De kalder hinanden for brødre, og samværet foregår for lukkede døre, hvor ritualer og rammer er som for 200 år siden. For udenforstående kan Odd Fellow-logen virke lukket og lidt mystisk. Men på fredag åbner logen på Truevej i Brabrand op og inviterer alle interesserede inden for i anledning af 200-årsdagen for stiftelsen af den første Odd Fellow-loge.