Der var drama i Sødalskolens skolegård mandag eftermiddag, da politiet jagtede en 17-årig dreng, efter at han var kørt galt på et terrængående køretøj (ATV), der viste sig at være stjålet. En borger havde tippet politiet om, at der kørte en ung fyr rundt på det, der kunne være en stjålet ATV. Han forsøgte at køre fra politibilen via Louisevej, men ramte ind i et hegn og væltede. Den 17-årige opgav og fortsatte i løb væk fra stedet med to betjente i hælene. Men lovens lange ben var hurtigst, og midt i skolegården på Sødalsskolen blev den 17-årige anholdt og lagt i håndjern.
Så er der yderligere fire spændende jobs at søge under den nye boligsociale helhedsplan i Gellerup-Toveshøj. To aktivitetsmedarbejdere og to familiemedarbejdere skal ansættes i løbet af juni sammen med en have/naturmedarbejder og en koordinator. Alle jobs kan ses hos Gellerup.nu
182 børn i alderen 1-3 år fra bl.a. Gellerup-Toveshøj og de andre udsatte boligområder i Aarhus skal tage imod et nyt obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen, fremgår det af en opgørelse, dr.dk har lavet. Børn- og unge-rådmand Thomas Medom er bekymret for, om det bliver et discounttilbud, siger han til Stiften
