Børge Nielsen er et levende eksempel på, at sekretærer ikke nødvendigvis er grå og anonyme deltagere i frivilligt arbejde. Han har været med rigtig mange steder i Brabrands foreningsliv. Aldrig som formand, men altid med stor idérigdom og indflydelse. Blandt andet som en af arkitekterne bag det Brabrand IF, vi kender i dag.
Mange forbinder Børge Nielsen med Brabrand og tænker sikkert, at han har boet her altid. Men han kom faktisk først til fra Tilst, da han var fem år.
Hans mor døde, da han var en lille dreng, og han og faderen flyttede ind på førstesalen af Hovedgaden 10, da hans onkel havde købt huset.
Lille Børge startede i Brabrand Kommuneskole som seksårig, og han begyndte nogle år efter at spille fodbold. Ikke i Brabrand IF, der på det tidspunkt ikke havde ungdomshold. Men i DUI. Han blev bydreng hos en af købmændene i Hovedgaden og fik senere job hos skomageren – og i kiosken, der gav den fodboldinteresserede dreng en herlig fordel:
En af opgaverne var at hænge en plakat op i kiosken, når AGF spillede på hjemmebane. Og i hjørnet af plakaten var vedhæftet en billet til kampen. Så kom Børge Nielsen gratis til fodbold.
39 år hos Jernkontoret
Som 16-årig kom han i lære på Jernkontoret, der lå i Møllegade. Det var kort før afslutningen af 2. Verdenskrig. Og han husker særligt katastrofen d. 4. juli 1944, hvor et tysk skib fyldt med ammunition sprang i luften i Aarhus havn. Eksplosionen sendte kaskader af havvand helt ind i Møllegade, hvor vandet sjaskede mod ruderne.
Det endte med 39 år hos Jernkontoret, dog med en pause hvor det danske militær kaldte. Siden skiftede han til C. Hofman og Co. i Brabrand, hvor det blev til 13 år på kontoret, før han gik på pension i 1993.
Journalisten Børge Nielsen
Men det var et fritidsjob, der gjorde Børge Nielsen til et kendt ansigt i Brabrand.
Han var som nævnt en aktiv fodboldspiller, og på et tidspunkt faldt snakken i omklædningsrummet på det faktum, at der i lokalavisen Brabrand Borgerblad ikke blev skrevet noget om fodbold.
Han lovede resten af holdet at kontakte redaktøren Bernhard Sørensen og præsentere ideen for ham. Redaktøren syntes godt om forslaget, ja, faktisk blev Børge Nielsen inviteret til at skrive nogle korte artikler. Og de blev så godt modtaget, at han blev fast skribent.
Efter at Brabrand Borgerblad i 1952 var lukket, begyndte Børge Nielsen at skrive for Brabrand og Omegns Avis. Og senere igen rykkede han over på en af de store aviser i Aarhus, det daværende Demokraten.
Da Demokraten lukkede, var der kun et enkelt dagblad tilbage i Aarhus. Og naturligvis blev Børge Nielsen snart hyret af Aarhus Stiftstidende til at give tips og skrive artikler om alt, hvad der rørte sig i Brabrand-området.
”Der har været rigtig mange skægge oplevelser gennem årene. Og så var det jo desuden også en rigtig fin biindtægt”, fortæller Børge Nielsen.
Det journalistiske arbejde bragte også Børge Nielsen i tæt kontakt med embedsmænd og politikere. Det kunne være en fordel, når man var med i mange aktiviteter hjemme i Brabrand. En snak med den rigtige person på det rigtige tidspunkt kunne ofte få tingene til at ske lidt hurtigere, end man ellers kunne forvente.
Intet behov for at være formand
Thorvald Stauning hænger stadig på væggen i hjemmet på Udsigten i Brabrand. Den mangeårige socialdemokratiske statsminister var ansigtet på en samfundsindstilling, som Børge Nielsen altid har haft med sig – og som også førte til medlemskab af Socialdemokratiet.
Hans svigerfar var meget aktiv i partiet, og han sørgede for, at både Gerda og Børge blev meldt ind. Også her involverede Børge Nielsen sig i bestyrelsesarbejde og var i mange år sekretær i partiforeningen.
”Jeg har altid haft det bedre med indflydelse end med magt. Jeg har aldrig haft behov for at være formand, men jeg har ofte sagt ja til at sidde i bestyrelsen. Det er som regel sjovere at være med til at komme med nogen ideer”.
Dannelsen det nuværende Brabrand IF i 1962
Brabrand IF har gennem årene haft en særlig plads i Børge Nielsens hjerte. Han blev som 18-årig medlem af Brabrand Idrætsforening af 1934, der i begyndelsen kun havde fodbold på programmet. Senere blev programmet udvidet med håndbold og gymnastik.
I 1962 blev det besluttet at lægge de tre idrætsforeninger i Brabrand sammen til én. Ud over BIF var det idrætsklubben SISU og Brabrand Badmintonklub.
Børge Nielsen var en drivende kraft i sammenlægningen, og han fortsatte som sekretær i bestyrelsen for den nye store Brabrand IF. Her var han igen med i arbejdet, da det i 1970 – kort før kommunesammenlægningen – lykkedes at få skaffet penge til bygning af Brabrandhallen.
Han bidrager fortsat ofte i klubbladet, hvor han skriver historiske artikler om livets gang i idrætsforeningen.
Starten på Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv
Endelig kommer man heller ikke uden om Børge Nielsen, når det handler om Brabrands lokalhistorie. Også her var han en central person, da en lille flok lokalhistorisk interesserede i 1982 fik lov til at få et lokale på det daværende Brabrand Bibliotek, der havde til huse i Brabrandhus på Hovedgaden.
Da biblioteket lukkede, flyttede Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv i stedet ind på Gellerup Bibliotek.
Fællesskabet og ”aleneheden”
Børge Nielsen har i knap et år boet alene i rækkehuset på Udsigten, efter at han mistede sin kone Gerda i marts sidste år. Han har efterhånden vænnet sig til at være alene, men savner med- og modspillet i hverdagen.
”Jeg elsker fællesskabet i mandecafeen i Sognegården, i fagforeningens seniorklub på Gasværket og til fodboldkampe på Brabrand Stadion. Det holder jeg rigtig meget af. Men jeg er også glad for ”aleneheden”, hvis man kan sige det sådan. At være herhjemme og sidde og læse avisen eller skrive et stykke til klubbladet. Bare det at være sig selv. Den balance synes jeg, at jeg har fundet.”
Han har ikke haft bil de sidste fem-seks år og er en flittig bruger af bybusserne. Og så tager han på tur med Centrum Turist til bl.a. Skagen og Hvidsten Kro, når chancen er der.
Kilder til denne artikel er ikke kun Børge Nielsen selv, men også flere personer, som gennem årene har arbejdet sammen med ham. Desuden er anvendt flere jubilæums- og årsskrifter samt andre skriftlige kilder.
