt om benene på ham. Sådan ser virkeligheden ud for mange forældre, som i denne tid må tage sig af deres børn, samtidigt med at de skal varetage et fuldtidsarbejde
Det er et større puslespil at få arbejde og hjemmepasning til at gå op,” siger han og fortæller, at han og kæresten stadigvæk varetager et fuldtidsarbejde, mens de passer datteren hjemme.
“Hun går normalvis i vuggestue kort fra, hvor vi bor,” fortæller han: “Men på grund af lockdown har hun jo ikke været der siden onsdag d. 11. marts”. Andreas Scharnberg forklarer, at hjemmepasningen gør det svært at koncentrere sig om arbejdet:
“De dage, hvor jeg har haft hende selv og forsøgt at lave noget andet ved siden af, har jeg ret hurtigt opgivet det igen, “ siger han og forklarer, at parret derfor har valgt at deles om pasningen, så de begge kan passe deres arbejde.
“De dage hvor min kæreste er afsted på arbejde hele dagen, passer jeg min datter om dagen. Når min kæreste så kommer hjem om eftermiddagen, begynder jeg på arbejdet og arbejder helt til aften,” siger han. Der bliver derfor ikke meget tid tilovers til at være samlet som familie. Den nærmeste familie har også hjulpet parret med pasning af datteren, så de bedre kunne få hverdagen til hænge sammen.
Problematisk hvis det trækker ud
Den samme problematik er gældende hjemme ved Dina Lundberg, som for tiden skriver Speciale i Psykologi. Hun bor sammen med sin mand og deres dreng Samuel på to år. Hun har svært ved at skrive på sit speciale i samme grad som før corona lockdownet, fordi hun nu også skal passe sin søn.
Dina Lundberg har arbejdet forud og er derfor godt med i processen omkring sit speciale. Men hvis Danmarks lockdown fortsætter for længe, vil hun få problemer med at aflevere sit speciale til tiden:
“Hvis det her trækker ud helt indtil juni, bliver jeg nok nødt til at søge noget dispensation, hvis ikke jeg kan nå at få afleveret, fordi jeg skal passe min søn” siger Dina Lundberg.
Dinas mand er ikke hjemsendt fra arbejde, da han varetager en kritisk funktion i Sundhedsvæsenet. Det er derfor Dina, som de fleste dage må passe deres søn. Det er svært at kombinere pasningen som pædagog med specialeskrivning.
“Når jeg bare har Samuel selv, så kan jeg ikke få lavet noget. Der er jeg nødt til at være sammen med ham.”
Det er ikke kun tiden på børnene der kan være en udfordring i forhold til produktivitet derhjemme. Det er en særlig tid, der er over verden, og det kan give nogle flere bekymringer og problemer med at finde fokus
“Det fyldte mere i starten. I starten følger man hele tiden nyhedsstrømmen og ser, hvilke nye restriktioner der er kommet osv. Der kan det være lidt svært at samle sig om dét at skrive speciale.” siger Dina Lundberg.
Hun har dog vænnet sig mere til situationen, og er begyndt at kunne fokusere på at skrive speciale igen, når tiden byder sig.
Ingen tid til hobbyprojekter
På Instagram bliver vi i denne tid bombarderet med ideer til, hvad vi kan lave i corona-isolation: surdejsbagning, hobbyprojekter, rengøringstips og træningsvideoer. Andreas Scharnberg og hans familie har dog ikke oplevet, at Sundhedsstyrelsen krav om social isolation giver dem mere tid til hverken familiehygge eller oprydningsprojekter.
“Det er slet ikke sådan, at vi ikke ved hvad vi skal give os til, fordi vi har leget alle de lege, vi kan lege,” siger han og påpeger, at familien har valgt at bruge den tid, de har sammen, i haven og på cykelture i området.
Tværtimod har nedlukningen af institutioner givet parret større udfordringer med at udføre det arbejde, som de plejer at lave i den tid på dagen, hvor Aya bliver passet i vuggestuen. Andreas Scharnberg mener dog ikke, at problematikkerne er særlige for deres familie.
“Vi skal bestemt ikke brokke os over den måde, vi har det på, i den her situation,” fastslår han.