Brabrand På Vej er en artikelserie, hvor redaktionen drager ud i trafikken, og møder Brabrands befolkning på deres vej gennem byens støj og travlhed såvel som i natursmukke omgivelser.
Af Camilla Matzen Schmidt
I den lille haveforening i Skjoldhøj blandt små kolonihavehuse står Ihba og arbejder sammen med sin onkel. Han sætter stor pris på at være blandt blomsterløg og miniaturehuse, når solen står højt på himlen.
”Når man er herude, glemmer man alle sine problemer og sine smerter,” fortæller Ihba.
Efter en arbejdsskade i ryggen og efterfølgende fem smertefulde operationer, købte han kolonihaven, så han havde et sted at tage ud. I dag er det snart tre år siden, og han kommer her dagligt, når solen skinner.
”I stedet for at sidde hjemme og have ondt, så tager jeg herud. Det er som en helt anden verden,” forklarer han.
Selvom han ikke kan så meget, nyder han dog stadig de arbejdsopgaver, som ryggen tillader. Andre opgaver får han hjælp til.
”Når jeg har det godt, så arbejder jeg lidt herude. Jeg ordner mest træerne eller maler. Min onkel er dygtig til at lægge fliser, så det har han hjulpet mig med.”
Ro og god stemning
I haveforeningen er der ingen trængsel og alarm. Den højeste lyd er en mand, der kommer cyklende med sin hund og en bilist, der komme stille kørende forbi med en trailer med haveredskaber. Og netop det er også noget, som Ihba kan lide. Her er der nemlig ro.
”Det er sådan et dejligt sted at være. Her er ikke så mange mennesker, som der er inde i byen.”
Og de andre kolonihaveentusiaster er gode til at hjælpe. Selvom han ikke kender de andre særlig godt, så hilser de gerne. De låner blandt andet hinandens redskaber, hvis der er brug for det.
”Jeg har lige været ovre og låne en stige. Dem, jeg kender, er meget flinke og søde,” understreger han.
Fællesskab med konen
Selvom Ihba nyder roen i haveforeningen, er han sjældent alene afsted. Han er her sammen med sin kone, der står for at dyrke grøntsagerne i deres drivhus. Her dyrker de både løg, tomater og mange andre sunde sager.
”Det er dejligt at kunne plukke dem og senere bruge dem i madlavningen.”
Siden de har købt det røde kolonihavehus, har han nærmest brugt alt sin tid her. I sommerhalvåret er han og konen her næsten hver dag, så længe solen skinner. Og det er der en god grund til.
”Man kommer bare i bedre humør af at være her,” siger han.