• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Lokale Fortællinger

En Vores Brabrand blog

  • Forside
  • Musikken i Aarhus Vest: 10 kunstnere der repræsenterer dit hood
Her er du: Forside / Aktuelt / Udvekslingsstuderende er vilde med Brabrand

Udvekslingsstuderende er vilde med Brabrand

3. april 2019 by boernogungebrabrand

Flere udvekslingsstuderende vælger at bo i Brabrand, når de kommer til Danmark for at studere. Det er billigt, nemt og hurtigt at finde en bolig.

Af Josefine Gram

”Det minder om den standard, som vi har hjemme i Polen, både prismæssigt og udseendemæssigt.”

Sådan lyder det fra 20-årige Julia, som kom til Danmark for et år siden for at studere marketing på Erhvervsakademiet Århus. Hun kan ikke forstå, hvorfor danskere har givet Gellerup et dårligt ry. Hun er glad for at bo der, og synes det er et dejligt område med gode muligheder for indkøb og gåture.

Prisen er afgørende

Da Julia kom til Danmark, var hun bange for, om hun kunne finde et sted at bo, som hun havde råd til.

”Priserne i Danmark er jo meget højere end, hvad jeg er vant til i Polen. Jeg ville aldrig have råd til at bo inde i midtbyen,” fortæller hun.

Derfor blev hun glad, da hun opdagede at priserne i Gellerup passede hendes budget. Hun deler nu en lejlighed med to udvekslingsstuderende fra Kroatien.

Nemt at finde lejlighed

21-årige David er udvekslingsstuderende fra Ungarn og bor på Skjoldhøjkollegiet i Brabrand. Han var overrasket over, hvor hurtigt han fik tilbudt et sted og bo.

”Jeg boede kun på hotel i få dage, inden jeg fik tilbud om at flytte til Skjoldhøjkollegiet. Jeg havde slet ikke regnet med, det ville gå så hurtigt,” siger han.

Han synes kollegiet er et dejligt sted at bo. Det er for ham ikke bare et pitstop på vejen videre til det næste sted, som kollegiet ellers tidligere er blevet beskrevet som. Se mere her:

Pitstop kollegium

Derudover er han glad for at bo på et kollegium med så mange udvekslingsstuderende, som ham selv.

”I min opgang bor vi tolv studerende, og otte af os er udvekslingsstuderende. Så det er dejligt at bo med nogle, man har ting tilfælles med.”

David fortæller, at han har haft nemt ved at falde til i byen, da de andre beboere har været meget imødekommende og hjælpsomme. Også de danske beboere og klassekammerater har været gode til at introducere ham for den danske kultur.

”Jeg er helt vild med boller i karry,” siger han med et grin.

Anbefaling til venner

Både Julia og David kom til Danmark for at studere, da de havde hørt, at Danmark havde et godt skolesystem, og de gerne ville ud og opleve verden. De er begge rigtig glade for at være her og fortæller, at de helt klart vil anbefale Danmark, som studiested, og Brabrand som et godt og billigt sted at bo.

”Jeg kommer helt klart til at savne det, når jeg flytter hjem igen om et år. Det er rigtig dejligt at bo i Danmark,” siger Julia med et smil.

Filed Under: Aktuelt, Børn og unge Tagged With: 8220 Brabrand, Bolig, Gellerup, Studerende, Studerende i Brabrand, Udvekslingsstuderende

Primary Sidebar

Kategorier

  • Aktuelt
  • Beskæftigelse og integration
  • Børn og unge
  • Brabrand bag facaden
  • Brabrand i fritiden
  • Brabrand i hverdagen
  • Brabrand på arbejde
  • Brabrand på farten
  • Brabrand Times
  • Brabrand under udvikling
  • Erhverv og byggeri
  • Gåtur
  • Græsrødderne
  • Kultur
  • Kultur og fritid
  • Religion
  • Social og sundhed
  • Tæt på Brabrand
  • Trafik og miljø
  • Vest for Ringvejen

Se øvrige blogge

Footer

Vores Brabrand
Engdalsvej 96
8220 Brabrand

voresbrabrand@gmail.com

CVR nr. 38776169

Søg på Vores Brabrand

  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Copyright © 2017 Vores Brabrand - all rights reserved