• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Lokale Fortællinger

En Vores Brabrand blog

  • Forside
  • Musikken i Aarhus Vest: 10 kunstnere der repræsenterer dit hood
Her er du: Forside / Trafik og miljø / Der skal være plads til alle på Brabrandstien

Der skal være plads til alle på Brabrandstien

10. april 2018 by lokalefortaellinger

Stien omkring Brabrand Sø er hver dag tæt befærdet, men rulleskøjteløbere, motionscyklister, knallertkørere og gående børn har svært ved at deles om pladsen

Af Camilla Andersen og Mia Frost  

Måske er du en af mange århusianere, der jævnligt benytter Brabrandstien, når der skal dyrkes motion. Det er der ikke noget i vejen for, så længe du tager hensyn til andre brugere af stien og naturen. Det mener 70-årige Inga Næsby, der bor i Brabrand og dagligt benytter Brabrandstien som transportvej.

”Jeg cykler på Brabrandstien, fordi her ingen biler er. Når jeg skal ind til byen, er det altid på cykel,” fortæller Inga Næsby. I dag er hun på tur med sin hund, King. De har været en tur i Silvan.

Inga Næsby er ikke alene om at være cyklist på Brabrandstien. Omkring 2000 cyklister benytter Brabrandsiten hver dag, det viser en opgørelse fra Aarhus Kommune fra 2015. Og der er flere gode argumenter for at vælge cyklen fremfor offentlig transport, mener Inga Næsby:

”Jeg får frisk luft, jeg sparer penge og så må man også tænke på miljøet. Desuden tager det altså allerhøjst et kvarter at cykle ind til byen.”

Brabrandstien er ikke en træningsbane
Inga Næsby møder mange forskellige transportmidler og motionister på Brabrandstien, men det kan være svært at enes om pladsen, forklarer hun:

”Man skal i hvert fald ikke gå i vejen for cyklister, har jeg fundet ud af. Og det er det samme med dem der står på rulleskøjter. Man kan ikke komme forbi dem, fordi de tager sådan nogle store sving fra side til side. Og så har de noget i ørerne. Man kan råbe og skrige, at man gerne vil forbi dem, men de hører intet.”

Inga Næsby oplever, at nogle af brugerne af Brabrandstien forurener naturområdet:

”Når der kommer sådan en flok cykelryttere der råber og skriger til hinanden og nogen har musik i ørerne, så er det lige før, at det er støjforurenende. Og nogle gange kører de decideret uansvarligt, når der er børn i nærheden. De cykler alt for stærkt. Simpelthen.”

Inden Inga Næsby og hunden, King fortsætter cykelturen hjem til formiddagskaffen, har hun et budskab til alle brugere af Brabrandstien:

”Det er et naturkreativt område – det er jo ikke en træningsbane. Der skal være plads til alle.”

VOXPOP: Cykeltrafik på Brabrandstien

Filed Under: Trafik og miljø Tagged With: brabrandstien, Trafik og miljø, Voxpop

Primary Sidebar

Kategorier

  • Aktuelt
  • Beskæftigelse og integration
  • Børn og unge
  • Brabrand bag facaden
  • Brabrand i fritiden
  • Brabrand i hverdagen
  • Brabrand på arbejde
  • Brabrand på farten
  • Brabrand Times
  • Brabrand under udvikling
  • Erhverv og byggeri
  • Gåtur
  • Græsrødderne
  • Kultur
  • Kultur og fritid
  • Religion
  • Social og sundhed
  • Tæt på Brabrand
  • Trafik og miljø
  • Vest for Ringvejen

Se øvrige blogge

Footer

Vores Brabrand
Engdalsvej 96
8220 Brabrand

voresbrabrand@gmail.com

CVR nr. 38776169

Søg på Vores Brabrand

  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Copyright © 2017 Vores Brabrand - all rights reserved