• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Lokale Fortællinger

En Vores Brabrand blog

  • Forside
  • Musikken i Aarhus Vest: 10 kunstnere der repræsenterer dit hood
Her er du: Forside / Brabrand i hverdagen / Brabrand IF 2. division: ”Vi har samme mål.”

Brabrand IF 2. division: ”Vi har samme mål.”

31. marts 2020 by brabrandihverdagen

Fodboldsæsonen er lige nu sat på pause, grundet regeringens restriktioner omkring Corona-virussen. For Brabrand IFs 2. divionshold betyder dette, at der hverken er træning eller kampe, men målet for holdet er stadig det samme. ”Det er at komme i oprykningsspillet,” fortæller cheftræner Tom Søjberg.

Af Katja Grande, Tríona Bartholdy og Emil Blæsild

Tom Søjberg har været træner for Brabrand IF 2. divisions hold de sidste seks år. Foto: Brabrandfodbold.dk

Når foråret rammer, plejer banerne på Engdalsvej 84 i Brabrand at være fyldte med børn og voksne i alle aldre, der har snøret støvlerne og er klar til endnu sæson med en masse fodbold. Men i dag er der stille og tomt på de grønne græsplæner.

Brabrand IFs 2. divisionshold plejer især at fylde på banerne under deres sæson med træning fire gange om ugen og en kamp i weekenden, men de har ligesom alle andre sat sæsonen på pause grundet Covid-19. Som cheftræner for holdet har hverdagen forandret sig for Tom Søjberg, der i sin normale hverdag har ugen fyldt med træning, forberedelser og kampe.

Tom Søjberg fortæller, at mandagens arbejde primært går med at følge op på weekendens kampe og resultater. Han bruger også tid på at få talt med spillerne, evalueret weekendens kamp og forberedt mandagens lidt mere lette træning.

”Tirsdag har vi træning igen klokken fem, og onsdag har vi træning klokken fem og torsdag har vi træning klokken fem, hvor vi så prøver at tune mere ind mod weekendens kamp. Så har vi fri om fredagen, og så kommer vi frem til lørdag, hvor vi så spiller, og søndag er jeg så ude at se modstanderholdet.” fortæller Tom Søjberg videre om sin normale arbejdsuge.

Motivation af spillerne
Brabrand IF kom godt fra start i sæsonen, der startede tilbage i august 2019, de ligger lige nu nummer tre ud af 12 hold. Brabrand nåede dog kun at spille en enkelt kamp i foråret inden regeringen satte deres sæson på pause. Tom Søjberg og Brabrand IF besluttede at stoppe holdets træning efter de første direktiver blev udsendt af regeringen og kommunen valgte at lukke en del aktiviteter ned.

”Vi skrev, at A-holdets træning var ophørt indtil videre og kommunens anlæg kunne ikke benyttes,” oplyser Tom Søjberg omkring, hvordan de meddelte holdet, at sæsonen var sat på pause.

Da det kun er en pause, og deres turneringskampe indtil videre blot er flyttet og ikke aflyst, skal spillerne stadig holde sig i form, så de er klar til at fortsætte sæsonen når dette bliver muligt. Spillerne har fået nogle anvisningsprogrammer, de kan følge, men ellers træner de ud fra deres egne programmer. Selvom Tom Søjberg siger, at det ikke er hans opgave at motivere spillerne, kan han mærke på dem, at de glæder sig til at komme i gang igen og alle gør, hvad der forventes af dem for at holde sig i form.

”Vi har stadig det samme mål. For os handler det om at komme i oprykningsspillet.”

Filed Under: Brabrand i hverdagen

Primary Sidebar

Kategorier

  • Aktuelt
  • Beskæftigelse og integration
  • Børn og unge
  • Brabrand bag facaden
  • Brabrand i fritiden
  • Brabrand i hverdagen
  • Brabrand på arbejde
  • Brabrand på farten
  • Brabrand Times
  • Brabrand under udvikling
  • Erhverv og byggeri
  • Gåtur
  • Græsrødderne
  • Kultur
  • Kultur og fritid
  • Religion
  • Social og sundhed
  • Tæt på Brabrand
  • Trafik og miljø
  • Vest for Ringvejen

Se øvrige blogge

Footer

Vores Brabrand
Engdalsvej 96
8220 Brabrand

voresbrabrand@gmail.com

CVR nr. 38776169

Søg på Vores Brabrand

  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Copyright © 2017 Vores Brabrand - all rights reserved