Af Louise Vittendorff Selmer og Thit Sanddal \u201cEr der nogen af jer, der har set min kuffert. Gider I finde den til mig?\u201d <\/span><\/p>\n F\u00f8r hun f\u00e5r f\u00e6rdiggjort sin s\u00e6tning, spreder de sm\u00e5 kirkeg\u00e6ngere sig ud i alle hj\u00f8rner og kroge. Kun deres baghoveder kan ses. De l\u00f8ber i et h\u00f8jt tempo, indtil man bag trappen bagerst i rummet kan h\u00f8re en skratten. Tunge sl\u00e6belyde. En lille dreng kommer stolt g\u00e5ende med den gr\u00e5 taske i favnen, mens alle salens blikke hviler p\u00e5 ham. Han giver den til pr\u00e6sten, som efterf\u00f8lgende siger til ham: Sl\u00e6gter skal f\u00f8lge sl\u00e6gters gang Han blev opm\u00e6rksom p\u00e5 denne type gudstjeneste gennem sognets kirkeblad, som han l\u00e6ste og orienterede sig i. Troen har fulgt ham gennem livet, og nu \u00f8nsker han sammen med sin hustru, at b\u00f8rnene ogs\u00e5 skal have et tilh\u00f8rsforhold til Folkekirken.<\/span><\/p>\n \u201cDet er en mulighed for at komme til en gudstjeneste p\u00e5 b\u00f8rnenes pr\u00e6misser. Formatet er meget lig en almindelig gudstjeneste, men den foreg\u00e5r i deres niveau og tempo. Det er vores m\u00e5de at introducere dem til kirken p\u00e5,\u201d forklarer han smilende. <\/span><\/p>\n B\u00f8rnegudstjenesten er noget, som har gjort et stort indtryk p\u00e5 pigerne. De snakker ofte om, hvorn\u00e5r de skal afsted igen. De erindrer ogs\u00e5 de mange aktiviteter, som udg\u00f8r hver messe. Nikolaj pointerer, at de tilbagevendende elementer, pigerne kigger tilbage p\u00e5, er en form for faste holdepunkter og tryghed. <\/span><\/p>\n Karen Huus kan bekr\u00e6fte, at is\u00e6r \u00e9n s\u00e6rlig genstand er en vigtig del af gudstjenesten: Bespisning af de 5000 Dagens bibelhistorie passer til \u00e5rets gang og er p\u00e5skefort\u00e6llingen \u201cBespisning af de 5000\u201d. En yngre dreng skal agere Jesus, og sammen med sine disciple skal han p\u00e5 sm\u00e5 runde puder, der ligger p\u00e5 gulvet, ro over til den \u00f8stlige side af Galil\u00e6as\u00f8en. De tager fat i de usynlige \u00e5rer og bev\u00e6ger armene mere eller mindre synkront. P\u00e5 den nye bred m\u00f8der de den sultne p\u00f8bel. Og s\u00e5 skal madpakkens indhold afsl\u00f8res.<\/span><\/p>\n Et par drenge hj\u00e6lpes ad om at pakke maden ud, og da de f\u00e5r l\u00f8snet b\u00e5ndet og \u00e5bnet for papiret, finder de boller og makreller. En lugt af frisk fisk breder sig langsomt i rummet. Nogle af drengene sk\u00e6rer en underlig grimasse. De rynker lidt p\u00e5 n\u00e6sen og kigger v\u00e6k. Fiskene l\u00e6gges p\u00e5 et skinnende s\u00f8lvfad, og br\u00f8det fordeles i kurve, som skoledrengene skal dele ud til den larmende p\u00f8bel. Maden virker ikke af meget. Det er dog vigtigt, at alle f\u00e5r lov at smage. Efter alle har smagt p\u00e5 maden, er der stadig rigeligt til overs. Ligesom i bibelfort\u00e6llingen. B\u00f8rnene l\u00e6rer p\u00e5 denne m\u00e5de om kristne v\u00e6rdier og bibelhistoriens morale, som pr\u00e6sten opsummerer i b\u00f8rneh\u00f8jde: Vekselvirkning f\u00e5r selv de mindste med For Nikolaj st\u00e5r det klart, at b\u00f8rnegudstjenesten er givende og l\u00e6rerig for hans d\u00f8tre p\u00e5 henholdsvis to og tre \u00e5r. For selvom de endnu er sm\u00e5, giver de b\u00e5de hjemme og i kirken udtryk for, at de f\u00e5r meget ud af bes\u00f8gene: Og selvom gudstjenesten prim\u00e6rt er t\u00e6nkt til b\u00f8rn, s\u00e5 oplever Karen Huus, at ogs\u00e5 de voksne har stor gl\u00e6de og udbytte af at v\u00e6re med. Ofte er bibelfort\u00e6llingerne formuleret i et sprog, der ikke bruges til hverdag. S\u00e5 er det sjovere for alle at samles om historier for de yngste. For de indeholder ofte kristne budskaber, forklarer Karen Huus. <\/span><\/p>\n For\u00e6ldresang og pasta med k\u00f8dsovs Slutteligt synger de voksne en stille salme for b\u00f8rnene, som f\u00e5r lov til at slappe af. Og det er tiltr\u00e6ngt i ulvetimen efter en lang dag og et livligt engagement ved b\u00e5de legende historiefort\u00e6lling, b\u00f8n, sang og dans. Flere b\u00f8rn finder madrasser og t\u00e6pper frem og l\u00e6gger sig til rette p\u00e5 kirkegulvet. Andre sidder med lukkede \u00f8jne p\u00e5 stolene. De mindste b\u00f8rn bliver masseret og nusset af de syngende for\u00e6ldre. B\u00f8rnene er helt stille.\u00a0<\/span><\/p>\n Pr\u00e6sten slutter af med at rette sit blik mod fjernsynet, hvor er stort billede af aftenens n\u00e6ste begivenhed kommer frem. Spaghetti med k\u00f8dsovs. Aftenen afsluttes i sognehusets f\u00e6llesrum, hvor pasta og flutes har skabt genvundet energi hos b\u00f8rnene. Snak og leg fylder igen rummet, inden de vante kirkeg\u00e6ngere g\u00e5r hver til sit. Lige indtil n\u00e6ste gang. <\/span><\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Sidste torsdag i m\u00e5neden afholdes der b\u00f8rnegudstjeneste i Gellerup Kirke. Her er dans, leg og hyggeligt samv\u00e6r vejen til l\u00e6ring om kristne budskaber og Guds k\u00e6rlighed. <\/p>\n Af Louise Vittendorff Selmer og Thit Sanddal
\n<\/span><\/i>\u201cEr I klar til at holde gudstjeneste?\u201d sp\u00f8rger pr\u00e6sten, Karen Huus, entusiastisk de fremm\u00f8dte b\u00f8rn, der sidder p\u00e5 de lysegr\u00f8nne velourstole. Nogle har lige l\u00e6rt at g\u00e5 og sidder med deres sutter i munden. Andre g\u00e5r i b\u00f8rnehave eller skole, og de gnasker l\u00f8s p\u00e5 gulerodsstave og agurkestykker. Inden de kan g\u00e5 i gang med den f\u00f8rste salme, skal kirkeklokken sl\u00e5 ni gange. Da det sidste slag er stilnet af, fyldes det firkantede rum med dybe toner fra orgelet. En pige med langt lyst h\u00e5r, h\u00e6ttetr\u00f8je og lilla st\u00f8vler hj\u00e6lper til med at t\u00e6nde de store, hvide bloklys p\u00e5 tr\u00e6alteret. F\u00e5 sekunder efter finder pr\u00e6sten pludselig ud af, at der er noget, som er blevet v\u00e6k. Hun forh\u00f8rer sig bekymret:\u00a0<\/span><\/p>\n
\n<\/span>\u201cSkal vi kigge? Du er sikker p\u00e5, at der ikke er noget, som springer ud af den?\u201d
\n<\/span>\u201cDet kan man ikke vide,\u201d hvisker drengen, der har sat sig i skr\u00e6dderstilling p\u00e5 det kolde stengulv.
\n<\/span>Et smil smitter af p\u00e5 Karens l\u00e6ber. Sp\u00e6ndingen bliver atter forl\u00f8st, da hun \u00e5bner de to h\u00e6gter p\u00e5 kufferten. Noget hvidt kommer til syne i bunden.<\/p>\n
\n<\/b>Familiefaren Nikolaj Hendriksen, der har to d\u00f8tre, er flittig til at benytte sig af kirkens m\u00e5nedlige b\u00f8rnearrangement.
\n<\/span>\u201cVi er her hver gang. Det startede for omkring et halvt \u00e5r siden,\u201d fort\u00e6ller han, mens latter og hvin fra de mange drenge og piger fylder rummet. <\/span><\/p>\n
\n<\/span>\u201cVi kan simpelthen ikke afskaffe kufferten!\u201d udbryder hun.
\n<\/span>Og hun taler af erfaring, for Karen har tidligere fors\u00f8gt at udskrive den fra gudstjenesten. Men b\u00f8rnene blev s\u00e5 voldsomt skuffede, at hun diskret m\u00e5tte hente og gemme den, imens b\u00f8rnene kiggede v\u00e6k. <\/span><\/p>\n
\n<\/b>Kufferten indeholder en madpakke. Den skal give de fremm\u00f8dte i kirken et hint om dagens bibelfort\u00e6lling, som skal formidles gennem et skuespil med de fremm\u00f8dte. Pr\u00e6sten er derfor tovholder p\u00e5 den f\u00e6lles leg, hvor alle er med. De deltagende ved gudstjenesten bliver nu inddelt i to hold; de voksne og de alleryngste skal imitere en sulten p\u00f8bel, og b\u00f8rnene i skolealderen skal spille Jesus med sine disciple. <\/span><\/p>\n
\n<\/span>\u201cLidt kan blive til meget, og hvis man deler, bliver der ofte endnu mere. Dette g\u00e6lder for eksempel k\u00e6rlighed.\u201d <\/span><\/p>\n
\n<\/b>Der har v\u00e6ret b\u00f8rnegudstjenester i Gellerup Kirke, s\u00e5 l\u00e6nge Karen Huus kan huske. I kirken oplever de ansatte, at is\u00e6r familier med helt sm\u00e5 b\u00f8rn, der bor i eller uden for omr\u00e5det, bruger kirken. Form\u00e5let med b\u00f8rnegudstjenesterne handler for kirken om at favne et sn\u00e6vert publikum, hvor for\u00e6ldrene er p\u00e5h\u00e6ng i stedet for b\u00f8rnene. Det er samtidig vigtigt for de ansatte i kirken, at b\u00f8rnegudstjenesternes indhold er varieret, s\u00e5 alle b\u00f8rnene kan v\u00e6re med til noget. Derfor skal der b\u00e5de v\u00e6re noget vildt, noget sk\u00f8rt og noget stille, forklarer Karen Huus:
\n<\/span>\u201cVi har i l\u00f8bet af gudstjenesten en r\u00e6kke alvorlige salmer. De er formuleret som b\u00f8nner, men i b\u00f8rneh\u00f8jde. De er rigtig vigtige, og det fungerer samtidig godt, at der inddrages bev\u00e6gelse. S\u00e5 kan de mindste v\u00e6re med, uden at de store st\u00e5r af.\u201d<\/span><\/p>\n
\n<\/span>\u201cDe forst\u00e5r rigtig mange ting. Min yngste datter kan godt genkende nogle af elementerne til gudstjenesten – for eksempel bibelhistorier og nadveren. Hun forst\u00e5r ikke, hvad det betyder, men hun kan genkende dem,\u201d forklarer Nikolaj og uddyber:
\n<\/span>\u201cMin \u00e6ldste datter kan noget bedre forst\u00e5 konceptet, og hun forst\u00e5r, n\u00e5r vi ber. I l\u00f8bet af hverdagene snakker og sp\u00f8rger hun ind til Gud. Hun har forst\u00e5et, at Gud er tilstede.\u201d <\/span><\/p>\n
\n<\/b>Efter den f\u00e6lles leg synger alle salmer og beder fadervor. Organisten, Martin Hornstrup, l\u00e6rer p\u00e5 energisk vis b\u00e5de b\u00f8rn og for\u00e6ldre teksten og dansen til en sang om Guds n\u00e6rv\u00e6r i hverdagen. Alle laver fakter og synger til kirkeorglets toner, imens sangteksten k\u00f8rer p\u00e5 kirkerummets lyselilla fladsk\u00e6rm. H\u00e6nderne bev\u00e6ger sig f\u00f8rst mod loftet og gulvet. Til sidst skal de rystes frem og tilbage, f\u00f8r de drejer rundt i en cirkel.\u00a0<\/span><\/p>\n
\n<\/i>\u201cEr I klar til at holde gudstjeneste?\u201d sp\u00f8rger pr\u00e6sten, Karen Huus, entusiastisk de fremm\u00f8dte b\u00f8rn, der sidder p\u00e5 de lysegr\u00f8nne velourstole. Nogle har lige l\u00e6rt at g\u00e5 og sidder med deres sutter i munden. Andre g\u00e5r i b\u00f8rnehave eller skole,<\/p>\n