Østjyllands Politi fortalte i søndags på Facebook en stribe små historier om hverdagen for en af betjentene i Lokalpolitiet i Aarhus Vest, Henrik, som i 14 år har været betjent i lokalområdet. Han er jævnligt på besøg på blandt andet Sødalskolen, hvor han er rundt i klasserne og fortælle om politiets arbejde. Da de ældste klasser er hjemsendt, fik han i stedet en snak med skoleleder Karen Henriette Jessen.
Julemarkedet på Hovedgaden 32 har forlænget åbningstiden, sådan at der også i dag, tirsdag, er åbent i tidsrummet 10-17. Her kan du formentlig finde dine sidste julegaver, mandelgaver, julepynt og måske nyt tøj – alt sammen til stærkt nedsatte priser, lover indehaver Steen Benjaminsen. Der er også juletræer, Normannsgran i alle størrelser.
Natten til tirsdag kl. 00.02 blev en 40-årig mandlig bilist stoppet af Østjyllands Politi på Silkeborgvej. Han blev anholdt og sigtet for narkokørsel, kørsel i frakendelsestiden, kørsel frem for rødt lys og narkobesiddelse.
Et hjem på Voldbækvej i Brabrand var mandag udsat for indbrud. I følge Østjyllands Politi blev det begået mellem kl. 16.00 og kl. 23.40