Så er det igen tid til naturvidenskabelige foredrag på Gasværket. I aften kl. 19.00 tager professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, tilhørerne med på rumkrydstogt for at opleve en række fascinerende naturscenerier i Solsystemet. Læs mere her.
I aften kl. 19.30 har Gellerup Kirke koncert på programmet med Mads Granum Kvintet. Nyd en aften med jazzsalmer og tekster af nogle af Danmarks bedste salmedigtere i nyere tid – og tekster af nogle af Danmarks bedste salmedigtere i nyere tid, såsom Johannes Møllehave, Iben Krogsdal og Hans Anker Jørgensen. Der er gratis adgang, men en frivillig entré til velgørenhed på 50 kr.
To borgere anmeldte mandag, at de var blevet kontaktet af den samme mand, der forsøgte at sælge jakkesæt fra sin bil. Den første anmeldelse kom kl. 13.46, hvor en 57-årig mand ved Netto på Silkeborgvej i Brabrand blev kontaktet af en udenlandsk mand på ca. 50 år, der forsøgte at sælge ham et jakkesæt. Manden takkede dog pænt nej, men bemærkede, at ”sælgeren” var kørende i en mørk WV Golf med registreringsnummer CL 45 331. Bilens signalement og registreringsnummer blev sendt rundt til alle patruljer, men det lykkedes ikke at finde den.
Elevrådsformand på Sødalskolen, Mads Stubkjær Madsen fra 8.x, er blevet valgt ind i Ungebyrådet i Aarhus Kommune og skal nu sammen med de andre 30 ungebyrødder i gang med det politiske arbejde i ungebyrådet.
Onsdag aften kl. 19-21 inviterer Falafel Madklub efter en lang pause igen til falafel-middag. Det foregår denne gang hos Gellerup Højskole, Gudrunsvej 82. Sidste frist for tilmelding er i dag kl. 18.00 på begivenheden her. Pris 25 kr. for medlemmer, 35 kr. for ikke-medlemmer.
I aften kl. 19.00 i Brabrand Sognegård inviterer Brabrand Aarslev Kirker til menighedsmøde, der er åbent for alle i sognene. Ved mødet fremlægger begge menighedsråd kirkernes økonomi, aktiviteter og planer for det kommende år.
Det strålende solskinsvejr i weekenden blev brugt godt i Fælleshaven i byparken Joops Have, hvor beboere holdt arbejdssøndag med foring af plantekasser. Næste skridt er anskaffelse af poly-tuneller, der giver mulighed for at dyrke grøntsager hele året.