I sidste uge blev et mangeårigt tudegrimt hængeparti i Brabrand endelig afsluttet. A. Enggaard får lov til at rive Jaka-fabrikken ned og opføre nye boliger på grunden. Rådmand Nicolaj Bang er bestemt ikke stolt af forløbet – men glæder sig over, at alle nu kan komme videre. Nu venter endnu en langvarig tovtrækning med A. Enggaard om City Vest.
Kommunalvalget er nu kun nogle få dage væk. Kandidaterne kæmper sig vej fra det ene valgmøde til det næste. Mandag aften blev de største uløste udfordringer i Brabrand vendt og drejet af en række politikere – blandt andre rådmand for Teknik og Miljø, den konservative Nicolaj Bang.
Han kom selv ind på en sag, der har plaget både ham og mange Brabrand-beboere i årevis. Jaka-ruinen, som den nu blive kaldt.
Det var vigtigt for Nicolaj Bang at få den og et par andre sager afsluttet inden valget, fortæller han til Vores Brabrand. Broen ved fiskerihavnen, Gasværks-grunden – og så Jaka-fabrikken i Brabrand.
“Det var sager, der havde ligget længe, og som på en måde lå som symboler på en handlingslammet kommune.
I Brabrand endte sagaen om Jaka-ruinen med, at ejeren, A. Enggaard får lov til at rive bygningen ned og i stedet kan opføre en ny bygning med knap 75 boliger. “Hvad sagde vi”, har det hånligt lydt i debatsporene på Facebook. Og Nicolaj Bang er ikke stolt over forløbet.
“Det har været en lang, træls og uværdig proces,“ siger han i dag. Han opdeler forløbet i to dele:
“For det første – kunne man ha´ reddet den gamle bygning, hvis Enggaard ikke havde skrællet den for nogle år siden? Her har jeg sagkundskabens ord for, at den ikke havde kunnet reddes under nogen omstændigheder. Det var, som det var,” siger han.
“Næste skridt var så: Hvad gør vi derefter? Diskussionen om et kulturhus har været svær at navigere i. Enggaard havde stillet bydelen et kulturhus i udsigt og solgt projektet på det – men har ikke kunnet levere på det og har i min optik heller ikke lagt sig til strækkeligt i selen for det. Omvendt stod fællesrådet hårdt på kravet, mens naboerne var mere interesseret i at få noget der passede til deres behov,” sammenfatter rådmanden.
Hvad gør man så som rådmand?
“Man drikker en masse kaffe – både med den ene og den anden. Og lægger lidt pres på, hvor man kan. Jeg har bl.a. haft en del møder med Enggaard og har sagt, at virksomheden var nødt til at levere noget bedre.”
Nicolaj Bang tilføjer, at han undervejs var bekymret for, at man endte med en løsning, der mindede for meget om Gasværket. Samtidig gentog naboerne bekymringer for trafikale udfordringer, hvis kulturhus-delen blev for populær. Der var kort sagt modstridende interesser.
Har de ret, dem der siger, at A. Enggaard blev sagens vinder?
“Der har været meget langt mellem parterne, og der har været ønsker, der ikke var gennemførlige i praksis. Det har skuffet nogen. Hvis vi skulle starte i dag, skulle der have været en meget strammere lokalplan fra starten. Sagen et eksempel på, at vi har haft for mange lokalplaner, der giver rum til, at udviklere kan undgå at levere det, de ellers har lovet. Det har vi nu strammet op på.”
Han smiler lidt over, at Jaka-sagaen har overlevet hele fire rådmænd. I dag skal en lokalplan kunne være realiseret i løbet af to år.
“Men synes, at A. Enggaard har ageret meget uheldigt i den her sag, og jeg har fuld forståelse for, at folk kan føle sig snydt.”
Kommer aldrig igennem byrådet
Og her står vi så med en Jaka-saga, der nu er afsluttet – og en City Vest-føljeton der måske kun lige er begyndt. Persongalleriet er det samme: En kommune der vil ét og en udvikler som ønsker noget andet. Og en lokalbefolkning hvoraf en del håber på bevaring af så meget detailhandel som muligt.
“Der er meget langt mellem Aarhus Kommunes position, og hvad Enggaard ønsker. Vi ønsker, at udviklingen i og omkring City Vest skal understøtte en positiv udvikling i Gellerup. Og Enggaard er optaget af at lave mindre lejligheder. Det mener vi til gengæld ikke, der er brug for,” siger Nicolaj Bang.
Han må erkende, at kommunen ikke kan bestemme, om der i projektet skal udbydes ejerboliger. Men en masse andre faktorer kan kommunens folk ønske sig. Og så sidder politikerne i sidste ende med trumfkortet:
“Projektet skal jo i sidste ende godkendes af byrådet, og der kan et flertal sige, at det ikke er godt nok. Min opgave er at påvirke den lokalplan i en retning, så et flertal vil stemme den igennem byrådet.”
“Min holdning er, at det, A. Enggaard nu står med, aldrig kommer igennem byrådet. Så må de overveje nogle forandringer. Det skal være noget, der forbedrer området. Vi vil ikke tillade noget, der trækker i den forkerte retning.”
Men det handler ikke kun om boliger men også om butikker. Og om man skal rive en del af indkøbscentret ned – og hvor meget?
“Hvordan harmonerer de planer, der ligger, med vores klimapolitik? Her taler man jo om at omdanne i stedet for at rive ned. Jeg oplever ikke, at A. Enggaard reagerer på de strømninger.”
Afgørende at A. Enggaard vil lytte
Et konkret eksempel på kommunens skærpede kurs er den midterste del af City Vest, den store glas- og metal-konstruktion, der gennem årene har rummet Store Torv, der tidligere blev kaldt Gåsetorvet.
A. Enggaard havde ønsket at få lov til en tidlig nedrivning af denne del af City Vest, og ønsket var i begyndelsen af 2025 under behandling som en byggesag. Men det bliver ikke til noget foreløbig.
“Vi kan ikke gi´ tilladelse til, at man begynder at rive noget ned, inden vi har en plan for, hvad der skal ske for hele området. Og her er der langt mellem positionerne,” siger rådmanden.
De langvarige forhandlinger mellem kommunen og A. Enggaard betyder samtidig en øget bekymring hos de tilbageværende næringsdrivende i den sydlige del af centret: Deres drømme om at kunne flytte ind i et nyrenoveret center fortoner sig nu ud i fremtiden.
“Sådan noget her er jo altid forfærdeligt for de borgere, der kommer i klemme. Det er altid rigtig træls, og jeg presser selv på for, at vi kan finde en løsning. Men det afgørende er, om A. Enggaard er klar til at lytte,” siger han.
“Det er en svær balance”
Andre af de meget langvarige udviklingsprojekter i Brabrand ser nu ud til at bevæge sig igen. For eksempel kommer helhedsplanen for udvikling af Årslev – med op til 4000 nye borgere og 1000 nye arbejdspladser – formentlig i byrådet inden længe.
“Årslev er velegnet sted at lave byudvikling, men hvis der skal laves noget, forudsætter det, at der blive lavet et tillæg til kommuneplanen. Det er vigtigt, at vi gør det rigtigt,” siger Nicolaj Bang.
Han tilføjer, at han i forhold til eventuelt byggeri ned mod engsøen forventer, at der i det nye udspil er blevet lyttet til den massive kritik i de mange høringssvar til kommunens oprindelige udspil.
Endelig blev det på valgmødet spurgt en del ind til endnu et af Nicolaj Bangs kerneområder: Trafikken. I årevis har bydelen været plaget af en massiv mængde gennemkørende trafik særligt morgen og eftermiddag.
Hvad vil I gøre ved det, lød spørgsmålet til de fremmødte politikere.
Flere af dem pegede på muligheden for at få etableret en såkaldt trafik-ø i det centrale Brabrand. Det betyder, at der finde en række greb til at lede trafikken uden om et boligområde – blandt andet lukninger af veje på midten, så gennemkørsel ikke er mulig.
Og Nicolaj Bang melder sig klar til at se på mulighederne sammen med Brabrand-Årslev Fællesråd:
“Hvis der er et ønske fra fællesrådets trafikgruppe om at undersøge muligheden for at lave sådan en trafik-ø, vil jeg gerne være med til at se på det. Jeg kan dog godt være bekymret for, hvad det kan betyde for bageren på Hovedgaden og andre, som er afhængige af, at det er muligt at køre i bil midt i Brabrand. Det er en svær balance, sådan som vi også ser det i midtbyen,” siger han.
“Det vil jeg rigtig gerne ha´ en snak med både erhvervslivet og trafikgruppen om.”
Han er samtidig også enig med en del lokale borgere i, at problemet blandt andet bunder i, at Edwin Rahrs Vej skulle have aflastet det centrale Brabrand for en del af de mange biler, der kører på vejene.
“Den problemstilling tror jeg vi skal have genbesøgt,” siger han.
Øretævernes holdeplads
Nicolaj Bang har længe været klar i mælet, når det gælder hans ønskescenarie for hans rolle i det nye byråd, der bliver sammensat, efter at stemmerne er talt op på tirsdag, d. 18. november.
Han håber naturligvis på at blive valgt byrådet, og dernæst er det drømmen at kunne fortsætte som rådmand for Teknik og Miljø.
“Jeg overtog meget arv og gæld fra mine forgængere, da jeg blev rådmand. Jeg vil være spændende for mig selv at følge mange af de igangværende initiativer til dørs,” siger han.
Det var i begyndelsen af august 2022, at den tidligere konservative teknik og miljø-rådmand Steen Stavnsbo meddelte, at han trak sig. Nicolaj Bang var førstesuppleant og fik ikke alene overladt pladsen i byrådet, men fik også nøglerne til Teknik og Miljø.
“Det var en mildest talt livsændrende begivenhed at blive rådmand. Det er ekstremt spændende, fordi man virkelig har stor indflydelse på byens udvikling. Og hårdt fordi nogle mennesker føler sig oversete, eller oplever at der bliver taget noget fra dem. Det er øretævernes holdeplads!”
