• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Lokale Fortællinger

En Vores Brabrand blog

  • Forside
  • Musikken i Aarhus Vest: 10 kunstnere der repræsenterer dit hood
Her er du: Forside / Tæt på Brabrand / Brabrandægtepar om test- og vaccinationsbestilling: “Det har fungeret for os”

Brabrandægtepar om test- og vaccinationsbestilling: “Det har fungeret for os”

15. april 2021 by Tæt på Brabrand

Ældre borgere har de seneste uger fået lægernes telefoner landet over til at gløde. De har haft problemer med at finde rundt i de mange hjemmesider og apps til test- og vaccinebestilling. Men for Brabrand-ægteparret Bodil og Henrik Mejer har processen fungeret godt. 

Af Benjamin Andreassen og Nanna Ryttersgaard

MinSundhed, Smittestop og coronaprover.dk. Dette er nogle af de tjenester, som ægteparret Bodil og Henrik Mejer på 79 og 80 år har lært at kende det seneste år. Og selvom det har været en omvæltning at skulle bruge nye hjemmesider og apps, har Bodil og Henrik Mejer taget udfordringerne med oprejst pande. 

“Jeg bruger både Smittestop-appen og MinSundhed – og jeg har også bestilt tid på coronaprover.dk. Jeg kan bruge telefon og computer til husholdningsforbrug, men ellers får jeg hjælp fra Henrik til de større problemer,” siger Bodil Mejer. 

Bodil Mejer fortæller, at jævnaldrende kolleger i genbrugen har oplevet udfordringer med teknikken. Det gælder især for dem, som ikke har haft et barn eller barnebarn i nærheden. 

Test uden tidsbestilling hjælper de ældre 

For Bodil og Henrik Mejer har de mobile testcentre i Brabrand fungeret godt. De føler, at det er nemmere blot at dukke op til en test i stedet for at logge ind og bestille tid online. 

“Det er næsten hurtigere at stille sig i kø i 10 minutter, end at man skal til at logge ind på coronaprover.dk med sit NemId,” siger Henrik Mejer. 

Brabrand tilbyder coronatest uden tidsbestilling på Nordgårdshallen og Det Gamle Gasværk. Du kan se testcentrenes åbningstider her. 

Har selv bestilt vaccinationstid 

Bodil og Henrik Mejer er få uger fra at være færdigvaccinerede. De fik sidste måned en invitation via e-Boks, hvor de kunne bestille en tid. Alt forløb dog ikke uden problemer

“For Bodil gik det godt, men jeg måtte forsøge fem gange, før det lykkedes. Først var der ingen tider, og andre gange var der kun ledige tider i Vejle, Sorø og Slagelse. Jeg endte heldigvis med at få en tid i Tranbjerg,” afslutter Henrik Meyer. 

Ifølge Sundhedsstyrelsens vaccinationskalender, er de ældre mellem 75-84-årige færdigvaccineret i slut april.

Filed Under: Tæt på Brabrand Tagged With: ægtepar, Corona, MinSundhed, Teknologi, test

Primary Sidebar

Kategorier

  • Aktuelt
  • Beskæftigelse og integration
  • Børn og unge
  • Brabrand bag facaden
  • Brabrand i fritiden
  • Brabrand i hverdagen
  • Brabrand på arbejde
  • Brabrand på farten
  • Brabrand Times
  • Brabrand under udvikling
  • Erhverv og byggeri
  • Gåtur
  • Græsrødderne
  • Kultur
  • Kultur og fritid
  • Religion
  • Social og sundhed
  • Tæt på Brabrand
  • Trafik og miljø
  • Vest for Ringvejen

Se øvrige blogge

Footer

Vores Brabrand
Engdalsvej 96
8220 Brabrand

voresbrabrand@gmail.com

CVR nr. 38776169

Søg på Vores Brabrand

  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Copyright © 2017 Vores Brabrand - all rights reserved