December er lige om hjørnet, og City Vest er allerede klar med julehygge for børn og barnlige sjæle. I kan blandt andet møde julemanden, gå på juleskattejagt, prøve en indendørs kælkebakke, støtte ønsketræet og mærke stemningen omkring et fortryllende islandskab på Centertorvet.
jul
Rift om pladserne i kirken juleaften – i Årslev rykker de udendørs
Du skal være tidligt ude, hvis du vil have plads i Brabrand Kirke eller Gellerup Kirke juleaften. På grund af corona-restriktionerne er antallet af pladser begrænsede, og man skal tilmelde sig. I Sdr. Aarslev Kirke har man til gengæld valgt at lægge julegudstjenesten udendørs uden tilmelding.
Han er fast leverandør til julen i Brabrand
Til hverdag er Per Pedersen lokomotivfører hos DSB. Men når julen nærmer sig, holder han ferie og sørger for niende år i træk for, at Brabrand er velforsynet med juletræer, pyntegrønt, og alt hvad der ellers hører til en rigtig stemningsfuld jul.
Julekugle fra Brabrand hitter – nu kan du købe den lokalt
To gæve iværksættere fra Skovbakkevej har fundet sammen her op mod jul. Kamilla Sølvsten Sigh har skabt en helt særlig julekugle, ”Minder om Aarhus”, der er ved at blive et stort jule-hit. Og nu kan den også købes den i hjembyen Brabrand – nemlig i Steen Benjaminsens vinhandel Vinkælderen på Hovedgaden.
Gellerup Museum fandt julestemningen frem
Der er igen kommet liv i Gellerup Museum, og søndag inviterede museet til gløgg og æbleskiver i ”Danmarks højeste museum”, som man kalder den store lejlighed på 6. sal på Gudrunsvej. Eftermiddagen viste, at der fortsat er stor interesse for museet blandt områdets beboere og andre med tilknytning til Gellerup.
…men brunkagerne står Bjarne for!
Hos Bager Hartmeier i Hovedgaden er der juletravlhed i bageriet. Og hver tirsdag i december får personalet besøg af 84-årige Carlo Bjarne Jørgensen, som ved præcis, hvordan Brabrands brunkager skal laves. Her fortæller han om hemmeligheden bag de sprøde brunkager – og om livet som bagersvend gennem mere end 50 år.
Julesmåkagerne kom i hus ved bageaften hos Hartmeier
Friskbagte brunkager, vaniliekranse og pebernødder – så er det da for alvor ved at være jul! Den liflige duft bredte sig onsdag aften hos Bager Hartmeier i Hovedgaden, hvor bagermester Lars Hartmeier ledte de tilmeldte kagebagere gennem processerne, der hen ad kl. 21 resulterede i fyldte kagedåser til alle.
Julen kom til Brabrand: Lysene i kirkens juletræ er tændt
Så kom julen til Brabrand! Søndag kl. 16.04 blev der talt ned af de mange børn og voksne, som var samlet foran Brabrand Kirke – og i samme sekund, der blev råbt “nul”, blev det høje træ foran kirken på magisk vis oplyst. Også i Hovedgaden kan man fornemme julestemningen, da energiselskabet Aura mandag hængte julebelysningen op.
De leger tonerne på plads
Musik skal kunne mærkes i hele kroppen, og bevægelse er et vigtigt element, når børnene i spirekoret i Brabrand leger med tonerne og prøver at få dem til at falde på plads.