Så kom julen til Brabrand! Søndag kl. 16.04 blev der talt ned af de mange børn og voksne, som var samlet foran Brabrand Kirke – og i samme sekund, der blev råbt “nul”, blev det høje træ foran kirken på magisk vis oplyst. Også i Hovedgaden kan man fornemme julestemningen, da energiselskabet Aura mandag hængte julebelysningen op.