Det nordlige fugletårn v. Brabrand Sø (Foto: Victor Gade)
Coronapandemien har adskilt os fra hinanden, men bragt os tættere på naturen. Friluftsliv er blevet mere populært og givet en form for normalitet i hverdagen. For Margit Sørensen giver Brabrand Søen en pause fra håndsprit og byder derimod på frisk luft og fuglekiggeri.
Af Anne K. Sørensen og Victor Gade
Tårnet strækker sig højt efter den blå, skyfri himmel. Solen skinner, bladene rasler roligt og ikke ét mundbind er i syne. Den krakelerede, grønne trætappe snor sig op ad tårnet og bringer én op til toppen. Nede på stien cykler, løber og går forbipasserende i alle aldre.
De to fugletårne er ikke fremmede for Brabrand Søen. De blev opført i forbindelse med etableringen af gangstierne rundt om søen i 90’erne og har stået lige siden. De blev i sin tid tiltænkt, som en måde at formidle naturen på, siger Gorm Halskov fra Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.
Margit Sørensen er 63-år og bor i nærheden af Brabrand Søen. Hun benytter sig ofte af det nordlige tårn, hvor hun håber på at se flere forskellige fugle. Før i tiden besøgte hun oftest tårnet om eftermiddagen og aftenen, men efter den første Corona nedlukning er hun begyndt at besøge tårnet oftere. Efter mange år som fuglekigger opdager hun stadig nye ting, som for eksempel store mængder ænder af forskellige art, hun aldrig har set samlet på den måde.
Margits far var fuglekigger og har videregivet denne passion til sin datter. I dag finder Margit stadig stor glæde i at kigge på fugle.
”Det giver en glæde, det er afstressende, man kommer altid til at boble lidt indvendig, når man ser en af de ikke så almindelige fugle”, siger Margit med glæde i stemmen.
Hun er medlem af Dansk Ornitologisk Forening, som ofte organiserer ture og rejser for fugleentusiaster. Udover at arrangere ture, holder foreningen også liste over alle fugletårne i Danmark.
Siden nedlukningen har Margit bemærket en stor stigning af antal mennesker på stierne og tårnene. Det glæder hende, at tårnene kan bruges som mødested til en hyggesnak og en kop kaffe for folk, der ellers ikke ville kunne mødes indendørs. Hun håber dog, at denne tid kan give folk en dybere forståelse for skønheden Brabrand Søs dyreliv bringer.
”Hvis man ikke er fuglefolk, som jeg er, er man måske ikke klar over den store biodiversitet der findes dernede.”
Den nye aktivitet og interesse for stedet har dog også en bagside. Margit har bemærket tilfælde af graffiti og vandaliserede fugleplancher, hvilket ærgrer hende rigtig meget. I denne sammenhæng udtaler Gorm Halskov fra Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, at der er begrænset penge til vedligeholdelse af de grønne arealer i Aarhus.