Af Signe Bay Dahlgaard
Bydelsmødrene kæmper for integration indefra. Her hjælper kvinder hinanden, når tilværelsen byder på udfordringer. Det handler om hjælp til selvhjælp og om at give kvinderne en stemme i et dansk samfund, hvor tonen kan være hård.
Hver fredag mødes en gruppe kvinder i Det Boligsociale Hus, Yggdrasil, i Gellerup. I fredags var emnet social ulighed i sundhedsystemet. Organisationen Social Sundhed var på besøg, for at fortælle om arbejdet med integration af udsatte borgere i sundhedssystemet.
En lægekonsultation kan nemlig være en udfording, hvis dansk ikke er modersmålet, og det kan være svært at sætte sig ind i et nyt sundhedssystem, hvor det kræves, at Nem-id og E-boks-færdigheder sidder på rygraden allerede fra start.
Der har også været møder om kvindeøkonomi, angst, og selvfølgelig en fejring af Kvindernes internationale kampdag, med sammenskudsgilde, hygge, dans og sang.
Mandag aften står det i demokratiets tegn. Her er nemlig omvendt vælgermøde – et helt nyt påfund, hvor politikerene ikke skal holde salgstaler, men møder op, for at fortælle, hvordan deres mærkesager har ændret sig siden byrådsvalget.
Bydelsmødrene er ‘the missing link’
De kvinder der mødes hver fredag har alle det til fælles, at de enten allerede er bydelsmødre, eller er igang med at tage den 56-timers uddannelse det kræver, at blive bydelsmor. Bydelsmødre-projektet stammer fra Berlin tilbage i 2004 og kom til Danmark efter den daværende integrationsminister besøgte projektet.
“En bydelsmor fungerer som en slags brobygger mellem de sårbare og isolerede kvinder, som det offentlige har svært ved at nå ud til,” forklarer Lone Hedelund, der har fungeret som koordinator på projektet sidens dets start, men nu har givet posten videre, og fungerer som en slags mentor for Ilham Mohamed, som har været koordinator i et års tid. Et lønnet job på 25 timer ugentligt.
“Det kan være rart at kunne gå til en der ligner en selv, når man har brug for hjælp – en etnisk der måske har været igennem det samme, og som kan tale det sprog, som du selv taler” påpeger Ilham.
Økonomer unden Grænser anslår, at omkring 80.000 kvinder med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark, har brug for en Bydelsmor. Et tal der kun er stigende. I Aarhus er der omkring 80 bydelsmødre, på landsplan 600.
Ny viden i trykke rammer – når integration kommer indefra
Kvinderne tilegner sig forskellig viden om forskellige emner, så de kan hjælpe i deres eget lokalsamfund. Det kan være viden om psykiske lidelser, net-bank eller det danske sundhedsvæsen. Men det er ikke bestyrelsen der finder på emnerne og begivenhederne.
“Det er kvinderne selv der kommer med ideerne. De ved selv hvad de har brug for at vide, for at kunne hjælpe kvinderne derude. Der bliver ikke proppet noget ned over hovedet på dem. Det er vigtigt,” fortæller Ilham.
Kvinderne er drevet af lysten til at hjælpe hinanden, det kan blandt andet være gennem samtale, hjælp til oversættelse, eller noget helt tredje.
“Man kan næsten kalde det for næstekærlighed” siger Lone og smiler til Ilham, som griner lidt. At være bydelsmor giver også en erfaring og et stort netværk, som kan være brugbart, hvis man gerne vil uddanne sig til for eksempel SOSU-assistent, som mange af kvinderne gerne vil.
Sproget er en stor barriere for mange af de kvinder der sidder derude og det kan være udfordrende at følge med i danskkurset på VUC, hvis de ikke bliver mødt i øjenhøjde. Derfor har bydelsmødrene i samarbejde med Qhuset, opstartet kurser i omgivelser kvinderne kender.
“Vi har også samtalecafé, hvor niveauet og farten er skruet ned, så alle kan være med,” forklarer Ilham.
Den positive vinkel er vigtig
For Bydelsmødrene kører det derud af, men de to koordinatorer har dog en opsang til de politikere og medier, som blot øger stigmatiseringen af området, fordi fokus lægges på den negative forstælling.
“Det handler alt for meget om at få opmærksomhed på de sociale medier,” påpeger Ilham.
“Når der snakkes om Gellerup, så handler det ofte om, at tingene går i stå herude. De 20 procent der får uddannelser og klarer sig rigtigt godt flytter fra Gellerup – og så kommer der 20 procent nye ind, som har det svært og skal manøvrere sig op ad stigen og måske en dag flytte ud. Den største fejl er, at der ikke er fokus på den udskiftning,” fortsætter Lone.
For nyligt var der møde om relationen mellem mødre og teenagere. En relation som kan være svær, for her bliver forskellen imellem generationerne tydelig, forklarer Lone og fortsætter:
“Det blev tydeligt at de unge føler sig blottede og stigmatiserede, med den politik der føres i Danmark lige nu. Det er et kæmpe problem. Inden længe tror jeg, at der kommer en modreaktion fra de unge.”
At tage del i demokratiet
Til kommunalvalget i 2013 og regionalvalget i 2017 stemte bydelsmødrene dørklokker, for at få kvinderne til stemmeurnerne og det hjalp, for stemmeprocenten steg. De har planer om at gøre det igen til det kommende folketingsvalg.
For det er vigtigt at kvinderne som en minoritet i det danske samfund bliver hørt. “Vi bliver nødt til at stemme,” opfordrer Ilham.
“Vi kæmper for at kvinderne bliver hørt, ligesom man gjorde det da jeg var ung. I bund og grund handler det om det samme.”, afslutter Lone og fylder kaffekoppen på ny.