Stort set hver dag i sommer-halvåret er senior-roerne i SERO på træningsture på Brabrand Sø, når vejret er til det. Sådan har det været i 30 år, og jubilæet blev tirsdag aften fejret med en stor fest på Gasværket. I øjeblikket har SERO 78 medlemmer i alderen 63-92 år.
SERO er en social klub, der ror. Sådan blev det sagt af en af afdelingens tidligere formænd, Inge Vendelbo. Og fællesskaber er også i dag et helt centralt element for senior-roerne.
”Når man kommer op i årene, og en stor del af ens venner og omgangskreds svinder ind, enten ved død eller demens, er det godt at have et fællesskab i roklubben,” sagde 88-årige Inger Olesen, som holdt tale ved jubilæumsfesten tirsdag aften.
”Ind i mellem tager vi kaffe og boller med ud i båden og hygger os. For mange af os fylder samværet mere end konkurrencer om flest roede kilometer, men der er plads til begge dele,” tilføjede hun.
Som et af SERO´s ældste medlemmer kunne hun huske en masse oplevelser og historier fra årene på Brabrand Sø og på Brabrand Rostadion, hvor medlemmerne hver tirsdag mødes til formiddagskaffe og hyggeligt samvær.
Hun fortalte blandt andet om glæden ved om tirsdagen fortsat at møde op og være en del af samværet omkring bordene, før eller efter at man har været ude at ro på søen.
Glæden ved naturen og fuglelivet
Inger Olesen kunne fortælle, at SERO blev startet i 1994 af Tove Nielsen, som var beskæftigelsesvejleder på Lokalcentret i Brabrand. Hun forslog en aktivitet, ”De Ældre Går i Bådene”. På det tidspunkt var der ikke ret meget aktivitet på søen, sagde Inger Olesen.
Siden har SERO været et fast holdepunkt for masser af mennesker. Formelt er det en afdeling af Roklubben ARA, og en del af SERO´s mest aktive medlemmer engagerer sig også i ARA´s mange udvalg.
”I roklubben kan vi tilsammen (næsten) alt. Nogle er gode til at reparere og vedligeholde bådene og rohuset. Andre er gode til det kulinariske, når vi holder fest. Andre igen er gode til at holde orden og rengøre huset, og nogle er gode til regnskab og at holde sammen på klubben i SERO-udvalgene,” sagde Inger Olesen.
I klubben er der nogle hold, der ror langt og hurtigt, mens andre tager mindre ture uden skift mens de nyder naturen. Alle får glæden ved naturen og fuglelivet i og omkring søen, for eksempel en hejre der står majestætisk og iagttager roerne, og svanerne der svømmer upåvirket forbi.
Talrige oversvømmelser
”Når vejret er hårdt, går vi i ergometrene. Nogle medlemmer kommer og laver kaffe til os, og snakken går om løst og fast i en times tid. Så klubben kan mange ting,” fortalte Inger Olesen.
Hvert år i vinterferien afholder SERO en aktivitetsdag for børnebørn og oldebørn, hvor børnene blandt andet kan være med i en konkurrence i de såkaldte ergometre, hvor roerne kan holde formen ved lige, når vejret er for dårligt til at komme på vandet.
”En dreng ville gerne skrives op som medlem, men vi måtte fortælle, at det først kunne blive om 50-60 år.”
Inger Olesen kom også ind på de ganske mange gange, hvor oversvømmelser har gjort det svært at benytte Brabrand Rostadion, og svaner og ænder har svømmet rundt på parkeringspladsen. Så måtte de lange gummistøvler findes frem – og nogle er ligefrem blevet båret ind i klubhuset.
At roerne i SERO i i det mindste politisk set – er næsten som de fleste andre, kunne Inger Olesen dokumentere, da hun blandt andet i forbindelse med kommunalvalget i 2017 arrangerede prøvevalg blandt SERO-medlemmerne.
Det viste sig, at de afgivne stemmer blandt de 50 fremmødte fordelte sig næsten som de gjorde, da alle stemmerne senere på dagen var talt op på rådhuset i Aarhus.
Rofællesskabet ved Brabrand Sø er i sandhed blevet et mødested for mennesker fra alle samfundslag, som bare har fået lidt mere tid, nu hvor de ikke længere er en del af arbejdsmarkedet.
