I eftermiddag kl. 16.30 inviterer Samvirket i Gellerup og Toveshøj til kvartalsmøde, der denne gang finder sted på Gellerup Højskole, Gudrunsvej 82. På mødet kan du høre om lokalområdets udvikling, samtidig med at du kan stille spørgsmål om den kommende nye skole i Gellerup. Læs mere om programmet her.
Livsværkstederne var igen mandag på besøg på Aarhus Rådhus, hvor KFUM´s sociale arbejde i Gellerup var inviteret af Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse til at fortælle om aktiviteterne.
På lørdag kl. 15.00-21.00 præsenterer Gobaad Kulturforening og Familienetværket en ny bog om Sadoo Cali Warsames liv, skrevet af Yuusuf Xasan Ismaaciils. Sadoo Cali Warsame er født i 1950 i Somalia og blev sangerinde som ganske ung. Senere blev hun politisk aktivist og brugte især sine kunstneriske evner som menneskerettigheds-forkæmper i en tid med voksende politiske stridigheder og uro i landet. Det foregår hos Gellerup Art Factory.