I dag fra kl. 10.00 samles mange muslimske børnefamilier til fejring af den muslimske fest Eid Al Adha i Eventpark, Holmstrupgårdvej 18. Det bliver en festlig dag med masser af underholdende aktiviteter for børnene og hyggeligt samvær for forældrene. Der vil være salg af mad, forfriskende drikke, pandekager og meget mere. Priser: 100 kr. for børn (3-15 år) og 50 kr. for voksne (16+). Indbetal på MobilePay box: 10664
I dag inviterer Salling Group til en kæmpe personalefest, Allin 2025, på arealerne ved hovedkvarteret på Rosbjergvej. Nogle af landets største musiknavne optræder, og ca. 25.000 ansatte ventes at deltage. Læs mere om festen her.
Brabrand-Årslev Fællesråd er blevet kontaktet af firmaet “ivoresby”, som vil stille skarpt på Brabrand og beboerne i bydelen. Firmaet vil producere en lokal film, der skal vise alt det gode, bydelen har at byde på. “ivoresby” vil kontakte lokale virksomheder med mulighed for at sponsere projektet. Firmaet sørger så for at promovere filmen på de sociale medier.
Fodboldklubben ACFC stod lørdag bag et fodboldstævne for en række stærke u11-hold fra hele Jylland, “ACFC Supercup”. Vejret var godt, stemningen var i top, og ialt 36 fodboldkampe blev afviklet, inden FC Midtjylland kunne kåres som vinder foran AGF og ACFC´s egne fodboldtalenter.
En parkeret bil gik natten til søndag op i flammer på Karensvej i Skovgårdsparken. Østjyllands Politi sammen med brandvæsnet ud til stedet klokken 02.35, hvorefter branden blev slukket. Brandårsagen er ukendt for nuværende, men vil blive efterforsket nærmere, oplyser politiet.



