Det var drømmen om en hel by i sig selv. Og drømmen om fritidsaktiviteter og urbanisering af området. Det var visionerne for Gellerupparken, da de første spadestik blev gjort tilbage i 60’erne – og det er faktisk ret unikt.
Af Lea Ingerslev Duus, Rikke Engsig Nielsen og Nicklas Larsen
Da man i 1960’erne begyndte at planlægge bygningen af det store boligområde var det med visioner om meget kultur- og fritidsliv. Og da de første flyttede ind i Gellerupparken stod området som en betonby med mange forskellige kulturfaciliteter og fritidstilbud.
”Der er alle de her fritidsklubber der blev startet. Det her kulturaktivitetscenter, kirke og teater. Det er en meget minutiøs detailstyring af det hverdagsliv man forestillede sig, at beboerne skulle have”, fortæller Mikkel Høghøj, der har skrevet ph.d.-afhandling om netop sociale boligbyggerier som Gellerupparken, men også blandt andre Brøndby Strand og Vollsmose. Mikkel Høghøj er nu postdoc på Historie ved Aarhus Universitet.
”Afhandlingen var et studie af velfærdssamfund kulturhistorisk set, igennem en lidt anden kanal end man før har set. Gellerup var én af de cases”, forklarer han.
Ideen om betonbyen
Fra 1968 og fire år frem blev Gellerupparken bygget og planerne var store. På tegnebrættet hos arkitekterne Knud Blach Petersen og Mogens Harbo var fritid og kultur i centrum og alt var minutiøst planlagt.
“Gellerup er på mange måder tidstypisk og unikt. Den er tidstypisk på den måde, at den repræsenterer ideen om social ingeniørkunst, arkitektur og planlægning. På den måde ser vi mange idealer som sundhed, fællesskab, fritid. Gellerup er særlig hvis vi holder til en dansk kontekst, fordi det er én boligforening, der står bag,” fortæller Mikkel Høghøj om projektet, der var noget af et prestigeprojekt for området. Den ene boligforening bag byggeriet var Brabrand Boligforening.
Vibeke Harsberg er faguddannet historiker og var i 1982 med til at oprette Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv. I 2019 udgav hun ‘Gellerupparkens tidlige historie’, hvor hun blandt andet beskrev de store visioner og den optimisme, som prægede Gellerups første år.
“Det hele var så gennemtænkt. De har virkeligt tænkt sig om, da de byggede Gellerupparken. Der var alt, hvad folk havde brug for,” fortæller hun:
“Der var grønne områder, der var luft, der var indkøbsfaciliteter, der var børnepasning, der var skoler, der var indkøb, der var svømmehal. Der var adskillelse mellem gående og trafik, så man trygt kunne lade børnene være ude. Der har været taget så mange hensyn for at lave et område, som var bedst muligt for beboerne.”
Detaljegraden af byggeriet sås også i netop alle de forskellige kultur- og fritidsinstitutioner, der var tiltænkt området. ”Det står i en salgsbrochure fra start-70’erne, at “hvis du ikke allerede har en hobby, så får du én, når du flytter til Gellerup”, fortæller Høghøj.
Det er derfor tydeligt, hvordan arkitekterne og bygherrerne bag det store byggeri, solgte området og boligerne til mulige indflyttere. ”Det var ikke bare et boligområde, men en by i sig selv man ville skabe”, siger Mikkel Høghøj.
En urbaniseringsproces
Før betonbyggerierne stod færdige, var Brabrand en sognekommune, og Gellerupparken var med til at udvikle byen.
”Gellerupparken var et led i at omdanne hvad der var en sognekommune til et udviklet byområde,” forklarer Høghøj og pointerer at projektet fra et planlægningsperspektiv også var et prestigeprojekt for området og for Brabrand Boligforening.
”Byggeriet var med til, at gøre deres rolle i lokalområdet mere markant,” siger Mikkel Høghøj.
Der er ingen tvivl om, at Gellerupparken har haft betydning for området og gjort Brabrand til en by med kulturel forskellighed og mere moderne islæt.
”Grundlæggende set har den urbaniserer området,” afslutter Mikkel Høghøj.
“Det hele bliver jo blæst op af medierne”
Vibeke Harsbergs interesse for Gellerupparkens historie opstod naturligt, da arkivet har lokaler på Gellerup Bibliotek.
“Så blev jeg grebet af det,” siger hun. “Alle de ildsjæle, der er derude. Det er så livsbekræftende og så opløftende. Vi beskæftiger os jo med alle de der nye tiltag og hele det der meget brogede liv, der er deroppe.”
Hun er træt af at se mediernes fremstilling af Gellerupparken som en særligt farlig og kriminel “beton-ghetto”. Hun fortæller, at der jo har været problemer med kriminalitet, men at der både fra kommunens side og fra de lokale er blevet gjort et stort arbejde for at få de unge mennesker på rette kurs og få dem i gang med uddannelse og væk fra det kriminelle miljø.
“Det bliver jo blæst op af medierne. Det er selvforstærkende.” siger hun: “Selvfølgeligt er der nogen rødder derude. Men det er altså et mindretal. Det er ikke ret mange. Alle de andre man kommer i kontakt med, det er jo helt almindelige mennesker. Søde og venlige. Forsøger at leve et ordentligt liv på de vilkår, de nu har.”
Vibeke Harsberg oplever selv Gellerupparken som et område fyldt med liv, muligheder og kultur, men fortæller, at hun har venner, som ser Gellerupparken som et utrygt område:
“De blev chokerede over, at jeg havde været i Bazaren for at handle. Det havde de aldrig turdet.”
“Og jeg overlevede,” siger hun og griner: “Altså jeg kan godt sige dem, at de handler med hash. Men det gør de jo så mange steder.”