Brabrand har fået et nyt krea-sted, hvor du kan udtænke og skabe nye kreationer med overskuds-tekstiler fra danske tøjvirksomheder og vaskerier. Bag det nye åbne værksted i City Vest står 35-årige Elisabeth Kristoffersen, som håber at skabe et kreativt frirum for alle, som kan li´ at bruge hænderne.