Otte mødre fra Gellerupparken og Toveshøj er netop blevet lokalområdets første uddannede tand-ambassadører. I løbet af efteråret har de bl.a. besøgt Tandplejen Tovshøj, hvor de diskuterede god tand-hygiejne med personalet. Deltagerne var nysgerrige og spørgelystne.
Statistikken fortæller klart, at det i mange familier i Gellerup og Toveshøj halter med tandsundheden hos børn og unge. Hos de 3-årige har 4 procent af børnene i lokalområdet alvorlige huller i tænder, mens det i resten af Aarhus “kun” gælder 2 procent af børnene i aldersgruppen.
Derfor har Det Boligsociale Hus igangsat et længere forløb, der skal sætte fokus på tandsundhed. Tandlæge Marwa Sleem står for projektet, der blandt andet omfatter et forløb for lokale beboere, som kan uddanne sig til at blive tand-ambassadører.
Som en del af uddannelsen besøgte de for nylig Tandplejen Tovshøj, hvor personalet diskuterede tandsundhed og gode tandbørstnings-vaner med de deltagende mødre.
Blandt andet fremhævede klinik-assistenterne Lena og Frederikke den førnævnte statistik, der viser, at alt for mange af de helt små børn har huller i tænderne. “Hvorfor tror I selv, at det er sådan,” spurgte de.
Det blev starten på en samtale om en myte, der florerer i mange familier – at tandbørstning ikke er så vigtigt, så længe børnene har mælketænder, for de tænder skal jo alligevel ret hurtigt skiftes ud.
Personalet i tandklinikken kunne fortælle en anden historie: Når et barn møder op med tandpine og et stort hul i en tand, kan det blive en meget dårlig oplevelse at gå til tandlægen – særligt hvis det ender med en omfattende behandling. Det kan påvirke oplevelsen af at gå til tandlægen i mange år fremad.
“Vi håber at få formidlet, at det ikke “bare” er mælketænder, men at vi har dem af en grund. Og vi har set, hvordan huller i tænderne i de tidlige år kan føre til udvikling af tandlægeskræk. Hvis man kan undgå at få huller i tænderne i de første år, er det bare det bedste udgangspunkt,” sagde de to klinik-assistenter.
Kvaliteten af tandpasta
Mødrene spurgte ind til, hvor tit det er nødvendigt at gå til tandlægen, når børnene er helt små. Svaret var, at klinikken indkalder børnene i 14-16-måneders alderen, og at det derfra er afgørende, hvornår tand-personalet mener, at der igen er brug for et tandlægebesøg.
Det var tydeligt, at de kommende tand-ambassadører i løbet af uddannelsen har lært en masse om tandsundhed, og mange spørgsmål blev vendt. Blandt andet blev forskellen mellem paradentose og tandkødsbetændelse grundigt vendt. Desuden blev der også talt om kvaliteten af tandpasta:
“Vi ønsker ikke at udpege en bestemt type tandpasta som den bedste. Men vi har nogle holdninger til, hvor meget fluorid mindst bør indeholde. Derfor skal man gå til tandlægen og få råd om, hvilke typer tandpasta, man bør vælge,” sagde de to tandplejere.
Når det handler om børn op til 6 år, anbefaler tand-personalet, at man bruger voksen-tandpasta, og at man så kun bruger en smule tandpasta – svarende til størrelsen på en lillefinger-negl.
“Det tror vi godt, de fleste børn kan vænne sig til,” sagde de.
Det billigste og det pæneste
Der blev undervejs også talt generelt om tandsundhed i bred forstand. Det giver bare den bedste livskvalitet, når man kan spise, hvad man vil, sagde de to tandplejere. Og så er sunde tænder også både det billigste og det pæneste.
De fortalte også om karies, der betyder, at en særlig kemisk tilstand ætser eller “spiser” af tandvævet. Når der er bakterier i tanden, vil skaden bare uden behandling udvikle sig negativt, og det er derfor, man borer i tanden og laver en fyldning.
“Nogle gange sætter vi en krone på, så vi fjerner ilten og lukker tanden helt af. Det kan være en ret nem og hurtig behandling for børn – i stedet for at man skal bedøves og ligge stille. Så håber man at kronen kan holde, til barnet taber tanden naturligt.”
Mange udeblivelser
Personalet kom også ind på de mange udeblivelser, de oplever. I januar 2024 var der 230 udeblivelser på en måned. Og ved 15% af alle aftaler i 2024, udeblev barnet.
“Hvorfor tror I, at så mange udebliver – og hvad tænker I, at vi kan gøre ved det,” blev deltagerne spurgt. Og svarene kredsede om den problematik, at man i nogle familier ikke oplever, at tandsundhed er så vigtigt.
Men det skal det nye korps af tand-ambassadører være med til at ændre på. Ambitionen var, at mindst otte kvinder fra bydelen ville gennemføre uddannelsen, og det ser ud til at lykkes. Det første uddannelsesforløb blev afsluttet d. 30. oktober.
“Forløbets fokus er, at i første række, de kommende tandambassadører kan engagere deres egne familier derhjemme. Det gælder både deres egne børn og for nogle også børnebørnene. Senere vil de kunne bidrage til at sprede viden om tandsundhed i deres nabolag,” siger Marwa Sleem.
