Mens beboerne langs Silkeborgvej er stærkt skeptiske ved udsigten til en kommende letbane til Stenbækvej, er der langt mere positive forventninger i Gellerup. Udviklerne hos A. Enggaard er dog bekymrede for, at letbane-sporene kan blive en uoverstigelig barriere flere steder i bydelen.
“Vi beboere var i en lang årrække af den overbevisning, at vi kunne forvente en letbane til Gellerup inden udgangen af 2022. Men sådan skulle det ikke blive,” skriver Helle Hansen fra Gellerup Fællesråd i et høringssvar til oplægget til letbanens etape 2 til Brabrand.
Selvom letbanen for længst er tænkt ind i omdannelsen af Gellerup, er der stadig stor usikkerhed hos både beboere, boligforening og udviklerne i entreprenørvirksomheden A. Enggaard, om den faktisk kommer.
“Selvom letbanen stadig kun er en illusion, som først besluttes om et par år og måske kan forventes i 2034, er vi som beboere i Gellerupparken allerede nu ramt af kommunens beslutning om at nedsætte p-normen for vores område, fordi man forventer en letbane,” skriver Gellerup Fællesråd.
“Det betyder, at det i dag opleves, som om der er alt for få parkeringspladser i området. Den oplevelse kan kun forventes at blive endnu mere forstærket, efterhånden som der begynder at flytte beboere ind i de nye byggerier, der lige nu skyder op af jorden og er klar til indflytning i løbet af de næste par år – 6-8 år før letbanen måske kommer!”
Behovet er “altoverskyggende”
Også byudviklerne i A. Enggaard minder Aarhus Kommune om, at letbanen fra starten har været regnet ind i planerne for et fornyet Gellerup, og at den er “et afgørende element” i det mangeårige arbejde med udvikling af Gellerup fra udsat boligområde til attraktiv bydel.
“Opførelsen af projekterne i Gellerup er på nuværende tidspunkt så fremskreden, at behovet for snarlig etablering af en højklassificeret kollektivtrafikløsning er altoverskyggende. Den manglende forsyning af området er en væsentlig medvirkende faktor i udfordringen med at tiltrække familier til bydelen,” skriver udviklerne Lars Thesmer Sørensen og Jacob Futterup Sørensen på vegne af A. Enggaard.
“Letbanen er helt essentiel for den fortsatte udvikling i det vestlige Aarhus og vil være et afgørende element i transformationen af Gellerup, da den vil binde bydelen sammen med resten af Aarhus og herved bidrage til øget incitament i relation til at tiltrække både børnefamilier og andre nye tilflyttere til bydelen.”
Fordoblet indbyggertal kræver løsning
Brabrand Boligforening appellerer ligeledes i et høringssvar til, at Aarhus Kommune bestræber sig på at “fremme sagen mest muligt”.
“Etableringen af letbanens etape 2 har i en længere årrække været et nøglepunkt i den strategi for byudviklingen i Gellerup, som Aarhus Kommune i fællesskab arbejder for,” skriver direktør Kristian Würtz.
“Som et led i byudviklingen er det en forventning, at der kan ske op mod en fordobling i bydelens indbyggertal og en markant stigning i antallet af arbejdspladser, hvilket i sig selv fordrer en stærkere mobilitetsmæssig forbundethed med byen omkring.”
Han henviser til, at de kommende års forventede vækst i biltrafikken kræver attraktive alternativer.
“Dertil kommer, at der er i lokalplanlægningen for nye kvarterer, der i disse år opføres i Gellerup, helt konkret er forudsat, at der kommer en letbane. Der planlægges således med letbanenormer for etablering af parkering, og derfor hænger områdets fremtidige attraktivitet også nøje sammen med, at letbanen rent faktisk etableres,” skriver han.
Mulig barriere for adgang til City Vest
A. Enggaard udtrykker i virksomhedens høringssvar bekymring for, hvad letbanens rute langs Tinesvej øst for City Vest vil betyde for vejnettet og adgangen til City Vest-området.
“Det er væsentligt, at minimum to af de tre udkørsler mod øst også kan bevares i fremtiden,” skriver de og fremhæver, at grunden falder ni højdemeter, og at det rent trafikalt vil blive umuligt at forsyne den sydlige del af grunden i fremtiden, hvis der ikke er flere gode indgange fra øst.
A. Enggaard nævner også risikoen for, at cyklister og gående kan få svært ved at få adgang til et kommende nye bydelscenter på City Vest-grunden, hvis de ikke kan krydse letbanen, der efter planen ikke skal stoppe på Tinesvej.
“I sidste ende vil det få betydning for antallet af butikker, der er muligt at tiltrække til et kommende bydelscenter og derved være negativt for de overordnede økonomiske levevilkår for bydelscenteret,” understreger de.
Også Gellerup Fællesråd er skeptisk over, hvad konsekvenserne vil være af, at letbanen bliver ført øst om City Vest. Man mener, at en vestlig rute vil være mere fornuftig:
“Vi mener, det giver bedre mening at føre letbanen ned forbi Kollektivbyen og Fredspladsen og mod vest, forbi kirken og over mod Skovgårdsparken, som i flere år har været en ørken i forhold til busbetjening. Her bor mange ældre beboere, som ikke formodes at have bil,” lyder det i forslaget.
Letbanespor må ikke opdele bydelen
Også på Karen Blixens Boulevard er A. Enggaard bekymret for, at letbanen kan komme til at opdele bydelen. Byudviklerne fremhæver, at gaden skal tilbyde et levende byliv i form af butikker, caféer, bibliotek, svømmebad, skole mv. på begge sider af boulevarden.
“Letbanens terræn og stoppested(er) skal tilstræbes indpasset i denne kontekst med et højt ambitionsniveau og sikre at tracéet binder boulevardens funktioner sammen og ikke opdeler bydelen,” skriver de.
A. Enggaard ønsker undersøgt, om det er muligt at reducere letbanens hastighed og skabe flere åbne forbindelser, så boulevarden kan krydses af bløde trafikanter som på letbane-strækningen forbi Dokk1.
Vigtigt med cykelsti på Karen Blixens Boulevard
Desuden mener A. Enggaard, at der bør etableres en cykelsti langs Karen Blixens Boulevard, når sporet alligevel skal laves. Og det er de helt enige i hos Gellerup Fællesråd:
“I de sidste ti år har der været udlagt et ekstra tracé langs Karen Blixens Boulevard, som er forberedt til letbanen. Her kører der i dag stadig kun busser. Men langs boulevarden, med høje granitkantsten, har vi beboere og andre besøgende i bydelen måttet kigge langt efter cykelstier,” skriver Helle Hansen.
“Nu er der netop åbnet en skole på boulevarden – så uanset om der kommer en letbane eller ej, ønsker vi en cykelsti. Alternativt kunne man overveje at lave en delt bus-/cykelbane på tracéen, som det er set i andre storbyer. Der kører jo ikke busser i tracéen hele tiden.”
Også Brabrand Boligforening bakker op om, at der etableres en cykelsti langs Karen Blixens Boulevard.
