I dag kl. 15-17 kan du som en del af Aarhus Arkitekturuge komme med på byggepladsen ved Gudrunsvej, hvor Brabrand Boligforening, NCC og C.F. Møller Architects fortæller om transformationen af de fem høje blokke. Du kommer med rundt på byggepladsen inde og ude “og mærker suset fra 70’erne og ser ind i fremtidens Gellerup”. Tilmeld dig her.
Har du lyst til at være med til at markere den nationale klima-handlingsdag i Brabrand d. 23. april 2026? Så kan du være med til at planlægge dagen mandag d. 20. kl. 16.00-17.30 i Brabrand Sognegård, Engdalsvej 1. “Vi vil gerne samle kræfterne her i 8220 Brabrand og skabe en dag, hvor vi viser, hvad vi kan, når vi handler i fællesskab,” lyder det fra arrangørerne af mødet, Bitten la Cour, Grøn Brabrand Kirke og De Grønne Pigespejdere i Brabrand, Lene Larsen og Helle Randlev, Folkehuset Brabrand. Tilmeld dig mødet ved at sende en sms til Helle Randlev fra Folkehuset Brabrand tlf. 41 85 86 66.
I eftermiddag kl. 16.30 kan du på Veteranhjem Aarhus, Edwin Rahrs Vej 61, møde Jimmy Solgaard, som i mere end 10 år har talt og skrevet om veteraner. Her fortæller han sin egen historie – fra kampsoldat til journalist til gartner. Alle er velkomne. Du kan tilmelde dig her. Pris 50,-.
I aften kl. 20.00 kan du på Gasværket opleve en koncert med Christina von Bülow Kvartet. Christina von Bülow har igennem snart 30 års karriere været anerkendt for sit lyriske saxofon-spil og har her bl.a. sin søn Pelle von Bülow med, som i de seneste år sat sit præg på den danske jazzscene som en både fremragende solist og stærk akkompagnatør. Du kan bestille billetter her.
Fredag den 17. oktober kl. 19:00 danner Brabrandhallen igen rammen om tophåndbold. Der er topopgør i herrernes 1. division, hvor Aarhus Håndbold på hjemmebanen tager imod HC Midtjylland. Og hjemmebanen er denne gang i Brabrandhallen. “Kom og støt Aarhus Håndbold mod 1. divisions tophold. Der er gratis adgang for alle børn,” lyder det i invitationen fra Aarhus Håndbold.
De unge cirkus-talenter fra Cirkus Tværs er stadig i Bulgarien, hvor de deltager i en international cirkusfestival og optræder på asylcentre og andre steder. Her får du endnu et foto fra rejsen og de mange optrædender.
Solen skinnede på deltagerne fra Folkehuset Gellerup, da de mandag eftermiddag tog på udflugt til Grimfest. Her mødtes de med stifter og festivalsejer Aage Stokholm, der fortalte den spændende historie om den lokale festival, som de seneste år har været hans levebrød. Efter oplægget var deltagerne med på en tur rundt og kigge på festivalens mange hyggekroge og opdage nye områder.
