Spiselige lækkerier kan findes overalt omkring Brabrandstien. Tusindfryd titter snart frem fra deres skjul. Mjødurten står hvid om sommeren. Saftige, mørke brombær kommer til at hænge i klaser. Den brabrandske natur har et stort potentiale, som kan bringes i spil i madlavningen.
Af Louise Vittendorff Selmer
Motionister i alskens afskygninger er et helt normalt syn på den mørke betonsti, der snor sig omkring Brabrand Sø, Årslev Engsø og Aarhus Å. Cykelryttere, der er iført tætsiddende røde cykelshorts og smarte briller, suser rundt om hjørnerne. Pensionister, som spankulerer i et fredfyldt tempo, fylder vejkanten. Stedet er voldsomt befærdet. Brabrandstien er dog mere end en mulighed for at forbrænde nogle ekstra kalorier.
De omkringliggende buske, krat og græsarealer er fyldt til randen med guldkorn, som med fordel kan indsamles og bruges i de aarhusianske køkkener.
“Næsten alt er spiseligt langs Brabrandstien. Der er simpelthen så meget derude,” fortæller Pernille Thormann Villesen, der er projektleder på Aarhus Kommunes mad- og naturprojekt ‘Smag på Aarhus‘.
Hun informerer om, at der er mange forskellige råvarer at finde i løbet af alle fire årstider. Der bliver både nævnt brøndkarse, mirabeller, æbler, hyben, slåen og mange andre sorter. I den igangværende forårssæson er det især nogle velkendte og oftest forhadte grønne planter, der er tilgængelige og gode at plukke.
“Det gælder brændenælder, mælkebøtter og skvalderkål, der er på vej op lige nu. Helt almindeligt ukrudt, som havefolk tit forbander. De er sprængfyldte med vitaminer,” siger Pernille Thormann Villesen.
De er slet ikke så ubrugelige, som folk tror. Hun forklarer i forlængelse heraf, at skvalderkålen er virkelig skøn i en pesto. Brændenælder fungerer fint i pandekager, supper eller boller. De kan sågar laves om til the og smoothie. Ifølge hende kan de nye, grønne skud anvendes til mange ting. Det samme gælder de frugter, bær og urter, som pryder stien på andre tidspunkter i løbet af årets 365 dage.
Haps, haps, haps, nu skal vi ha’ snaps
Lærerstuderende Jonas Bech og fem af hans kammerater tog i slutningen af sidste år en dag ud af deres kalender. Vennegruppen havde planlagt, at de på ægte ‘Nak og Æd’-maner skulle lave snaps til den kommende julefrokost med klassen. De ville selv “gå på rov” og indsamle alle ingredienserne – selvfølgelig på nær spiritussen. Drengene mødtes en lørdag formiddag ved starten af Brabrandstien og cyklede derefter videre. De stoppede efterhånden, som de fik øje på noget, der kunne benyttes.
“Vi brugte slåen, brombær, brændenælde og æble fra Brabrandstien. Så endte vi med at købe lidt kanel, citron, chili og mynte, da vi lavede tre forskellige slags snaps. Vi lod dem nok trække i et par uger,” skriver den studerende.
Selvom det endelige produkt ikke smagte så godt som forventet, synes Jonas dog stadig, at det var en god oplevelse.
“Jeg lærte da også noget i løbet af turen, og så var det bare fedt at have en dag samme med sine venner,” beskriver han.
Hvis han skal gøre det igen, vil han nok skære de købte krydderier fra:
“Jeg tror, at det tog lidt overhånd, og vi puttede lidt for mange ting i. Det havde sikkert smagt bedre, hvis vi kun havde brugt ting fra Brabrandstien.”
Når fantasien lige pludselig er langt væk
Modsat Jonas har nogle personer svært ved at finde ud af, hvad de skal bruge de indsamlede herligheder til. Det er slet ikke så omstændigt og svært at skabe skønne retter og drikkevarer, konkluderer Pernille Thormann Villesen. Der er en stor palette af muligheder.
“Vi laver opskrifter og arrangementer, der viser, at man kan lave lækker chutney, dessert eller saft. Alle råvarer kan suppleres med naturens vilde smag. Man kan sagtens lave en super god marmelade på omkring 20 min, ” understreger hun.
At integrere lokalmiljøets ‘skattekammer’ i den hjemmelavede mad har både fordele for miljøet, men også for kroppen. Pernille Thormann Villesen klargør, at det er en bæredygtig løsning, fordi “man sparer på både emballage, transport og sprøjtegift.”
Desuden ytrer hun, at de råvarer, man selv høster, er mere righoldige på næring. De produkter, som man køber fra udlandet, degenererer stille og roligt, før de ankommer, og hermed henfalder vitaminindholdet betydeligt.
De gyldne sanke-regler, der gælder for alle
Der er en række overvejelser og retningslinjer, som man skal huske at have i baghovedet, når man går på jagt efter de spiselige afgrøder i postnummeret 8220, såvel som resten af Aarhus.
Indledningsvis er det væsentligt at vide, hvad du samler ind, så du ikke kommer hjem med noget, der er giftigt.
“Det er også vigtigt, at man ikke høster fuldstændigt amok. Det er nødvendigt, at man tænker over kun at tage til eget behov. Man skal altid lade noget stå til den næste, der kommer, eller dyrene,” pointerer biologen Trine Qvist, der også er at finde hos ‘Smag på Aarhus‘.
Ifølge Pernille Thormann Villesen er en god tommelfingerregel at følge Jyske Lov fra 1241.
“Den siger, at du på offentlige arealer må sanke (red. samle) så meget, som du kan have i din hat. Hvis det er på private arealer, skal du have fat på ham, der ejer landstykkerne,” klargør hun.
Slutteligt skal man pakke en saks eller kniv ned i sin taske, hvis man skal finde urter. Kvinderne fortæller, at man for eksempel ikke må pille løgene med op på ramsløget. Hvis du river hele planten op, kommer den ikke igen til næste år. Den overordnede opfordring fra de to er altid at “tænke på planten”.
Har du aldrig prøvet det før, så frygt ej
Hvis du mangler hjælp eller input til, hvordan du skal bære dig ad med at indsamle naturens godter på Brabrandstien, kan du altid kontakte ’Smag på Aarhus’. De har en stor viden indenfor spiselige afgrøder i Aarhus og omegn. De ansatte er at træffe i ’Den Grønne Ambassade’, der ligger foran Aarhus Domkirke. Bygningen, som ligner et frø, har åben tirsdag og onsdag hver uge i vinterhalvåret. Udvidede åbningstider i sommertiden kan du orientere dig om på deres hjemmeside. Projektet hører dog også til i det nye kommunekontor Blixens, som huser afdelingen Teknik og Miljø.
Derudover har ‘Smag på Aarhus‘ i samarbejde med ‘En Hemmelig Klub’ udarbejdet en lille folder, der forklarer, hvad den interesserede kan finde ved Brabrandstien. Brochuren giver også forskellige bud på, hvad råvarerne kan bruges til. Til den næste gåtur kan informationerne findes her.