• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Lokale Fortællinger

En Vores Brabrand blog

  • Forside
  • Musikken i Aarhus Vest: 10 kunstnere der repræsenterer dit hood
Her er du: Forside / Aktuelt / Det nye bibliotek – et sted for både børn og bøger

Det nye bibliotek – et sted for både børn og bøger

2. april 2019 by kulturstien8220

Det er planen, at der skal være liv og glade dage, når det nye bibliotek i Gellerup slår dørene op.

Mange forbinder biblioteker med rungende stilhed og skrappe bibliotekarer, der med et fornærmet blik sætter pegefingeren til munden, hvis man skulle formaste sig til at bryde tavsheden med et nys. Det bliver ikke tilfældet på det kommende bibliotek i Gellerup.

Af Lærke M. Nielsen

“Gellerup er et børnerigt område, så det er klart, at det nye bibliotek skal tænke det ind i dets rammer.” Det fortæller leder af lokalbibliotekerne Susanne Gilling. Hun har fra start været en del af projektet. Igennem hele forløbet har et af målene været, at biblioteket skal møde de krav brugerne i Brabrand har.

“Familierne skal føle sig ekstremt velkomne, og derfor har vi involveret dem i processen,” fortæller Susanne Gilling og fortsætter:

“Generelt har vi fået vores forestillinger bekræftet, men der er jo også altid småting, vi ikke tænker på.”

På biblioteket vil man blandt andet kunne finde et rum med blødt underlag for de mindste, og det vil være muligt at spise den medbragte madpakke i kulturhusets kantine.

Et samlingssted for hele bydelen

Naturligvis bliver biblioteket et sted, hvor alle borgere er velkomne, og åbenheden vil også komme til udtryk i bibliotekets fysiske udformning. Her vil bibliotekarerne få kontorplads i midten af lokalet, hvorfra de i fremtiden kan overskue rummet og være let tilgængelige.

Tegningerne til det nye bibliotek er færdige, og dermed er det ikke længere muligt at påvirke udformningen af biblioteket. Det betyder dog ikke, at man ikke længere kan have indflydelse på, hvordan biblioteket skal bruges, fortæller Susanne Gilling:

“Det er klart, at vi ikke kan ændre på indretningen, men vi vil virkelig gerne have, at de lokale foreninger bruger os. Vi skal være et sted for arrangementer, undervisning og hvor man kan mødes.”

Bibliotek for børn er en god investering

Noget tyder på, at bibliotekets fokus på børnefamilier, giver mening. Folkebiblioteket er nemlig med til at højne læsefærdigheder og uddannelsesniveauet hos brugerne.  Det viste en undersøgelse udarbejdet af Tænketanken i 2015.

I undersøgelsen fandt Tænketanken desuden belæg for, at bibliotekerne er med til at fremme læselysten hos børn fra familier, hvor der ikke læses meget. Den effekt betyder, i følge undersøgelsen, at det er en god forretning at investere i bibliotekerne. Og at det især giver mening at fokusere på børn og læring.

Efter planen skal det nye bibliotek stå klart i løbet af 2020, og det bliver en del af det store kulturcampus, som du kan læse mere om her.

 

Filed Under: Aktuelt, Kultur og fritid

Primary Sidebar

Kategorier

  • Aktuelt
  • Beskæftigelse og integration
  • Børn og unge
  • Brabrand bag facaden
  • Brabrand i fritiden
  • Brabrand i hverdagen
  • Brabrand på arbejde
  • Brabrand på farten
  • Brabrand Times
  • Brabrand under udvikling
  • Erhverv og byggeri
  • Gåtur
  • Græsrødderne
  • Kultur
  • Kultur og fritid
  • Religion
  • Social og sundhed
  • Tæt på Brabrand
  • Trafik og miljø
  • Vest for Ringvejen

Se øvrige blogge

Footer

Vores Brabrand
Engdalsvej 96
8220 Brabrand

voresbrabrand@gmail.com

CVR nr. 38776169

Søg på Vores Brabrand

  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Copyright © 2017 Vores Brabrand - all rights reserved