Da man i 2007 påbegyndte planlægningen af Gellerups helhedsplan var arkitekturen i fokus. Den nye arkitektur skulle åbne op og indelukkethed skulle erstattes af lys. Men kan fokus på lyset i byplanlægningen redde de sociale problemer?
af Gustav Damby
Da Gellerup i slut 60’erne stod færdigt var intentionerne gode. Man ville have skabe et lokalsamfund, hvor forældre og børn kunne færdes sikkert i de grønne arealer. Et lokalsamfund hvor tryghed og fællesskab var hverdagen. Den nye helhedsplan forsøger at vende tilbage til gamle værdier.
En mørk start
Trods de gode intentioner lykkedes projektet aldrig. Tilflytterne udeblev og med boligmangel for tyrkiske arbejdsimmigranter måtte den halvtomme Gellerup-parken benyttes. Fra 80’erne i årtierne frem begyndte de sociale problemer. [Office1] [Office2] Arbejdsløse og ressourcesvage familier var flertallet i bydelen. Et resultat af dette blev en høj kriminalitetsrate. Bydelen var mørk, usoigneret og indelukket.
Saed Ali Khaled, der arbejder som offentlig formidler af ’Helhedsplan-Gellerup’, har boet i bydelen i 33 år. Han har selv oplevet både det mørke Gellerup:
”Før vi begyndte nedrivningerne, var man ikke tryg. Skulle du i svømmehallen, kunne du næsten forvente, at din bilrude var smadret, når du kom tilbage. Unge mennesker lavede meget hærværk, og kontrollere nærmest blokkene. Der var mørkt i parken, og det blev ikke set hvis nogen gjorde noget dumt.”
De sociale problematikker reagerede man først på i 2004, og i 2011 påbegyndtes de første nedrivninger. Visionen var et nyt Gellerup med samme store ambitioner. Denne gang har man dog en solskinsklar plan. Middelklassen og erhvervene skal fylde bydelen, og byrummet skal åbnes op med lyset skinnende ind.
Arkitekturens magt eller tomme ord?
Ifølge Helhedsplan-Gellerup peger alt forskning på, at arkitekturen kan forebygge sociale problemer. Af den årsag er blokkene revet ned, og eksempelvis er den nye åbne byparks stisystemer oplyste. Da Gellerup-parken i 60’erne blev bygget, var intentionen om Gellerup at være et sikkert lokalsamfund, men dette endte ikke efter planen. Spørgsmålet er, om tidligere tiders fejltagelse vil gentage sig i det nye. Saed Ali Khaled er fortrøstningsfuld, når det kommer til Gellerups fremtid.
”Indtil videre synes jeg, at den den åbne park og de nye boulevarder har skabt resultater. Jeg ser i hvert fald ikke unge mennesker lave ballede og hærværk herude. Men man ved jo ikke, om det her virker på sigt. Den ligger jo på kommunen og regeringens skuldrer. Vi må jo håbe at hele denne plan ikke bare er tomme ord.”
Netop de potentielt tomme ord, stiller Muddi sig kritisk overfor. Han har boet i Gellerup-parken, i hele sit 28-årigt lange liv hele sit liv.
”Du kan jo ikke bare bygge en flot park, sætte en masse lamper op og bygge et smart hus og forvente at bydelen ændrer sig. De har bygget en fodboldbane, vi ikke engang må bruge. Selvom ballademagerne ikke ses, er Gellerup jo det samme. Hvis de virkeligt gerne vil hjælpe Gellerup, så havde man brugt de flere hundrede millioner på sociale indsatser. Jeg synes, kommunen siger meget, men de vil jo kun hjælpe de hvide mennesker. Bare fordi man ikke kan se kriminaliteten mere, fortsætter den jo.”
Om det oplyste byrum har en effekt vil kun tiden vise. Sikkert er, at kommunen og staten igennem deres helhedsplan forsøger ændre på kulturen i Gellerup.