Folkehuset Brabrand summede af liv og glade dage, da dørene endnu engang blev slået op til bankohygge i mandags. Med fællesskab, latter og gode venner i højsædet, slog det benene væk under den ensomhed, der ifølge Ældresagen kan være en stor udfordring blandt ældre.
Af Silje Etva Lund Nørgaard
Bordet er fyldt med nye og gamle bankoplader blandt sprudlende pensionister, der ikke kan vente med at komme i gang igen. Kaffen slubres i flæng, og den lune kringle ryger hurtigt ned. Det er godt med en pause, når hjernen skal køre på de høje nagler til banko.
Skråt overfor sidder pensionisterne Kirsten og Hanne, som de sidste 10 år har varmet op til spillet med skål i rosé: ” Vi er her ikke for det man vinder, men hyggen. Vi starter altid med et stykke smørrebrød og et glas vin. Det er vores fridag, er det ikke sådan man siger?” fortæller Kirsten med et varmt blink i øjet. Kirsten og Hannes livsglæde er i dén grad smittende. Det er umuligt ikke at sidde tilbage med et stort smil på læben.
Når fællesskabet sejrer
Ifølge Ældresagen føler mange ældre +65 sig ensomme, fordi de ikke kommer ud ad døren og danner fællesskaber med andre. Spørger man Kirsten om ensomhed, trækker hun i den modsatte retning: ”Ensom det har jeg aldrig været. Det har jeg simpelthen ikke tid til”, siger hun uden tøven.
Også Hanne er med på dén galej: ”Jeg keder mig aldrig hjemme. Nogen keder sig, bare de skal være alene hjemme en time”. Det er tydeligt at mærke deres stærke venskab, som traditionen tro bringer dem til banko hver måned.
Hvor bliver mændene af?
Det sjette ud af ti spil bydes op af den velkendte stemme i mikrofonen, og med ét er der bomstille i forsamlingen. Alle holder tungen lige i munden. Ved siden af sidder Gunnar som den eneste mand, der er med til banko. ”Jeg ville gerne af sted med nogle af mine mandlige venner, men der er jo ikke nogen, der kommer” fortæller han.
Det er netop mændene, som ofte ikke får søgt fællesskaberne, og mange gange er det fordi, de ikke føler, at aktiviteterne henvender sig til dem, skriver Ældresagen. Også dette nikker Kirsten genkendende til, når man spørger, om hendes mand kunne lokkes med til banko: ”Er du sindssyg?! Han ville dø! Det er slet ikke ham”.
Men at finde det rette fællesskab er slet ikke nær umuligt. For at gøre det hele lidt nemmere råder Ældresagen til, at man møder op til aktiviteter med en kammerat under armen.
Ingen banko uden Ane Lis
Det er ingen hemmelighed, at fællesskabende aktiviteter som banko kræver ildsjæle, og netop sådan én gemmer sig i Ane Lis Nielsen. Hun har de sidste 11 år arrangeret banko i Folkehuset, fordi hun elsker at være sammen med andre mennesker, og hun stopper først, når hun ikke kan mere.
Det mærkes tydeligt, at fællesskabet er en vigtig del af Ane Lis Nielsens liv: ”Min mand skælder somme tider ud, når der har været rigeligt at se til med banko, fordi jeg ikke er derhjemme. Men han har knogle- og lungekræft, så der skal jo være noget jeg kan tage mig til, den dag han er væk”, fortæller hun.
Det handler om at komme hjemmefra
Stærke fællesskaber og venskaber giver altså større livsglæde og lysten til at deltage i aktiviteter som banko. Det gælder uanset om du er mand eller kvinde. Det handler om at genfinde eventyrlysten og prøve noget nyt frem for at synke sammen i ensomheden.
Blikket lander tilbage på bankopladen. Vi er nået til det sidste spil. Brikkernes raslen blander sig med genklangen fra numrene, som opråbes i et jævnt tempo. Da vender tankerne tilbage til Ane Lis Nielsens afsluttende råd: ”I stedet for at sidde derhjemme og more sig ene, skal man tage til banko for at være sammen med andre”.
Herunder lydklip fra en skøn dag til banko i Folkehuset Brabrand