• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Lokale Fortællinger

En Vores Brabrand blog

  • Forside
  • Musikken i Aarhus Vest: 10 kunstnere der repræsenterer dit hood
Her er du: Forside / Aktuelt / Børn opfinder sig selv i Hasle Bakker

Børn opfinder sig selv i Hasle Bakker

11. april 2018 by lokalefortaellinger

Børn og pædagoger fra D.I.I. Galaksen i Hasle Bakker. Foto: Mia Frost

Hasle Bakker lægger op til leg og bevægelse i naturrige omgivelser. Den Integrerede Institution Galaksen tager gerne bussen fra Sabro til Brabrand for at boltre sig i bakkerne

Af Camilla Andersen og Mia Frost

I Hasle Bakker løber storebørnsgruppen fra D.I.I. Galaksen og leger. Institutionen har hjemme i Sabro, men i anledning af Aarhus Kommunes projekt ´Krop og Bevægelse´, har de i dag taget turen til Brabrand.

Margit Kousgaard Kristensen, der er pædagog i D.I.I. Galaksen, forklarer, hvorfor valget faldt på Hasle Bakker:

”I forbindelse med at vi har fokus på krop og bevægelse i Aarhus Kommune, er det her jo supergodt. Op og ned ad bakkerne. Børn elsker det der lidt konkurrencepræget: ’Hvem kommer først’. Og nogle af dem får virkelig overskredet deres grænser her i højderne.”

Opfordring til bevægelse 
Ifølge Aarhus Kommune er lysten til at bevæge sig og udforske verden en central drivkraft i små børns udvikling. Bevægelse hjælper barnet til at opleve og forstå verden. Gennem bevægelse udvikler barnet sin motorik, barnet lærer at klare ting selv og kan deltage i aktiviteter sammen med andre børn. For barnet er det tilfredsstillende at opleve, at man kan lege, mestre og bruge sin krop. Derfor har kommunen søsat projektet ’Krop og Bevægelse’ for 0-6-årige i samarbejde med blandt andet VIA University College.

Margit Kousgaard Kristensen er glad for projektet og mener, at det er vigtigt for børnene at en del af denne bevægelse foregår i naturen:

”Børnene nyder at komme ud og få frisk luft og frie rammer. Der er ikke det der hegn udenom dem, og de får lov til at bruge deres krop. Det kan de jo virkelig op ad sådan nogle bakker her.”

Projekt ’Krop og Bevægelse’ henvender sig både til institutioner og forældre, der ønsker vejledning i at stimulere deres barn bedst muligt motorisk.

Efter bakkerne er udforsket triller børnene ned ad bakken til bussen, der triller hjem til institutionen i Sabro. Børnene har fået frisk naturluft og er blevet udfordret motorisk. Næste onsdag venter et nyt eventyr i et nyt naturområde i kommunen.

Filed Under: Aktuelt, Trafik og miljø Tagged With: Hasle Bakker, Trafik og miljø

Primary Sidebar

Kategorier

  • Aktuelt
  • Beskæftigelse og integration
  • Børn og unge
  • Brabrand bag facaden
  • Brabrand i fritiden
  • Brabrand i hverdagen
  • Brabrand på arbejde
  • Brabrand på farten
  • Brabrand Times
  • Brabrand under udvikling
  • Erhverv og byggeri
  • Gåtur
  • Græsrødderne
  • Kultur
  • Kultur og fritid
  • Religion
  • Social og sundhed
  • Tæt på Brabrand
  • Trafik og miljø
  • Vest for Ringvejen

Se øvrige blogge

Footer

Vores Brabrand
Engdalsvej 96
8220 Brabrand

voresbrabrand@gmail.com

CVR nr. 38776169

Søg på Vores Brabrand

  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Copyright © 2017 Vores Brabrand - all rights reserved