Vi stiller indkøbsposer foran dørene. Vi sender breve til naboer, vi ellers aldrig taler med. Vi hejser flag, synger fællessange fra vindueskarmene og holder middagsselskaber over FaceTime. Coronakrisen øger frivilligheden, skaber nye fællesskaber og måder at være sociale på.
Af Rikke Engsig Nielsen
”Der sker så mange fantastiske ting oven i alt det her mærkelige,” siger Birgitte Pilegaard Heissel og tilføjer: ”Hvis du kan høre nogen i baggrunden, så er det bare fordi, jeg har fuld skrue på pigekorets fællessang i baggrunden, inden jeg går i gang med dagens gerning.”
Birgitte Pilegaard Heissel er pædagog i Harlev Dagtilbud, men bruger lige nu det meste af tiden hjemme i rækkehuset i Brabrand. Hun er én af de danskere, som oplever nye fællesskaber under corona lockdown, og som rækker ud til naboer for at tilbyde dem sin hjælp.
”Hold nu op, der er mange gode initiativer,” siger hun og fortæller, hvordan hun hver dag ser naboen hejse flaget i samhørighed med resten af Brabrand.
”Vi har for eksempel også lige sunget morgensang med mine forældre og min bror og hans tre børn. Det er jo lidt mærkeligt, men det er også lidt fantastisk,” siger hun.
”Vi rykker sammen i bussen”
På trods af at corona-situationen har skabt en større fysisk afstand mellem danskerne, mener Birgitte Pilegaard Heissel, at den også har givet os nye måder at være sammen på og noget at være fælles om.
”Jeg oplever en stor samhørighed og fællesskabsfølelse i denne tid, ”siger hun og fortæller om hendes datters arbejde i Rema 1000, hvor hun modtager stor taknemmelighed fra kunderne i denne tid: ”Folk er så venlige og siger ’hvor er det godt, at du sidder her’.”
”Vi rykker sammen i bussen,” siger hun og griner: ”Selvfølgeligt ikke i bogstavelig forstand. Men jeg føler virkeligt, at vi står sammen om at bekæmpe den her virus.”
Et tilbud om hjælp til det ældre ægtepar
For Birgitte Pilegaard Heissel var det naturstridigt blot at skulle isolere sig og ”gøre ingenting” i denne krise. Ligesom mange andre danskere, som i denne tid hjælper både naboer, venner og folk, de ikke kender, tænkte hun lynhurtigt på, hvor hun kunne være til gavn.
”Så tænkte jeg på det ældre ægtepar, der bor overfor os,” siger hun: ”Vi hilser på dem, når vi ser dem, men ellers har vi ikke snakket så meget med dem tidligere. Jeg tænkte, at de måske ikke lige har familie, som bor i nærheden. Så hvis de har brug for hjælp til at handle, så kunne vi jo snildt lige gøre det for dem, når vi alligevel er i Rema.”
Hun oplevede det som værende meget unaturligt blot at skulle isolere sig i en krise, hvor mange kunne have brug for hjælp. ” Jeg er meget socialt anlagt. Jeg er nok også typen der handler, når der er kaos,” siger hun og understreger, at det jo er meget forskelligt, hvordan mennesker reagerer i sådan en situation.
”Det er jo konfliktfyldt,” siger Birgitte Pilegaard Heissel om regeringens tilskyndelse til, at vi blot skal blive hjemme: ”Det er jo ikke den måde, vi plejer at hjælpe hinanden på. Det er helt underligt at skulle hjælpe hinanden ved ikke at være sammen”
”Vores frivillige får tårer i øjnene”
Birgitte Pilegaard Heissel ville gerne kunne tilbyde endnu mere hjælp, end hun allerede gør:
”Jeg havde faktisk tænkt, at jeg ville melde mig til Røde Kors Hjælpenetværk. Men da jeg ikke lige vidste, hvad min arbejdssituation som pædagog kommer til at være. Så tænker jeg, at det ikke er lige nu, at jeg skal gøre det,” siger hun.
Stifteren af Røde Kors Hjælpenetværk, Lise Lind, beskriver hjælpenetværket som en ydelse, hvor de danskere der kan, hjælper dem, der ikke kan.
”Det er hjælp med praktiske ting som man kan gøre uden for huset. Det er sådan noget som indkøb, købe medicin, lufte hund, hente eller aflevere pakker, man kan få hjælp til,” fortæller Lise Lind om hjælpenetværket, hvor frivillige hjælper med at matche, de mennesker som vil hjælpe med de mennesker, som har brug for hjælp.
15000 danskere har indtil videre meldt sig som frivillige til hjælpenetværket: ”Det er helt ekstraordinært. Vi synes det er vildt, at der er så mange, der så hurtigt har meldt sig til. Vi ser det som et tegn på, at folk er meget villige til at hjælpe, hvis de kan,” siger Lise Lind og fortæller, at Røde Kors aldrig tidligere på samme måde spontant har bedt om danskernes hjælp.
”Sommetider sidder vores frivillige med tårer i øjnene, fordi dem, som modtager hjælpen, bliver så rørte over, at der er nogen, som vil hjælpe dem. Det er simpelthen så skønt at opleve,” siger Lise Lind, som fortæller, at de udelukkende har fået positive reaktioner efter oprettelsen af hjælpenetværket.
Lise Lind ønsker dog fortsat at sprede viden om hjælpenetværket, så folk er opmærksomme på, at de kan få hjælp gennem hjælpenetværket.
”Vi har lige rundet match nummer 1000,” fortæller Lise Lind: ”Vi har kun omkring 1200, som har tilmeldt sig for at modtage hjælp. Vi tror, der sidder mange flere, som har brug for hjælp. Men det er jo ikke alle, som nødvendigvis er på elektroniske medier.”