• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

NyJournalistik.dk

En Vores Brabrand blog

  • Forside
Her er du: Forside / Aktuelt / Sådan ændrer du i dit medlemskab af Vores Brabrand

Sådan ændrer du i dit medlemskab af Vores Brabrand

27. november 2021 by Peter From Jacobsen

Ind i mellem oplever nogle af jer medlemmer, at I får brug for at ændre jeres medlemskab af Vores Brabrand. En af de mest almindelige årsager er, at du har fået nyt betalingskort. Men det kan også være, at du for eksempel ønsker, at din betaling går gennem Mobile Pay. Her følger en kort guide til, hvordan du kan

  • udskifte det gamle kreditkort med et nyt
  • ændre medlemskabet fra måneds- til årsmedlemskab – eller den modsatte vej
  • ændre betalingsmetoden fra kreditkort til Mobile Pay – eller den anden vej

Processen er så enkel, at du sagtens kan ordne det på mobilen.

Log ind
Du starter med at logge ind på din medlemskonto på Vores Brabrand. Det kan du gøre via dette link.

Du kan også gå via hjemmesiden VoresBrabrand.dk, hvor linket ligger nede i bunden under “Min Konto”.

Du kan logge ind med den samme emailadresse, som du har tilmeldt dig med første gang. Hvis du ikke kan huske din adgangskode, så kan du bede om at få tilsendt en ny til samme emailadresse. Hvis du får brug for det, kan jeg sende dig en adgangskode. Send bare en mail til VoresBrabrand@gmail.com, så sender jeg den hurtigt til dig.

Hvis du ikke kan huske emailadressen – eller har brug for at ændre den – kan du også bare skrive til VoresBrabrand@gmail.com. Så kan jeg ordne det for dig.

Mit Medlemskab
Når du er logget ind, kan du gå ind under Mit Medlemskab og ændre de ting, du ønsker. Den enkleste måde er at annullere dit gamle medlemskab og gentegne det med de nye informationer.

1. Klik på den mørke knap med ”Annullér”
2. Klik derefter på knappen ”Genopskriv abonnement”

Måneds- eller årsmedlemskab?
Så får du mulighed for at ændre de ting, du ønsker. På den første side tager du stilling til, om du vil have et måneds- eller års-medlemskab. Hvis det er lige meget for dig, foretrækker jeg et årsmedlemskab, da der hver gang trækkes et lille beløb til Nets/Mobile Pay.

Kreditkort eller Mobile Pay?
På betalingssiden kan du vælg kreditkort (dankort/VISA/Mastercard) eller Mobile Pay. Det sidste er klart den hurtigste løsning, da du så ikke skal gennem Nets´lidt komplekse godkendelsesprocedure.

Du kan også vælge Mobile Pay, selvom du sidder ved computeren. Så går du bare på Mobile Pay på telefonen bagefter.

På forhånd tak – også for at du har støttet det lille lokale medie indtil nu!

Filed Under: Aktuelt Tagged With: log ind, Mit Medlemskab, praktisk, Vores Brabrand

Primary Sidebar

Kategorier

  • Aktuelt

Blogs

[dms]

Footer

Søg på Vores Brabrand

  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Copyright © 2017 Vores Brabrand - all rights reserved