Gellerupparken i Brabrand er under renovering, og den grå beton er skiftet ud med tegl, sadeltage og store vinduer. Arkitekt Anna Mette Exner mener, at man ikke skal udslette alt det gamle, men at mennesket og historien skal være i centrum, når man arbejder med byudvikling.
Af Anne K. Sørensen
Arkiv foto: Laura Krogh
Gellerup har mistet syv boligblokke. Til gengæld er der kommet en stor, flot park og en skinnende ny facade. Helhedsplanen for Gellerupparken og Toveshøj er i fuld gang, og boligområdet i postnummeret 8220 byder nu velkommen med flotte, moderne og stilfulde etagebyggerier. En dybdegående oversigt over helhedsplanen for området findes her.
Visionen fra Aarhus Kommunes side er klar; kommunen og Brabrand Boligforening vil åbne byområdet op for resten af Aarhus og på den måde gøre op med det, regeringen kalder for parallelsamfund – et mindre samfund der eksisterer parallelt med det danske samfund.
Helheds- og ghettoplanen
Helhedsplanen for Gellerupparken og Toveshøj har været længe undervejs. Den blev vedtaget allerede i 2007 i et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening. Oprindeligt gik helhedsplanen ud på, at man ville lægge nye stisystemer, indføre flere busruter og åbne bydelen mere op for erhverv. I 2018 blev Ghettoplanen vedtaget af den daværende regering. I et dokument fra Økonomi- og Indenrigsministeriet skrives sådan om Ghettoplanen:
“Vi sætter et ambitiøst mål om, at der ikke skal være ghettoer i Danmark i 2030. Alle ghettoer skal væk. Alle. Det kræver en massiv indsats for at omdanne de udsatte boligområder til almindelige bydele. Blandt andet ved salg af eksisterende bygninger og målrettet nedrivning. Og med nybyggeri af private boliger.“
Vedtagelsen af Ghettoplanen åbnede op for muligheder for massive omdannelser af socialt udsatte områder. Et led i planen er at skemalægge og kategorisere de såkaldte ghettoområder i Danmark, hvor Gellerupparken og Toveshøj i 2018 blev kategoriseret som værende en ’hård ghetto’. Omdannelsen og nedrivningen af boligområdet begyndte i 2019.
Byudvikling i nedrivning
En del af visionen for Gellerup er at inddele boligområdet i mindre boligkvarterer for at skabe et tilhørsforhold for de forskellige beboere. Dette gøres ved nedrivning af de gamle blokke og opbygning af nye blokke, hvilket er en skam ifølge arkitekt Anna Mette Exner:
”Man kan sagtens udvikle Gellerup uden at rive så meget ned. Man skal passe på med at udslette den gamle plan herude fra.”
Anna Mette Exner er uddannet arkitekt og har arbejdet med faget i 30 år. I dag har hun sin egen tegnestue i Gellerup, hvor hun arbejder med renovering og ny brug af fredede og bevaringsværdige bygninger. Hun er indehaver af tegnestuen, som hun har haft i fem år og har to fuldtidsansatte arkitekter. Anna Mette er selv glad for byområdet og mener, at man skal gå langt for at genbruge det eksisterende af flere grunde.
”Ressourcemæssigt er det meget forkert at rive så mange blokke ned. Også fordi det er rigtig god arkitektur og lejlighederne er fine”, forklarer den erfarne arkitekt. Hun mener også, at når man fjerner så mange blokke i et boligområde og erstatter det med noget helt nyt, skaber man en form for frakobling i byområdet:
“Med voldsomme radikale indgreb risikerer man nemt at udslette historien. De skønneste byer er karakteristiske ved, at man fornemmer hvordan de har udviklet sig op gennem tiden.”
Man kunne altså med fordel have bibeholdt det gamle samt tilføjet nyt. Det havde givet en anden fornemmelse af området og beholdt historien, der er tilknyttet boligblokkene.
Brugerdrevet udvikling og arkitektur
Når man designer en stol til et kontor, er det vigtigt at have brugeren i tankerne, så man rammer de præcise behov for brugeren. Det samme bør gøre sig gældende, når man arbejder med arkitektur og byudvikling.
For Anna Mette Exner er det enormt vigtigt at kende sin bruger, når hun arbejder med renoveringer og nytænkning af gamle byggerier:
”Det er rigtig vigtigt for mig at tænke på anvendelsen, når jeg arbejder med arkitektur. Det hele handler om de mennesker, som skal være der og som skal bruge stederne.”
For at imødekomme brugerens ønsker, indgår Anna Mette i dialog med sine brugere for at lære dem at kende: ”Jeg involverer de mennesker, som skal have deres liv i bygningerne, lige fra starten af, hvor jeg tager ud og snakker med dem, lærer dem at kende. Her finder jeg ud af, hvad de har brug for, og hvad jeg kan hjælpe dem med.”
Ifølge Helhedsplanen har Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening selv forsøgt at inddrage borgerne i området i form af lokale aktører, der aktivt selv havde mulighed for at bidrage til byudviklingen. En gennemgang af brugerinddragelsen findes her.
Til trods for planens forsøg på at inddrage beboerne, peger noget på, at borgerne ikke er blevet så tilgodeset, som kommunen giver udtryk for. På et beboermøde tilbage i 2019 vandt et meget lille flertal i afstemningen om nedrivning af syv boligblokke. Så sent som tidlig april 2021 var beboerne og Almen Modstand ude at demonstrere mod nedrivningen af folks hjem.
Almen Modstand skriver sådan på deres hjemmeside:
”Vi er opstået som reaktion på regeringens lovpakke “Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030”. Vi har valgt at bruge vores frustration til at organisere os sammen i håbet om at skabe en folkelig modstand mod de politiske lovforslag, der, hvis det står til regeringen, snart vil ændre vores rettigheder og boligområder markant.”
Flere ting tyder altså på, at befolkning i området hverken føler sig inddraget eller taget alvorligt i byudviklingen af Gellerup.