Sødalskolen har ændret i ledelsen. Pædagogisk leder Ditte Hagn-Meincke har fået nyt job, hvilket betyder, at Niels Birkebæk Møller er blevet konstitueret viceskoleleder, Line Dam Overballe er blevet konstitueret pædagogisk leder og Carsten Thorup Møller hjælper med specifikke skoleprojekter.
En bil udbrændte tirsdag eftermiddag ud midt på Rørsangervej i Brabrand. En borger anmeldte branden kl. 16.46, men da brandvæsen og politi kom frem, var det for sent at få slukket ilden, og bilen brændte ud. Politiet efterforsker branden som påsat. Af ukendte årsager blev bilen efterfølgende transporteret til parkeringspladsen ved Sødalskolen, hvor den hele onsdagen spærrede for trafikken. UPDATE: Bilen blev torsdag formiddag fjernet af politiet. (Foto: Kasper Skov-Nielsen)
Brabrand IF´s projekt kunstgræs har fået et godt økonomisk skub i retning af målet, da Nordea Fonden har bevilget 30.000 kr. til projektet. Det ventes at anlæggelsen af banen kan gå i gang om få måneder. På billedet modtager Paw Simon Krogh (tv) og Andreas Rasch-Christensen (th.) den store check fra Nordea Fonden.
Rådmand Kristian Würtz har i går og i dag rykket sit kontor ud til Gellerup, hvor han har lejet sig ind på på hostellet Sleep-in. I løbet af de to dage skal rådmanden blandt andet besøge virksomhederne i Opgangen, der ligger over for hostellet, og han skal også mødes med Verdenshavernes Venner.