I aften kl. 19-21 har du mulighed for at komme højt til vejrs på Verdenspladsen i Gellerup, når Trios Wise Fools afholder workshop i cloud swing og trapez. Det forgår i salen hos cirkus Tværs. Tilmelding på 30309919. Indbetal 50 kr. på Mobile Pay.
I aften kl. 19.00 inviterer foreningen Sol over Brabrand til informationsmøde om planerne om at producere mere grøn el i Brabrand. Mødet foregår i pejsestuen i Brabrandhallen. Der er gratis adgang. Du kan blandt andet høre om virksomheden Dekras planer om at etablere vindturbiner på virksomheden i Logistikparken i Årslev. Du kan se programmet her, hvor du også gerne må tilmelde dig.
Stiften er gået på jagt efter historien bag Vester Søgaard, der i dag ligger omringet af kolonihavehuse ved Sylbækvej. Det blev opført af Thøger Clemen Christensen, som var tømrermester og byggede huset i 1902 som ny hovedbygning til gården Vester Søgaard. I dag er ejendommen ejet af udviklingsselskabet Domis og er beboet af musikeren Mek Pek og hans familie. Du kan læse historien her.
I eftermiddag kl. 16-18 inviterer Bydelsmødrene i 8220 til workshop i kunstprojektet Gellerups Skygger, der arbejder mod et stort skyggeteater i 2025. Hjælp med at skabe scenerne og historierne i beboerhuset Laden.
Vi skrev tidligere på dagen, at Brabrand IF skulle spille pokalfodbold i eftermiddag på Domis Park ved Engdalsvej. Men det er først næste onsdag d. 10. september, at Brabrand IF i anden runde af Oddset Pokalen imod Thisted FC fra 2. division. De to hold har udkæmpet mange tætte opgør mod hinanden i 2. division, men spiller nu i hver sin række.
Flertallet for en lukning af Sødalskolen og en sammenlægning med Ellehøjskolen vakler, skriver Stiften. Avisen tæller sig frem til, at foreløbig kun Socialdemokratiet og SF støtter forslaget om at sammenlægge de to skoler, og de kan tilsammen kun samle 14 af de nødvendige 16 stemmer, der skal til et flertal. Du kan læse artiklen her.
En beboelse på Janesvej har haft besøg af indbrudstyve i perioden mellem torsdag d. 29/8 kl. 16.00 og mandag d. 2/9 kl. 10.00, skriver Østjyllands Politi.