Det var et drama skrevet nærmest som en fortælling om, hvordan den lille vakse narrer den store men en smule dvaske overmagt. Med en listig plan – men først og fremmest med enorme mængder af vilje og tro på tingene endte amatørerne fra Brabrand IF onsdag aften som pokal-helte.
Næppe ret mange kan huske en tilsvarende stemning på idrætsanlægget ved Brabrand Sø. Allerede en halv time før kampen strømmede det til med Randers-fans i lyseblå trøjer med trommer og bannere.
Og tilsvarende var også store dele af Brabrand kommet af huse for at opleve de undertippede lokale helte kæmpe mod overmagten fra Superligaen. Og klubbens ungdomstrænere havde med en enestående indsats mobiliseret et utal af piger og drenge i blå BIF-dragter til at bidrage til den gode stemning blandt de cirka 1000 tilskuere.
Gennem hele kampen var der en medlevende summen omkring banen, som kunne mærkes flere hundrede meter væk, fik Vores Brabrand efterfølgende fortalt. Der var noget ekstraordinært i gære.
Allerede efter otte minutters spil eksploderede den førnævnte summen i et brusende hav af stemmer, da den evigt farlige Tobias Friis slap fri på højre kanten og bragede bolden lige i maven på Randers FC´s målmand.
Klapsalverne bragede ned mod de lokale helte, som med mod blandet med en god mængde snusfornuft fra starten tog kampen op mod fuldtidsprofferne. Der var nerve og vilje i nærkampene og is i maven, når bolden skulle spilles rundt på banen.
Det endte med flere fine muligheder til de blåklædte Brabrand-spillere – imponerende nok ofte med den unge forsvarsspiller Kasper Skræp i centrum. Midt i første halvleg med et godt hovedstød – lidt senere med en gigantchance 3-4 meter fra mål efter hjørnespark.
Miniputterne fra 3. division i spidsen
Og fem minutter før pausen var unge Skræp igen i fokus, da han tilsyneladende blev revet ned på græstæppet, sekunder før han var helt fri til at sende bolden i Randers-målet. Men Superliga-dommer Sandi Putros´ fløjte forblev tavs.
På det tidspunkt var hele Brabrand-lejren dog i forvejen i den syvende himmel. Og det var to helt andre Brabrand-spillere, som her var heltene:
Med et helt uimodståeligt drive fik Brabrand erobret bolden på midten, og den vævre kantspiller Tobias Friis efterlod et par Randers-spillere i græsset, mens han drev bolden frem mod modstandernes mål.
En tilsyneladende lidt kikset skrå-pasning så ud til at ville løbe ud over baglinjen, da midtbane-dynamoen Simon Schouby med en kraftanstrengelse netop nåede bolden og sendte den ind foran mål.
Tilsyneladende havde ingen Randers-spillere overhovedet forudset det scenarie, og i en sekvens der foregik nærmest som i slow motion mistede Superliga-stjernerne enhver fornemmelse af, hvad der foregik, mens kun Tobias Friis fangede situationen og med stort overblik sendte bolden i mål.
Hvilken forløsning! 37 minutter spillet, og miniputterne fra 3. division var i spidsen. OK, der var sørme´ lang vej hjem. Men glæden over et føringsmål er altid overstrømmende. Og det var den i særdeleshed på Domis Park onsdag sidst på eftermiddagen.
Mathias Ørnskov var stjernen
Man siger, at en elefant skal spises i små bidder – og det var tilsyneladende også Brabrand-holdets strategi. Frem til pausen var holdet stadig godt med – men i perioder trak holdet sig tilbage på den sidste fjerdedel af banen og lod gæsterne bestemme, hvad der skulle ske.
Det var tilsyneladende en god plan, for Randers FC anede ikke deres levende råd og formåede i første halvleg ikke at skabe en reel målchance.
Men i anden halvleg ville vi nok få et andet kampbillede at se, var mange af tilskuerne enige om i pausen.
Men nej – som tidligere nævnt var Brabrand-spillerne både dedikerede og beslutsomme, så selvom Randers FC sendte den ene Superliga-stamspiller efter den anden på banen, holdt hjemmeholdet stand.
Her skal især nævnes én spiller: Målmand Mathias Ørnskov, som til daglig må finde sig i at være reserve for Henrik Lindhard på 3. Divisionsholdet. Men denne aften var han stjernen over dem alle. Med et utroligt blik for Randers-spillernes næste træk formåede han hver eneste gang at komme først og afværge faren.
Og da han var nødt til også frygtløst at sætte sig selv på spil, da tidligere Superliga-topscorer Stephen Odey var sluppet fri, gjorde han også det. Det kostede flere minutters behandling på banen – men denne aften var unge Ørnskov fuldstændig usårlig.
Boblende stemning
De fleste på og omkring banen skævede uroligt til stadionuret, der langsomt nærmede sig de 90 minutter, mens Randers-spillerne tilsyneladende roligt forsøgte alle kneb for at dirke den massive Brabrand-defensiv op.
I den anden ende var erfarne Jesper Brinck sendt på banen for at være forreste mand i de behjertede forsøg på at skabe kontra-muligheder. Det var ved at give gevinst til sidst, da Brinck vandt en duel med Randers-målmanden, men dog ikke efterfølgende formåede at liste bolden i mål.
Hele syv minutters forlængelse blev det til, hvor bolden igen og igen endte hos Brabrand-målmand Mathias Ørnskov, mens frustrationerne lyste ud af de lyseblå Randers-trøjer.
Da det hele så alligevel til sidst var slut, brød jublen løs over alt, hvor der var forsamlet Brabrand-fans. Mens solen langsomt gik ned over Årslev Skov, fortsatte den boblende stemning på og uden for banen. Aldrig har Brabrand-spillerne skrevet så mange autografer som denne aften, mens den ældre generation vendte og drejede, hvordan det hele dog kunne ende, som det gjorde.
Euforien tog toppen af smerterne
Imens stod målmand Mathias Ørnskov midt på banen og virrede lidt med hovedet for lige at få resultatet til at sive ind:
”Det er ikke hver dag, man får lov til at sende et superligahold ud af pokalen. Det var virkelig en kanon indsats af gutterne i dag,” sagde målmanden, som i dén grad blev pokalhelt for sit hold.
”Det er ikke hver dag, jeg får chancen, så det er med at tage chancen, når den byder sig. Og gutterne var gode til at lukke vinklerne ned, så det blev nemt at læse de dybdebolde, der så kom.”
”Må jeg få dine handsker,” brød en ung purk ind i interviewet, inden Mathias Ørnskov fik chancen for at fortælle om den situation, hvor han kastede sig ned og parerede skuddet, da Stephen Odey slap helt fri.
”Jeg prøver bare at kaste mig ind i den. Jeg har lidt ondt i brystkassen – men lige nu tager euforien toppen af smerterne,” svarede den unge målmand.
Brabrand-træner Michéle Demontis lignede også en tilfreds mand efter sejren:
”Jeg havde en god fornemmelse. Selvfølgelig er de meget på bolden, og de kommer da til nogle ting. Men de havde ikke lige så store chancer, som man kunne frygte. Selvfølgelig kunne det være gå galt, og var vi røget i forlængelse, ville de ha´ været kæmpe favoritter,” lød det fra Brabrand-træneren.
Han var især imponeret over en rigtig god første halvleg, hvor hans spillere greb tingene an, som var det en helt almindelig divisionskamp.
”Anden halvleg forsvarer vi den hjem mod et hold, der var bedre end os. Det var en vildt imponerende indstilling, spillerne dér viste!”
Og hvem ønsker Brabrand-truppen nu som modstander i fjerde runde? Michéle Demontis nævnte først FCK, som han sidste år var oppe mod som træner for Lyseng.
”Og ellers er AGF altid sjove. Det kunne lokke mange tilskuere til,” sagde Brabrand-træneren med et listigt smil.
