I eftermiddag kl. 15.30 byder Gellerup Bibliotek på en tegne-workshop med den populære tegner Jan Kjær, som er manden bag de prisbelønnede bogserier Taynikma og Nomerne. Han vil introducere til, hvordan du tegner både seje og søde monstre. Deltagerne skal være fyldt 7 år. Bestil gratis billet til workshoppen her.
Aarhus Kommune har lavet et spørgeskema, som man håber, at alle brugere af Brabrandstien vil udfylde. Her spørger kommunens folk, hvilke dele af Brabrandstien man bruger, og hvilke alternatve ruter, man så vælger, når stien er oversvømmet. Desuden bedes du om at besvare, hvordan du får informationer om oversvømmelser. Du finder spørgeskemaet her.
I aften kl. 19.30 kan du i Brabrand Sognegård opleve et foredrag med cand. mag. Karsten Fledelius, som giver nye perspektiver på mellemøstlige forhold og sætter deltagerne på sporet af de tre monoteistiske religioner, jødedom, kristendom og islam. Han har i en lang årrække beskæftiget sig med forholdene på Balkan. Entré 50 kr. Tilmelding er ikke nødvendig.
I dag kl. 17.30 inviterer Det Boligsociale Hus og afdelingsbestyrelserne i Skovgårdsparken til dialogmøde med politiet. Her kan beboerne høre om trygheden i området og stille spørgsmål til politiet. Det foregår i beboerlokalerne på Ingasvej 66.
Folkehuset Brabrand inviterer i aften til vinsmagning og livemusik fra kl. 18.00. Steen Benjaminsen fra Vinkælderen på Hovedgaden står for vinsmagningen, hvor han sammen med sin største leverandør, Wine Experience, præsenterer et udvalg af vine. Caféen står for en lækker aftenmenu, og efter spisningen spiller Potters Jig op til dans med musik fra den irske, skotske og engelske sangskat. Prisen er 350 kr. vinsmagning, mad, kaffe med sødt og musik. Billetter har kunnet købes i Søcaféen.



