Muhammad Eissa har startet sin egen skræddervirksomhed i Danmark. Han arbejder for at forsørge sin familie, for at betale tilbage til Danmark – og fordi han slet ikke kan lade være.
Af Michelle Amby Degn, Anders Bøcher Brandt og Marie Louise Holm Møller
I Iværksætterhuset i Gellerup ligger skrædderforretningen “Den Syriske Skrædder.” På en række af tøjstativer hænger bukser, bluser og blazere, som venter på at blive syet til eller få en ny lynlås i. I den anden ende af rummet sidder skrædderen Muhammad Eissa bøjet ind over symaskinen.
Han har begge øjne rettet mod nålen, som trækker en hvid tråd op og ned igennem stoffet fra en kjole. Med foden på pedalen får han nålen til at hoppe hurtigere op og ned igennem stoffet. Et smil breder sig på hans læber, da han har syet kjolen færdig og kan påbegynde syningen af et nyt projekt.
At finde sin plads i Danmark
Muhammad Eissa ejede sin egen skræddervirksomhed i Syrien, hvor han var chef for 20 ansatte. På grund af krigen blev han dog tvunget til at flygte sammen med sin kone og deres børn. I 2014 ankom de til Danmark.
Imens de faldt på plads i deres nye hjem i Skanderborg og gik på sprogskole for at lære dansk, begyndte Muhammad Eissa at savne sit arbejde som skrædder.
“Jeg ville ikke komme til Danmark og bare slappe af derhjemme – jeg ville gerne arbejde,” fortæller han og fortsætter: “Jeg finder stor glæde i at arbejde som skrædder.”
I 2016 satte han for alvor ind for at realisere sin drøm om at starte sin egen skræddervirksomhed. Med hjælp fra kommunen kom han først i seks måneders praktik hos Strauss Skrædder i Aarhus centrum. Senere hjalp en ven ham med at få kontakt til Iværksætterhuset i Gellerup. Her kunne han i november 2017 slå dørene op til sin skræddervirksomhed “Den Syriske Skrædder.”
Passion og taknemmelighed
Muhammad Eissa laver alt fra udskiftning af lynlåse til syning af gardiner, hynder og betræk. Forretningen er lille, men den syriske skrædder har en stor passion for sit arbejde, som han har været i gang med i omkring 20 år.
“Jeg elsker mit arbejde. Jeg vil ikke lave noget andet,” siger han med et smil.
Han er meget taknemmelig for den hjælp, som han har fået af kommunen til at starte sin egen virksomhed op. Han ville gerne finde en måde at betale dem tilbage på, og det føler han, at han gør gennem sit arbejde. Muhammad Eissa forklarer:
“Første dag hjalp de mig. Jeg vil gerne betale dem tilbage nu. Det gør jeg for eksempel ved at betale skat.”
Det går langsomt fremad med butikken. Selvom han har mange kunder, kunne han dog godt tænke sig at have mere travlt. Han forsøger derfor at skabe opmærksomhed omkring sin forretning gennem sin hjemmeside og via Facebook.
”Jeg har mange kunder, men der er stadig nogen, der ikke kender min forretning endnu. Jeg håber, at kunderne fortæller om mig til deres venner, så der kommer flere kunder,” fortæller han.
Visioner og håb for fremtiden
Skrædderfaget er ikke særligt stort i Danmark, men Muhammad Eissa drømmer om en dag at kunne åbne en større butik inde i City Vest i Brabrand.
“Jeg vil gerne have en større forretning med flere kolleger, som kan hjælpe mig. I Strauss har de omkring ti medarbejdere, og det håber jeg også, at jeg kan komme til,” siger han.
Han har også et klart håb for andre flygtninge, der står i samme situation, som han gjorde, da han først ankom til landet og stod uden for arbejdsmarkedet.
“Jeg håber, at andre flygtninge ligesom mig også vil komme i arbejde,” fortæller han afslutningsvis.