Der er nu kun en måned til kommunalvalget d. 18. november. Vores Brabrand har via en stribe åbne redaktionsmøder samlet 10 vigtige lokale emner, hvis man bor her i området. Vi har nu inviteret lokalt orienterede kandidater fra alle byrådets partier til interviews om et eller flere af de 10 emner. Du kan deltage i flere af samtalerne.
Vores Brabrand vil i den kommende tid sætte fokus på en række temaer, der igen og igen vender tilbage i de lokale nyheder og i samtaler rundt om i bydelen.
Her får du et bud på de 10, vi har udvalgt som de vigtigste. Listen er sammensat ud fra, hvad vi har diskuteret på Vores Brabrands seneste åbne redaktionsmøder.
Og tirsdag gik der invitationer ud til partiernes mest lokalt orienterede kandidater:
“Har du lyst til at bidrage på et eller flere af de 10 udvalgte områder, tager jeg meget gerne en snak med dig til den videre journalistiske dækning.”
En række kandidater er allerede vendt tilbage med et ønske om at deltage. Her får du listen over emner.
1. Tæt trafik på de lokale veje: Hvordan kan det løses?
Trafikken er et af de evigt varme områder i Brabrand. Flere steder er farten de senere år blevet sænket – men reelt er biltrafikken stadig til stor gene mange steder – blandt andet ved Byleddet, på Hovedgaden og Langdalsvej.
Men hvad kan der gøres? Én ting er, om biltrafikken kan reguleres mere fonuftigt, så for eksempel Brabrands tæt beboede områder kan slippe for en del gennemkørende trafik morgen og eftermiddag. Og et andet mere grundlæggende spørgsmål er, om en forbedret kollektiv trafik kan fjerne nogle biler fra vejene?
En del tunge emner fylder fortsat meget i debatten: Hvad sker der overhovedet med planerne om et trinbræt i Brabrand? Er det en god idé med en letbane fra Brabrand gennem Gellerup og Hasle til midtbyen? Og hvad med Midttrafiks nye busplaner, hvor en hurtig linje 7A ad Silkeborgvej indgår?
Altså overordnet set: Hvilke politikere og partier har et sammenhængende forslag til, hvordan bydelens trafikproblemer kan minimeres?
2. Hvem bestemmer i lokal byudvikling?
I en årrække har en lokal styrkeprøve været i gang omkring udviklingen af den gamle Jaka-fabrik. Foreløbig er det besluttet, at fabrikken kan rives ned – men hvad skal der være i stedet?
Brabrand-Årslev Fællesråd mener fortsat, at der i en ny bygning skal indregnes faciliteter til glæde og gavn for hele bydelen. På den anden side har ejeren, A. Enggaard, fremlagt et byggeprojekt, hvor der alene er afsat ca. 490 kvadratmeter til aktiviteter for de nærmeste beboere i Høiriisparken.
På sidelinjen har politikerne hidtil afventet, at de to parter skulle bevæge sig tættere på hinanden, men det er ikke sket. Spørgsmålet er, hvordan knuden kan løses? Og hvordan skal indflydelsen overordnet set fordeles, når det kommer til lokal byudvikling?
3. Kan der skabes tre bæredygtige folkeskoler i Brabrand?
Forleden var skolelederne på Sødalskolen og Kløverskolen indkaldt til møde med politikerne i Børn og Unge-udvalget, hvor de to ledere skulle fortælle om deres planer for at øge andelen af lokale børn, der går på de to skoler.
På begge skoler arbejdes der ihærdigt for at skabe en god skoledag for eleverne, og nye initiativer som projektbaseret læring på Kløverskolen og idræt og udeliv på Sødalskolen har til formål at gøre skolerne mere attraktive for familierne i de to skoledistrikter.
Men er det reelt set nok – og har politikerne tålmodigheden til, at udviklingen vender, og flere lokale familier bakker de to skoler op? Og hvad med Engdalskolen – hvordan sikres skolens muligheder for at udvikle sig uden hele tiden at skulle bruge kræfterne på trængselsproblemer?
4. Privatisering af kommunale veje
Et bredt flertal i byrådet står bag beslutningen om at privatisere 900 kommunale villaveje og dermed vælte udgifter og besvær over på boligejerne. Det betyder, at beboerne fremover selv skal afholde udgifter til alt fra snerydning til ny asfalt.
Den såkaldte nedklassificering af vejene blev besluttet af et bredt flertal i århus Byråd helt tilbage i 2017, men omfanget af borgerprotester er vokset og vokset de sidste par år, og senest er der annonceret en særlig kandidatliste til byrådsvalget med titlen “Nej til privatisering af kommunale veje”.
I Brabrand er en lang række veje på den lange liste af villaveje, der ventes omfattet af beslutningen.
5. Nye indkøbsmuligheder i Brabrand
Brabrand-Årslev Fællesråd har netop gennemført en spørgeskema-undersøgelse, hvor 65,9 procent af de 140, som har svaret, mangler en bymidte med indkøbsmuligheder og mødested nu, hvor store dele af City Vest er lukket ned.
84 procent svarer, at de gerne vil handle lokalt hvis der var et sådan mindre bydelscenter, og fællesrådet har i et høringssvar til Aarhus Kommune opfordret til, at kommunen insisterer på, at City Vest bør genetableres med mindst halvdelen af de tidligere 60 butikker.
Alternativt mener fællesrådet, at kommunen bør udpege et andet område som centrum for detailhandel og foreslår arealer på begge side af Stenbækvej ud mod Silkeborgvej. Men hvad mener byrådskandidaterne er det rigtige?
6. Udbygning af idrætsfaciliteter
Kort før sommerferien blev et samlet Aarhus Byråd enig om en anlægsaftale, som blandt andet øremærker 115 millioner kr. til nye idrætsfaciliteter.
Men Kultur- og Borgerservice har beregnet, at der for at følge med befolkningsudviklingen skal afsættes hele 55-60 millioner kr. årligt alene til basisfaciliteter som idrætshaller, boldbaner og svømmehaller.
Brabrand er en af de bydele, hvor befolkningstallet ventes at vokse betydeligt de kommende år, og på Engdalsvej er Brabrand IF allerede trængt og har planer for en udbygning af idrætsanlægget til godt 70 mio. kr.
Aarhus Kommune har givet et tilsagn om 10 mio. kr. i støtte. Det betyder, at det nu er op til foreningen selv at skaffe de resterende penge via fonde. Men vil et nyt byråd støtte idrætten endnu mere?
7. Hvad med naturen: Hvordan sikres både benyttelse og beskyttelse?
Suzanne Eben Ditlevsen, som står bag Facebook-gruppen Livet i Ådalen, har sendt sig selv på en svær mission: Hun håber at kunne samle de 1500 underskrifter, der skal til for at få politikerne i Aarhus Byråd til at overveje en bevarende helhedsplan for landskabet omkring bl.a. Brabrand Sø og Årslev Engsø.
Foreløbig har knap 700 skrevet under, og politikerne er begyndt at vise interesse for tankerne. Men hvad tænker politikkerne, når det kommer til stykket, om balancen mellem natur og byudvikling?
Ja, det får vi på et tidspunkt at se, når den kommende helhedsplan for Årslev på et tidspunkt når frem til Aarhus Byråd. Borgerne har i talrige høringssvar opfordret til beskyttelse af engene ned mod engsøen, og lodsejerne er klar til at afstå arealerne til en naturfond. Men hvad mener politikerne?
8. Hva´ mæ´ kulturen?
Hvis du alene måler på længden af Vores Brabrands ugentlige aktivitetsliste, ser det på ingen måde sløjt ud med kulturen i 8220 Brabrand. Et uhyre aktivt foreningsliv omkring Gasværket sørger for et højt aktivitetsniveau, og de to lokale folkehuse har ligeledes mange tilbud, der er båret på frivilliges utrættelighed.
Dertil kommer en række bærende søjler i Gellerup som bl.a. Sigrids Stue, Cirkus Tværs, Livsværkstederne og Gellerup Bibliotek, der konstant har aktiviteter i gang, der kommer hele bydelen til gavn.
Men alligevel kan man tillade sig at spørge, om byrådskandidaterne gør sig tanker om, hvordan de kan styrke kulturlivet i bydelen, hvor stadig flere flytter til, og som gradvist udvikler en stærkere lokal identitet.
For eksempel er udfordringerne for Brabrands kulturhus Gasværket stadig uløste, og økonomien er skrøbelig på grund af huslejen på ca. 150.000 kr. årligt. Hvilke kandidater interesserer sig for den slags udfordringer?
9. Masser af arbejdspladser i Brabrand – også i fremtiden?
Umiddelbart betragtet er Brabrand en bydel med masser af arbejdspladser, og selvom nemlig.com´s kæmpehal i Årslev stadig står gabende tom, er der i Logistikparken skabt masser af arbejdspladser til både faglærte og ufaglærte. Snart åbner DSB´s værksted med 180 nye jobs.
Men hvordan ser fremtiden ud? Hvad er det for nogle typer af virksomheder, der vil vokse frem i de kommende år – og hvilke vil sygne hen og skabe plads til fornyelsen?
Det er vigtige spørgsmål for både identitet og fysisk udvikling. Tag for eksempel erhvervsområdet langs Edwin Rahrs Vej og Sintrupvej: Vil den fornyelse, Aarhus Kommune ønskede for området slå igennem – og på hvilken måde? Og hvordan er mulighederne for, at der kommer de håbede arbejdspladser i Gellerup?
Det kan byrådskandidaterne næppe svare entydigt på. Men deres engagement og input er mer´ end velkomne.
10. Brabrands identitet og selvopfattelse
Og så lige til sidst: Identitet og selvopfattelse er normalt ikke på programmet i Aarhus Byråd. Men det har formentlig betydning for områdets “samtale med sig selv”, at der i byrådssalen sidder folk, som har både rødder og hjerte i 8220 – og som jævnligt blander sig med både kærlige og kritiske input om bydelens udvikling.
Hvor på partiernes kandidatlister findes der kandidater, som er optaget af, hvordan det gode liv i midtbyen bliver endnu bedre – og hvordan politik på rådhuset hænger sammen med det levede liv udenfor ringvejen?
Her kunne vi godt gå i detaljer, fordi forskellighederne er så store i 8220 Brabrand: Gellerup Sogn er stadig et af landets allerfattigste, mens andre dele af bydelen økonomisk set klarer sig betydeligt bedre, men hvor andre sider af hverdagen til gengæld fylder mere.
Send gerne en mail til VoresBrabrand@gmail.com med kommentarer og forslag til, hvor du synes, der er noget interessant på spil.
Hold i øvrigt øje med Vores Brabrands Facebook-side, hvor vi vil invitere jer læsere til at deltage i nogle af samtalerne med kandidaterne – med mulighed for at stille uddybende spørgsmål.
