Fællesgartneriets dage i de slidte drivhuse på Skibbyvej 15 kan være talte. Grundens ejer ønsker at sælge den til boligbyggeri, og arkitektfirmaet Christoffersen og Weiling har udformet projektet Aarslev Enge, der formentlig bliver en del af den omfattende byudvikling sydvest for Årslev.