En lockout kan træde i kraft den 28. april. Hvis den gør det, kan det have store konsekvenser for lærere og elever landet over.
Af Anders Bøcher Brandt, Mathilde Skov Pedersen og Michelle Amby Degn
Løn, arbejdsgiverbetalt frokostpause og arbejdstid. Disse tre elementer er omdrejningspunkter i den nuværende forhandling mellem Kommunernes Landsforening og lærerne. Det er især arbejdstid, der har stor betydning for lærerne:
”Jeg har hørt flere kolleger sige, at de er fuldstændigt ligeglade med lønforhøjelse – de vil hellere have nogle tålelige arbejdsvilkår at arbejde under,” fortæller Morten Højbjerre, der er lærer og tillidsrepræsentant på Sødalskolen i Brabrand.
Arbejdstiden
I øjeblikket har lærerne ikke en overenskomst, der dækker arbejdstidsaftaler, som alle andre parter på arbejdsmarkedet.
”Lærerforeningen arbejder på at give lærerne nogle bedre rammer og arbejdsvilkår, som svarer til andre offentligt ansatte,” påpeger Morten Højbjerre.
Han uddyber, at konflikten til dels handler om varslingsregler. Lærerne får ingen varsel i forhold til overarbejde, og de kan i princippet blive kaldt på arbejde med en dags varsel. På den måde kan de aldrig føle sig helt sikre på, hvornår de har fri, og hvornår de forventes at arbejde.
Forberedelsestid er desuden et af hovedpunkterne på lærernes dagsordenen. Morten Højbjerre forklarer, at lærerne føler sig meget udfordret i forhold til hvor lidt tid, der er til at forberede undervisningen. Derudover går meget af arbejdstiden med andre opgaver:
”En del af arbejdstiden bruges ikke på forberedelse og undervisning, men på tilsyn med børnene – det er en større opgave, som man skal have med i den kabale,” udtaler han.
Lærernes tid bliver også optaget af administrativt arbejde og samtaler med elever, forældre, kollegaer samt samarbejdspartnere uden for skolen.
”Jeg forestiller mig, at mange lærere drømmer sig tilbage til dengang, man havde overskud til at gøre mere end det, der lige var sin pligt ved at arrangere nogle ekstra ting med børnene. Man er blevet mere skarp til at tælle sin arbejdstid, og det er rigtig ærgerligt, fordi det er noget af det, der gør, man får et godt forhold til klassen,” siger Morten Højbjerre.
Konsekvenser
Lockouten kan få store konsekvenser for lærere og elever. For lærerne vil det først og fremmest betyde, at de ikke må gå på arbejde. Derudover får de ikke udbetalt løn, imens lockouten står på.
”Det vil ramme os på tegnebogen. Lærernes Fagforening tilbyder et konfliktlån i den tid, man er lockoutet, og det er et lån, der skal betales tilbage hen over en given periode,” siger Morten Højbjerre.
Samtidig er han også bekymret over, hvordan arbejdsmiljøet vil blive for lærerne, hvis der sker et lovindgreb, som tilgodeser arbejdsgiveren og ikke imødekommer lærerne.
Han reflekterer over, hvad der skete ved lockouten i 2013. Han husker, at lærerne følte sig forurettet og meget dårligt behandlet. Han fortæller:
”Hvis det sker igen, kommer det for det første til at rippe op i nogle gamle sår, der måske stadig ikke er helet. For det andet tror jeg, det kommer til at have konsekvenser for arbejdsmiljøet. Jo dårligere arbejdsmiljø, jo større er tendensen ofte til, at der bliver flere sygemeldinger, og man kunne også frygte, at der er flere, der søger noget nyt.”
For eleverne vil det kunne komme til at gå ud over deres undervisning. Og hvis konflikten strækker sig langt ind i maj, vil eleverne ikke kunne deltage i de skriftlige eksaminer. Han vurderer dog, at eleverne ikke er så nervøse for at miste deres undervisning.
”Jeg tror egentligt bare, de fleste af dem synes, det er fedt at få lidt ekstra fridage. Sådan er det i hvert fald i min 7. klasse,” griner han.
Fremtidsudsigter
Det er stadig uklart, om der kommer en lockout eller ej. Morten Højbjerre er dog håbefuld for, at der bliver lavet en aftale, så lockouten kan undgås:
“Mit håb er, at man får lavet et forlig. Men jeg har svært ved at se, at arbejdsgiverne er klar til at komme os i møde med arbejdstidsreglerne. Vi kan ikke regne med, at vi får vores ønskescenarie, så vi får den mængde forberedelsestid, som vi ønsker,” siger han.
Hvis lærerne skal have mere forberedelsestid, går det dog ud over andre opgaver, og det mener Morten Højbjerre ikke er et realistisk scenarie:
“Så er der kun undervisningen at skære af, og hvis den skal skæres ned, så betyder det, at der måske skal ansættes flere lærere, og det bliver dyrere,” forklarer Morten Højbjerre.
Senest den 18. april ved man, om lockouten bliver en realitet. Forligskvinden, Mette Christensen, kan inden da forlænge forhandlingerne yderligere 14 dage, så lockouten først vil træde i kraft i starten af maj. Dette vil give parterne mere tid til at udforme en endelig aftale.
FAKTA
Kilde: DJØF |