Julen nærmer sig hastigt, og forberedelserne er sikkert godt i gang ude i de små hjem. Men måske får du lidt mindre sved på panden, når du hører om julens komme for 100 år siden. Det er Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv, der har samlet historier om julen for 100 år siden.
”Juleforberedelserne begynder allerede 14 dage eller tre uger før jul. Der er travlhed overalt, både ude og inde. Pigerne har travlt med at gøre rent over det hele, og husmoderen skal have gjort indkøb til husholdningen, der må ikke mangle noget.”
Sådan fortæller Søren Sørensen i 1920 om juleskikke i Brabrand. Hans beskrivelse er siden indleveret til Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv.
Vibeke Harsberg fra lokalarkivet har samlet en masse fortællinger og billeder om julen i Brabrand, og de kan i de kommende uger ses i en udstilling ved lokalarkivets lokale på Gellerup Bibliotek.
”Mange juletraditioner går langt tilbage i tiden, men der er også meget, der forandrer sig, og nye kommer til. Derfor vil vi meget gerne have flere beskrivelser af, hvordan man holder jul i Brabrand – og også gerne billeder,” lyder opfordringen fra Vibeke Harsberg.
Hun opfordrer til, at man afleverer beskrivelser, billeder og andet materiale i lokalarkivets åbningstid.
I julen spiser man kun kage
Men tilbage til juleforberedelserne i 1920 – med Søren Sørensens ord:
”Så skal grisen slagtes, og der er heller ikke så lidt arbejde, det ta´r som regel et par dage med at få det hele ordnet. Endelig kommer det største og det vigtigste, nemlig julebagningen, og er også et stort arbejde, for om julen skal der spises ene kage.”
De sidste par dage har de så travlt med at gøre rent de sidste steder, og så begynder forberedelserne til juleaften. Ude har mandfolkene travlt med at rydde op og feje gården, der skal tærskes og skæres hakkelse og renses under kreaturerne, for der må ikke være noget til juledagene.
”Endelig kommer den sidste dag til juleaften, der skal man være færdig i god tid med kreaturernes røgtning. Så skal man vaskes og pyntes, for nu begynder julen,” skriver han i gennemgangen, som du blandt andet kan læse om i udstillingen.
Invitationer til ”julebesøgels”
Vibeke Harsberg har også fundet en beskrivelse fra Marie Nielsen, som fortæller om juleforberedelser i True omkring 1890-1900:
“Vi arbejdede alle med den kommende vinter og jul for øje, for at forsyne os selv så godt det kunne lade sig gøre. Jo nærmere vi kom julen, jo mere travlt syntes vi, at det blev, alt skulle være i orden, for i julen måtte ingen arbejde, kun lige passe dyrene, og derfor snurrede rokkens hjul hver aften, der blev kartet uld, spundet hør og blår, og først når julen stod for døren, var vi færdige, så blev rokken og karten sat på loftet under skæmt og latter, for hvor var vi glade over at være færdige, og nu skulle vi til at begynde de egentlige juleforberedelser.”
Øllet blev brygget til langt frem i tiden, og smørret kærnet til julen over, vi skulle også have en gris slagtet, og måske et par får. Grisen slagtede slagteren, men fårene, dem ordnede manden selv. Gæs og ænder måtte også lade livet, nogle skulle ind til byen og sælges, mens andre blev hængt op til brug ved det senere såkaldte ”julebesøgels”.
I bryggerset stod tre piger og rensede tarme, lavede medisterpølse, blodpølse, rullepølse, leverpostej, sylte o.s.v., og karlene havde nogle dage forinden i tjørnehækken ude på diget hentet pølsepinde, som var bleven afbarket og tørret.
Og så var der invitationerne til ”julebesøgels”:
”Invitationen foregik allerede nogle dage før jul, så skulle de franske træsko pudses ekstra, og så gik turen fra gård til gård: ”A sku hilsen fra manden og konen, å sej om I et nok vil kom til julebesøgels den og den dag”. Og svaret var sædvanligvis ”Wil do hilsen hjem å sej tak, vi ska nok kom”.”
Den toppede høne og kaffepunser
Selve juleaftensdag var ikke så travl, fortæller Marie Nielsen:
“Det var ikke i landsbyen skik med juletræ, et sådant så jeg ikke før jeg efter 1900 kom til Aarhus, så vi piger skulle kun sørge for maden, karlene hentede alle redskaberne ude på marken, de skulle alle være ubenyttede og stå i hus i juledagene, særlig måtte man huske at få ploven ind, for ellers kom Jerusalems skomager og satte sig på den, og det måtte på ingen måde ske, han skulle vandre evigt om.”
“Juleaften fik vi risengrød, en portion var i forvejen sat ud til nissen, og til os var der sat 2 store lerfade ind på bordet i folkestuen, og vi var gerne en 5-6 stk. til hvert fad med fælles smørhul. Måltidet foregik ved hjælp af træske, bagefter fik vi stuvet hvidkål med medisterpølse og stribet flæsk, så sang vi et par salmer, og fik vor julegave, som bestod af et pund tov (uld) eller et stk. vadmel, og inden vi gik til ro, vankede der et kop kaffe med hjemmebagt julekage.”
Første Juledag bestod middagen af sødsuppe og æbleskiver. Anden Juledags middag var ikke traditionelt bestemt.
“Oven på disse juledage kom ”julebesøgels” mellem jul og nytår, så slog man sig rigtig løs. ”Overstuen” var bleven ryddet, så der kunne danses, og musikken der bestod af 2 mand (violin og fløjte) skiftede med reilander, to- og seks-tur, den toppede høne, polka o.s.v.,og humøret var højt. Skafferen (en mand fra landsbyen) sørgede for kaffepunser til mændene, og stod han et øje-blik og ikke havde noget at bestille, så smed han kludeskoene og dansede i ”huesfødder”.”
”Belønning” for at finde mandelen
Også Søren Sørensen havde nogle minder fra ”juleaftensnadveren, som består af risengrød med rosiner og korender på, dernæst flæskesteg, pølse, rødkål og kartofler, og som dessert æblekage. Så er der en lille pause, mens pigerne vasker op, mandfolkene ryger sig en cigar. I den tid tænder husmoderen juletræet, og endelig går døren op for den store højtidelighed,” fortæller han.
Og så var der nogle gamle juleskikke, som nok er ændret en del siden 1920´erne. Blandt andet satte man neg ud til fuglene.
Og så var der risengrøden. Også dengang blev der puttet en mandel i grøden, men dengang var belønningen ikke, som vi kender den i dag. Søren Sørensen skriver:
”Juleaften kommer en mandel i grøden, og den der finder den skal først op om morgenen.”
Du kan som nævnt selv gå på jagt efter fortællinger og billeder om julen i Brabrand tilbage i tiden i Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkivs udstilling på Gellerup Bibliotek. Du kan se den frem til efter nytår.
