Brabrand Boligforenings repræsentantskab stemte i aftes ja til den aftale, Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune for nogle uger siden indgik om omdannelse af Gellerup og Toveshøj. Det skete med stemmerne 50 for og 44 imod, skriver Jyllands-Posten.
EU-skeptikerne fik et forfærdeligt valg i Brabrandhallen i søndags. Dansk Folkeparti mistede 448 stemmer og gik fra 20,7% til 7,0% af stemmerne. Folkebevægelsen mod EU røg fra 7,6% til 2,3% af stemmerne. Omvendt gik De Radikale, SF og Venstre frem, mens også Enhedslisten fik et pænt valg med 6,1% af stemmerne. Socialdemikratiet er fortsat størst med 21,1% af stemmerne. Kilde: KMD
I Globus 1 bragede Enhedslisten igennem med 28,4% af stemmerne og blev klart det største parti. Næststørst blev De Radikale med 19,5% på basis af en stor fremgang. I Gellerup fik Dansk Folkeparti som i Brabrandhallen et rigtig dårligt valg og mistede to ud af tre stemmer. Også Folkebevægelsen mod EU gik stærkt tilbage. Kilde: KMD
I aften kl. 18.30 holder Samvirket i Gellerup kvartalsmøde i den nye bypark. Deltagerne kan gå rundt i Byparken og snakke med de forskellige aktører, der aktivt vil bruge parken. Kvartalsmødet slutter kl. 21.30 med fællesspisning, hvor fasten brydes.
Politikerne Anne Hegelund, Enhedslisten, Charlotte Vindeløv, SF, Camilla Fabricius, Socialdemokratiet, Henrik Vinther, Radikale Venstre og Birgitte Kehler Holst, Alternativet, sidder i aften i panelet, når flere somaliske foreninger i Aarhus, heriblandt AarhuSomali, holder vælgermøde i aften kl. 19 i Globus1, Gudrunsvej 3a, Gellerup. Det sker med overskriften: ”Aarhusianske Somaliere Stemmer for Anti-diskrimination”.