Det er særligt yngre og børnefamilier, som føler sig stærkt knyttet til den landsby eller bydel, de bor i. Man får typisk en bredere interesse for hele kommunens udvikling og politiske liv, efterhånden som børnene vokser og flytter hjemmefra. Det viser en række fokusgruppe-interviews med lokalt engagerede over hele landet.
23% af danskerne føler sig særligt knyttet til den landsby eller bydel, de bor i, mens lidt flere – 30% føler sig mest knyttet til kommunen. Men interessant nok er det især de yngre familier, som føler den største tilknytning til det helt nære område.
Det viser en række fokusgruppe-interviews, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole gennemførte i 2016 og 2017 i forbindelse med forskningsprojektet ”Lokal- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder”. Karakteristisk for deltagerne var, at de typisk var engageret i frivilligt arbejde i lokalområdet.
I 9 fokusgrupper i Esbjerg, Fredericia og Otterup på Nordfyn blev deltagerne blandt andet spurgt ud om deres lokale tilhørsforhold. Tendensen var klar: Yngre deltagere med skolesøgende børn følte sig især knyttet til nærområdet: Landsbyen eller bydelen hvor de bor. En kommentar som denne var typisk for fokusgruppedeltagere under 40 år:
Altså for mit vedkommende, nu har jeg unger i skolen, der er mit kerneområde skolen, hallen og børneinstitutionen.
Lige langt til Bogense og Barcelona
For nærlokale medier som Vores Brabrand er det vigtigt at finde ud af, hvilke grupper af borgere, som er interesseret i nyheder og information om nærmiljøet, og hvad det så er i lokalsamfundet, de hovedsagelig interesserer sig for.
Det var gennemgående for interviewene, at når man har børn, er man næsten automatisk en del af nærmiljøet og interesserer sig for, hvordan det udvikler sig.
Det var typisk, at den lokale tilknytning breder sig som ringe i vandet. Fra det hele nære og udad mod verden. Nabobyerne har man sjældent den store interesse for.
En deltager fra Nordfyns-området sagde det på denne måde:
”Jeg føler mig mest som otterupper. Jeg er fra Otterup. Og så spreder det sig så til Fyn. Jeg føler ingen tilknytning til Bogense, selvom det også er Nordfyns Kommune, så ligger det meget langt væk. Det tager næsten lige så lang tid at komme til Bogense som til Barcelona.”
Svært at favne den lokale identitet
Der er dog også ældre borgere, som føler en stærk tilknytning til lokalområdet. Her kan de store kommuner – og store medier – have svært ved at favne den lokale identitet. Som for eksempel denne deltager fra Esbjerg-området:
”Mit område, det er helt klart Vester Vedsted – og Ribe. Dem syd for hører ikke med. Og Bramming hører heller ikke med. Og Esbjerg er heller ikke mit område. Det tror jeg aldrig, det bliver.”
”Nu er det mere hele kommunen som egn”
Ud fra interviewene var der en klar tendens til, at borgernes følelse af tilhør var direkte afhængig af alder og ”livsfase”. Det nærlokale medie ser altså især ud til at have interessemæssigt potentiale hos yngre borgere – som i øvrigt i parentes ellers ofte ikke abonnerer på traditionelle medier.
Omvendt med de ældre fokusgruppedeltagere. De havde typisk mest fokus på kommunen som ”deres” område, måske set i sammenhæng med deres generelt større interesse for lokalpolitik, der typisk udspiller sig på dette niveau.
En 60-årig deltager forklarede, hvordan det havde udviklet sig gennem årene:
Nu føler jeg mig mest knyttet til hele Fredericia Kommune. Da vi var yngre og havde mindre børn, brugte vi meget lokalsamfundet ude i Erritsø og Snoghøj, men nu er det mere hele kommunen som egn.
En anden ældre deltager sagde det på denne måde:
”Jeg interesserer mig mest for Fredericia by og dernæst Trekants-området. Der er jeg nok atypisk. Jeg tror, mange orienterer sig mere lokalt, for eksempel Taulov. Men det synes jeg bliver for småt.”
Flydende grænser
Det var dog gennemgående for fokusgruppe-interviewene, at grænserne var flydende, og en del borgere ud over kærligheden til nærområdet, hvor de bor, også er interesserede i det øvrige lokalområde, som for eksempel denne deltager fra Esbjerg-området:
”Jeg er jo stadig tilflytter, men er optaget af Tjæreborg, Sneum og Ålbæk, det er mit lokalråde. Verdens navle er Tjæreborg… og så er vi nok også orienteret mod Esbjerg Kommune og hvad der sker i andre byer, i forhold til at det også er gode steder at bo.”