Lige over Føtex i City Vest ligger solstrålen Café Vita. Så snart man træder ind, mødes man af smilende gæster, personale og en sød duft af nybagte boller.
Af Frederik Lei og Mette Marie Pedersen
“Sammen på afstand er bedre end ingenting” står der på skilte rundt omkring i caféen. Og de har helt ret.
Selvom det er på Fredspladsen, at Café Vita tilbyder kaffe og kage i deres pop-up-café, skal man helt sikkert gøre sig selv den tjeneste at bevæge sig op på øverste etage.
Caféen føles på én og samme tid lokal og orientalsk. Alle herinde hører til i Brabrand, og indenfor de første fem minutter har vi allerede hørt samtaler på tre forskellige sprog. Vi har fået det, der føles som en nøgle til en hemmelig klub.
Vi bestiller en varm kop morgenkaffe i ’klubben’ fra det smilende personale. Kaffen er akkompagneret af en bolle smurt med syltetøj og et lækkert stykke kage. De tager sig god tid bag disken, og der kræses om serveringen – ingen stress, kun afslapning. Vi skal ovenikøbet kun af med 48 kroner for hele herligheden.
Især ét bord står frem i solskinnet, og her sætter vi os. Vi tager den første bid af syltetøjsmaden med en udsigt ud over Viby og det lokale nærområde, mens en glædeståre kan skimtes i vores øjne.
Det luftige brød og det skønne syltetøj ville frembringe en glædeståre i øjenkanten hos enhver gæst. Smagen bliver forstærket af det smukke fredagsvejr og den afslappede atmosfære i caféen.
Det er nærmest en lille lykkerus, der skyller over os. Vores hjerter smelter som smøren, der beklæder de nybagte boller. Café Vita er et fantastisk sted at indtage dagens første måltid – ikke kun grundet den skønne mad, men i ligeså høj grad på grund af den skønne stemning hos gæsterne og personalet.
Hurtigt og næsten grådigt glider bollerne ned hos os og får stærk assistance fra en kaffe, der matcher i kvalitet. Mens vi holder pause fra maden, sludrer vi med én af de lokale om, hvad der sker i byen.
Selvom bollen fylder os godt op og gør os klar til dagen, så er der selvfølgelig lige plads til et stykke kage. Vi udpeger os et frugtigt stykke bagværk og diskuterer ud fra kagens udseende, hvorvidt der er tale om en æble- eller pærekage. Vi indser dog ved første bid, at diskussionen næsten er ligegyldig, for den bærende smag er i langt højere grad kardemomme.
Det er som smuk solskin på tungespidsen, og vi kommer næsten i julestemning. I denne aprildags solskinsvejr bliver vi helt i tvivl om, hvorvidt julen måske strækker sig helt til pinse – til trods for fastens og påskens intermission.
Da vi slår mave efter det overdådige måltid, nyder vi den rolige stemning og lytter til billardkuglernes klang og en summen af gæsternes snak.
Der er søndagsstemning i Café Vita, uanset hvilken dag man besøger den. Caféen har i hvert fald ikke set os for sidste gang.