• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Lokale Fortællinger

En Vores Brabrand blog

  • Forside
  • Musikken i Aarhus Vest: 10 kunstnere der repræsenterer dit hood
Her er du: Forside / Trafik og miljø / Dagens smukkeste plet: Hasle Bakker og Skjoldhøjkilen

Dagens smukkeste plet: Hasle Bakker og Skjoldhøjkilen

9. april 2018 by lokalefortaellinger

Lasse Hansen på Dagens smukkeste plet. FOTO: Mia Frost

Dagens smukkeste plet er en artikelserie med anbefalinger til Brabrand og omegns smukkeste pletter. I løbet af de næste 2 hverdage giver vi ordet til jer, brabrandgenserne, og lader jer fortælle om jeres mest anbefalingsværdige steder og oplevelser.

Af Mia Frost og Camilla Andersen

I dag har vi ladet 29-årige Lasse Hansen komme til orde. Han bor tæt på Hasle Bakker, hvor han hver dag nyder Skjoldhøjkilen sammen med sin gule labrador, Bosse.

Hvad er den smukkeste plet i Brabrand?
”Området ved Hasle Bakker og Skjoldhøjskilen er et af de smukkeste steder i Brabrand. Jeg er også glad for Brabrand Sø, men jeg kender det her område ud og ind. Jeg træner hund, og det bruger jeg meget det her område til. Man kalder det kilen, fordi der ligesom er sådan en naturkile hele vejen ned igennem med bygninger på begge sider. Så er der ellers natur herfra og i sådan en kile nedad.”

Hvad er det, som gør pletten fantastisk?
”Du er principielt midt i en stor by, men her er natur med rådyr og harer. Her er masser af rådyr. Hvis ikke man lige tænker over det, hvis man ikke er typen, der kigger efter dem, så er der ikke ret mange, der ser dem. Jeg ser dem tit. De står tit her nede ved kanten af søen. For 2 dage siden da jeg kom gående på stien, stod der en råbuk lige her ved kanten af skoven. De holder afstand, men du kan komme noget tættere på dem her, end hvad man ellers normalt kan.”

Hvor ofte benytter du dig af naturområderne?
”Hver dag. Jeg går tur med Bosse her minimum to gange om dagen.”

Hvad laver du typisk, når du kommer i naturen?
”Bakkerne her dem bruger jeg meget, når jeg bare går en tur med min hund. Ellers bruger jeg skoven. Herover bagved ligger der en mark, hvor man kan gå lidt uden for stierne. Der kommer de fleste andre ikke. Jeg er stort set altid alene. Jeg går til markprøve med min hund. Det er jo egentligt jagttræning. Jeg går også på jagt med ham, men markprøver er en slags hundeprøve, hvor du får afprøvet alle de ting, du træner din hund til at gøre.”

Skjoldhøjkilen set fra Hasle Bakker. FOTO: Camilla Andersen

 

Filed Under: Trafik og miljø Tagged With: Dagens smukkeste plet, Hasle Bakker, Trafik og miljø

Primary Sidebar

Kategorier

  • Aktuelt
  • Beskæftigelse og integration
  • Børn og unge
  • Brabrand bag facaden
  • Brabrand i fritiden
  • Brabrand i hverdagen
  • Brabrand på arbejde
  • Brabrand på farten
  • Brabrand Times
  • Brabrand under udvikling
  • Erhverv og byggeri
  • Gåtur
  • Græsrødderne
  • Kultur
  • Kultur og fritid
  • Religion
  • Social og sundhed
  • Tæt på Brabrand
  • Trafik og miljø
  • Vest for Ringvejen

Se øvrige blogge

Footer

Vores Brabrand
Engdalsvej 96
8220 Brabrand

voresbrabrand@gmail.com

CVR nr. 38776169

Søg på Vores Brabrand

  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Copyright © 2017 Vores Brabrand - all rights reserved