• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Lokale Fortællinger

En Vores Brabrand blog

  • Forside
  • Musikken i Aarhus Vest: 10 kunstnere der repræsenterer dit hood
Her er du: Forside / Aktuelt / De sociale medier er et vindue til fællesskabet

De sociale medier er et vindue til fællesskabet

31. marts 2020 by brabrandbagfacaden

Isolationen i coronakrisen behøver ikke at være total. På de sociale medier holder Brabrand sammen virtuelt.

Af Emma Iben Sahl Frederiksen og Benjamin Landtved Verner

Danmark er lukket ned – og så alligevel. I sidste uge blev der både arrangeret fællessang og fysiske aktivitetstilbud og udvekslet opmuntrende hilsner imellem Brabrands beboere. På Facebook. Selvom samværet er på afstand, har vi på en måde mere selvvalgt kontakt med dem, der ikke er vores kollegaer eller venner, end før vi blev forbudt at være i kortere end to meters afstand fra hinanden.

Et klassisk opslag på facebooksiden Brabrand Beboere kunne for nogle uger siden handle om en bortløben kat eller en funden cykel. Men i det sidste stykke tid har aktiviteten på siden forandret sig.

”Man kan godt mærke, at folk rykker sammen. De prøver på at skabe nogle fælles aktiviteter på kryds og tværs af området,” siger Janni Kikkenborg Rossel, der er administrator på Facebooksiden Brabrand Beboere. Hun kan fortælle, at der næsten er kommet 400 nye medlemmer til i gruppen siden coronakrisen ramte Danmark.

Janni Kikkenborg Rossel nævner fællessang, fælles flagning og tilbud om udendørs aktiviteter for børn. Flere hundrede børn fra Brabrand har været ude for at prøve et løb, som et lokalt spejderpar har lavet.
”Hvis ikke de havde haft denne her platform til at fortælle om løbet, så var budskabet nok ikke kommet længere end til de nærmeste ti naboer,” siger hun.

Du har mere til fælles med din nabo, end du plejer at have

Hvor sociale medier måske før stjal for meget af vores nærvær fra det sociale i vores fysiske omgivelser, er de sociale medier i dagene i isolation et vindue til fællesskabet med naboen.

”Selvfølgelig kan det ikke det samme som at mødes fysisk, men der er helt klart nogle fordele. Det er et rum, som man kan gå ind og ud af på tværs af tid og sted,” siger Henrik Bødker, der er lektor på Institut for Kommunikation og Kultur og arbejder med Digitale Medier og Digital Journalistik.

Han peger på, at sider som Brabrand Beboere også kan være et arkiv for fællesskabet, hvor der altid er materiale, som alle kan mødes om. Det gør det nemt for alle at deltage i. Og kun endnu nemmere bliver det, når Brabrands beboere i coronakrisen har lidt mere til fælles, end de plejer at have. Henrik Bødker mener, at de virtuelle mødesteder kommer til at betyde endnu mere for menneskers sociale liv, når vi er forbudt fysisk samvær.

”Det kan vi også se på brugen af de virtuelle mødesteder, som vi har benyttet os af i undervisningen det sidste stykke tid. Når de virtuelle mødesteder ikke længere er et supplement til de fysiske, kommer de til at bære en større del af det sociale behov, man har. Det vil ske helt naturligt,” siger han.

Så selvom isolationen hindrer os i at være tæt på dem, vi plejer at være tæt på, kan den til gengæld være den oplagte anledning til at engagere dig i dit lokalsamfund.

Meld dig ind i facebookgruppen Brabrand Beboere her.

Fra en lokal til en anden. På Facebookgruppen Brabrand Beboere deler medlemmerne opmuntrende budskaber

Filed Under: Aktuelt, Brabrand bag facaden Tagged With: 8220 Brabrand, Brabrand bag facaden, Brabrand beboerne, Facebook, Facebookgruppe, fællesskab, sociale medier

Primary Sidebar

Kategorier

  • Aktuelt
  • Beskæftigelse og integration
  • Børn og unge
  • Brabrand bag facaden
  • Brabrand i fritiden
  • Brabrand i hverdagen
  • Brabrand på arbejde
  • Brabrand på farten
  • Brabrand Times
  • Brabrand under udvikling
  • Erhverv og byggeri
  • Gåtur
  • Græsrødderne
  • Kultur
  • Kultur og fritid
  • Religion
  • Social og sundhed
  • Tæt på Brabrand
  • Trafik og miljø
  • Vest for Ringvejen

Se øvrige blogge

Footer

Vores Brabrand
Engdalsvej 96
8220 Brabrand

voresbrabrand@gmail.com

CVR nr. 38776169

Søg på Vores Brabrand

  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Copyright © 2017 Vores Brabrand - all rights reserved